TEST

TEST: MagicShine MJ-872

Shenzhen MINJUN Electronic Co. der producerer Magic Shine, er et kinesisk firma grundlagt i 1999 som ligger i en af de store kyst industribyer Guangzhau i det sydlige Kina.   Foruden cykellygter er de også kendt for deres vandtætte stavlygter til dykkere samt en omfattende OEM produktion til andre brands.

Med 1600 lumen lover Mj-872 dobbelt så høj lystyrke i forhold til sine nærmeste og væsentligt dyrere konkurrenter. Denne enorme lystyrke opnås ved brug af hele fire lysdioder med hver deres lille optiske linse.  Lampen har 4 lystyrker.

Tekniske data
Lyskilde : 4 x LED CREE XP-G
Lystyrke: 1600LUMEN
Livstid: > 50,000 timer
Lygtehus: 6061-T6 Aluminium  Type III annoniseret
Batteri : 4 x 18650 Lithium-ion BAK batteri (8.4V 4.4AH) med en levetid på 500 opladnings cycler
Lystid på max. styrke: 2.2 timer
Opladningstid: 3½ time
Vandtæt: efter IP x 4

Afprøvning
MJ -872 sættet kommer i en nydelig æske med alt tilbehør inkl. batteri og oplader.  Lygten består af det lille fikse lygtehus som sættes fast på styret ved hjælp  i de medfølgende gummibånd i to størrelser. Batteripakken er en lille kompakt sag som ligger i en lille taske som kan fæstnes på styr, frempind eller stellet ved hjælp af to velco remme.  Hus og batteri sammenkobles med et vandtæt jackstik.  Standard har man ca. 60 cm at gøre godt med i ledningslængde, men der kan købes et forlængerkabel som ekstra tilbehør, hvilket er nyttigt hvis man ønsker hjelmmontage af lygten.  Både lygte og batteri sidder godt fast og bliver hvor de skal også når det går hedt til på de små bælgmørke skovstier som med denne lygte bliver til dagslys.
Så snart de to enheder er koblet sammen lyser betjeningsknapperne i form af to pile i fire farver afhængig af batteriets ladetilstand.  Grøn for fuld opladet (100 – 75 %), Blå for 75 – 50%, Gul for 50- 30% ,Rød for 30 – 5% og endelig Rødt blink for under 5%

Trykker man på den øverste knap tænder lygten på fuld styrke, trykker man på den nederste tænder den på laveste lystyrke. Herefter kan man skifte op og ned for lystyrken i 4 steps ved at benytte henholdvis den øverste eller nederste knap. Holdes en af knapperne inde slukker lygten.
Opladning af batteriet foregår med en lille bordlader. Når lygten er fuldt opladet skifter farven på lysdioen på fronten af den, fra rød til grøn.  En fuld opladning tager ca. 3 timer.

Målt Opgivet
High  1 time 50 min 2,5 time
Medium  2 timer 10 min -
Medium  2 timer 30 timer -
Low  4 timer 10 min -

Lystyrken fra MagicShine er intet mindre end imponerende lysstærk. Ud over den enorme lysspredning lyser den mere end 500 meter frem.  Den er uden sammenligning den hidtil kraftigste lygte vi endnu har testet her på redaktionen.  Forskellen mellem de to stærkeste  lystyrker, er næsten ikke til at se og ved begge styrker blænder lygten modgående,  mens de to laveste lystyrker er mere humane overfor modkørende bilister, cyklister og fodgængere. Fordi lygten har så stor en lysspredning er den derfor mindre velegnet til landevejscykling, hvor man hurtigt bliver gevaldig upopulær ikke mindst fra modgående bilister.  I skoven og til 24 timers MTB løb er den derimod  oplagt, og sætter de nærmeste konkurrenter på plads når det kommer til rå lysmængde.  For en så kraftig cykellygte er batteritiden hæderlig på de to stærkeste lystyrker og over gennemsnitten på de to laveste.  Se billeder af lysstyrken her

Konklusion
Magic Shine MJ-872 giver suverænt meget lys for pengene, og lystyrken er intet mindre end imponerende ja blændende på de to stærkeste lystyrker.  Lygten er pga. af sin meget store lyspredning mest velegnet til en tur i skoven på mountainbiken.  Den er også oplagt som lygte til de populære 24 timers MTB løb.

Vejl udsalgspris kr 995,-
Hjelmbeslag kr. 49,-
Forlængerledning 1 m kr. 69,-

Link

 

TEST: Lezyne Super Drive

 

Lezyne har på kort tid formået at slå sit navn fast som producent af flot designet cykeltilbehør i høj kvalitet.  Sortimentet omfatter alt fra fikse multiværktøjer til pumper og professionelt værktøj.  Nyeste skud på stammen er tre cykellygter. Lezyne Mini Drive, Power Drive og den testede Super Drive.  Alle tre lygter er af penlite typen med en’ kraftig lysdiode og tilhørende optisk reflektor, samt et indbygget og udskiftligt genopladeligt batteri, der oplades via et  USB kabel.  Super Drive som er den største og kraftigste af lygterne, skulle ifølge Lezyne have en  lysstyrken fra den enkelte lysdiode på hele 450 lumen på fuld styrke.  Super Drive er en elegant aflang lygte på 120 mm. Huset er i CNC fræst aluminium som giver et godt gedient indtryk samtidig med at den fungerer som køleplade for lysdioden som afgiver megen varme.

Tekniske data
Vægt: 126g
Lysstyrker:  High—450Lumen, Medium—300Lumen og Low—150Lumen,  Flash
Farver:  sølv, sort, grå
Batteri:  Genopladeligt Litium Ion 3,7 V 2400 mAh
Batteritid:  High – 1.5 time, Medium – 2.5 time, Low – 4timer, Flash – 5timer
Vejl. udsalgspris Kr. 939,-

Afprøvning
Der følger to holdere med til lygten til montering på styret med henholdvis 25,4 mm og 31,8 mm i diameter.  Det er de to mest gængse styrstørrelser og gør at man ikke behøver noget mellemlæg for at få den til at sidde tilstrækkelig fast. Holderen fastspændes med en stor fingerskrue.  Lygten skubbes på plads i holderen bagfra. I praksis virker den lige en tand for stram, specielt når lygten skal tages af.   Det skyldes en lidt dårlig pasform mellem plastik holderen og aluminumshuset.  Det gør det heller ikke bedre at man har valgt at placere USB stikket under en gummimanchet lige foran skinnen til holderen. Lygten kan drejes et par grader til hver side.
Inden brug skal lygten oplades ved hjælp af det medfølgende USB kabel som sættes i bunden under gummimanchet hvis funktion er at vand trænger ind i stikket.  Mens lygten oplades blinker den med svag styrke. Så snart lygten er fuldt opladet stopper den med at blinke.  En fuld opladning tager ca. 4 timer. Lygten tændes på toppen ved at holde den bløde gummiknap  nede i ca. 1,5 sek.  Herefter skifter man mellem de fire lysstyrker med et kort tryk af gangen. Holdes knappen igen nede i ca. 1,5 sek slukker lygten.  Når lygten er ved at løbe tør for strøm skifter den automatisk ned på laveste styrke.  Her bliver den til den løber helt tør og blinker ca. en  gang i minuttet.  I praksis har man omkring 20 min lys før lyset dør helt ud.  Se flere billeder af lygten og de tre lystyrker her.

Lygten blev målt stadionært ved ca 18 grader. På maksimun lystyrke bliver lygten meget varm.

Målt Opgivet
High 1 time 5 min 1 time 30 min
Medium 1 time 55 min 2 timer 30 min
Low 3 timer 45 min 4 timer
Flash 5 timer 10 min 5 timer

De målte værdier ligger en del under hvad producenten lover.  Jeg syntes en brændetid på lidt mere end en time ved maksimum lystyrke er lige i underkanten.  De fleste cykler som regel mere end en time. Retfærdigvis skal det siges at forskellen mellem den maksimale og mellemste lysstyrke er maginal, hvorfor man i langt de fleste tilfælde vil bruge den mellemste lystyrke og derved opnår længere batteritid.  Hvis man bruger lygten til pendling er det rart at lygten kan oplades via computerens USB stik.
Selve lystyrken er imponerende for en så lille lygte og Lezyne skal have ros for at have lavet to små udfræsninger i hver side så lyset også kan ses fra siden. Selve lyskeglen er helt rund og uden nogen black spots. Lyset rækker langt ud over de lovede 100 meter men lidt på bekostning af spedningen, hvilket betyder at lygten er mest velegnet til kørsel på landevej endda med med høj fart.

Konklusion
Super Drive lygten er en flot designet lygte med en for så lille lygte imponerende lystyrke som er fuldt ud tilstrækkelig til langt de fleste formål og et fint kompromis mellem stor lystyrke, lille størrelse og  forholdvis lang batteritid.

Link

 

TEST: Spectra CityLite

De færreste har nok nogen reel ide om hvor mange ting, der skal passe sammen, før man lancerer et nyt produkt som de nye Spectra Citylite.  Og det afholder de fleste fra overhovedet selv at gå igang  – og det selvom ideen er  nok så god.  Men der findes mennesker, der både har gode ideer – og energien,  troen og modet til at føre dem ud i livet.  Dette er historien om Lars Beck – manden bag Citylite.  For at gøre en lang historie kort så er historien om CityLite et iværksætter-eventyr som har strakt sig over mere end 8 år.  ”Jeg løb ind i nogle af de udfordringer, man ofte får som iværksætter – ansøgninger om patenter, aftaler med producenter, som af forskellige årsager ikke bliver til noget, at skaffe penge til udviklingsomkostninger og så videre.  Derfor  har taget mig 8 år at komme hertil, men nu står jeg også med en cykellygte, som er en gennemtænkt løsning og som savnes af mange cyklister i hverdagen” fortæller Lars Beck.


Og netop designet er en af de afgørende ting på disse lygter som sat sammen danner en smart og kompakt enhed lige til at have i lommen.  Langt de fleste af de billige cykellygter som sælges idag har kun tilstrækkelig max lystyrke i de første timer, hvorefter styrken falder. Dette er undgået i CityLite bl.a ved at parallelforbinde de to CR 2032 Litium celle batterier.  Lygterne skulle lyse i 40 timer med fast lys og 80 timer  blinkende.
Der er udviklet en speciel optik til de to lysdioder så de spreder lyses 220 grader noget som er vigtigt for at blive set fra siden.

Tekniske data for Spectra Citylite:
Vægt: 45 gram
Mål: 65,3x26x34mm
Optik: Facet optik
Batterier: 2 stk. CR-2032 lithiumbatterier
Lygtesættet får i sort eller hvid
Vejl. pris for et sæt 149,00

 

Afprøvning
Lygterne er hæftet sammen i bedste Ying/Yang stil.  Man skiller dem ad ved at skubbe dem fra hinanden. Herfeter klemems de på styr og saddelpind. De passer til diametre mellem 22 og 28mm.  Baglygten er endvidere en lille rem som går det mukligt at montere den på f.eks  bagstaget eller bagagebæren.   Lygterne tændes på en lille undersænket knap. Den er lidt svær at komme til og kræver at man bruger fingerneglene.  Der er to funktioner, vedvarende og blinkede lys.  Det er ikke meningen at man skal lade lygterne sidde fast på cyklen da den indbyggede spændstighed da vil forvinde.  De n bevares ved at lade plastikken hvile når de er sat sammen og ikke er i brug. Derfor oplever du også at de nærmeset er løse når de sættes sammen efter brug.   Begge lygter opfylder lovens krav til lys, altså at man kan blive set ude fra 300 meter.  Specielt spedningen imponenre og er noget af det bedste for den slags lygter.  Også den vedvarende kraftige lystyrke imponerer.  Eneste forbehold er den svært tilgængelige afbryderknap.

 

Konklusion
CityLite er et dansk designet, udviklet og produceret lygtesæt som fortjener meget stor udbredelse alene af den grund , at  den er drøn godt designet og at lyser ordentligt og længe.  Burde være i enhver bycyklist lomme.

Link

TEST: Cervelo S5

 

Canadiske Cervelo er i cykelsammenhæng en forholdvis ung komet. Cervélo Cycles så dagens lys i 1995, da de to ingeniører, Phil White og Gérard Vroomen, på baggrund af deres tidligere arbejde med at udvikle og forbedre eksisterende enkeltstartscykler, besluttede at stå på egne ben. Deres første produkt var den futuristiske og banebrydende  enkeltstartscykel Baracchi.
Siden starten i 1995 og frem til 2003 var mærket ret ukendt.  Dette vendte gevaldigt da Cervelo og det daværende CSC  med Bjarne Riis som sportsdirektør og ejer, indgik en sponsoraftale.  Denne kombination bar frugt og var en af hovedårsagerne til at  Cervelo nu kom på alles læber i det meste af Europa og resten af verden.

I mange år har optimal aerodynamik hovedsaglig været forbeholdt på enkeltstartscykler, mens landevejssegmentet uden tvivl pga af medier og forbrugeres efterspørgsel, har været mere fokuseret på vægt som den vigtigste parameter.  Men med Scott Foil, Specialized Venge , Litespeed C1 og senest  Ridley Noah er aerodynamiske landevejsracere kommet i vælten.   Selvom Cervelos ballast i modsætning til de andre altid har været aerodynamik så kommer Cervolo S5 alligevel på markedet som den foreløbig sidste i feltet og det har nogle åbenlyse fordele .  Cervelo S5 har været flere år undervejs så de har haft rig lejlighed til at kikke de andre efter i kortene og teste sig op mod dem og herved kunnet frembringe den hidtil mest effektive aerodynamiske landevejscykel. Et andet trumfkort er geometrien som også,  i modsætning til konkurrenterne, er den helt klassiske racergeomeri. S5 geometri er fuldstændig identisk med deres “almindelige” R5 ramme.

Cervolo er kendt for at have en meget videnskabelig og ingeniørmæssig tilgang til deres frembringelser, en tilgang som ikke i samme grad er dikteret af mode og smart markedsføring som nogle af konkurrenterne.  Cervelos produkter bærer præg af en evolutionær udvikling hvor man løbende forfiner allerede eksisterende teknologier og først forkaster de gamle når de gennem grundige test og vindtunnelforsøg viser sig bedre.

Her ses tydeligt at krankboksen og bagstag er asymetrisk. S5 er forberedt for
Shimanos elektriske DI2 grupper. Batteriet monteres i de to bøsninger.

Dem som kender Cervelos produkter vil derfor også kunne se mange lighedspunkter fra deres andre modeller. S5  er nærmest en kloning mellem R5 landevejsraceren og P3/P4 enkelstartscyklerne.
Cervelo fremhæver selv frem ting som gør den unik.
1. Skrårør og  forgaffel er tættere på hjulet  og udfylder det tomrum der er mellem ramme og hjul. Det reducerer luftmodstanden.
2. Rammen er designet så brugen af cykelflasker rent luftmodstandsmæssigt bliver en integreret del af rammen.  Det er muligt at montere to almindelige flasker traditionelt med en på skrå og en på saddelrøret eller en på skrårøret længst nede for lav vindmodstand eller en stor aerodynamisk udformet flaske.
3.  Udskæring til baghjulet så rammen følger hjulet er taget fra P3 og P4 modellerne. Dette reducerer også luftmodstanden
4. Skråstagene til bagrammen er monteret vandret på hovedrammen og danner herved en lille vinge som reducerer luftmodstanden.
5. BBright krankboks som reducerer luftmodtanden og samtidig forøger stivheden

De nærmeste konkurrenter har hver især nogle af disse teknologier men s5 er den første ramme som inkorporerer alle fem teknologier hvilket sikkert er en medvirkende årsag til at slutresultatet bliver bedre.


Afprøvning
Testcyklen var den “billigste” monteret med SRAM Rival men ekstraordinært med et sæt 3T Mercurio hjul istedet for Fullrum, den normalt leveres med. Mercurio hjulene vender vi tilbage til i en senere test.

 

Dømt alene ud fra udseendet deler S5 vandene. På mine testture var bemærkninger alt fra wau til hvor ser den underlig ud, men S5 skal bestemt ikke dømmes for sit udseende men udelukkende for dens performance. Den design er mere eller mindre affødt af at kunne opnå de mest optimale resultater.  Aerodynamiske cykler har ofte haft et ry som cykler var svære at styre, og ukomfortable, kun egnet til at cykle ligeud i høj fart.  Det gælder ikke for s5 som er en sand allrounder som på bedste vis forener al den bedste teknologi  fra to verdener.

Ofte forventes et eller andet spektakulært når man sættets sig op på sådan en ædel og speciel udseende cykel, men det udebliver heldigvis her.  Man sidder som på sin almindelige racercykel og den reagerer og opfører sig som den skal.  Den er stiv, reagerer promte, klatrer godt og er faktisk meget behagelig at cykle langt på.  Glem alt om de sædvanlige floskler om at du blæser af vejen når der er sidevind, det gør du ikke, cyklen føles subjektivt som om at den skærer sig igennem vinden og næsten hjælper dig på vej.  På papiret skulle Cervelo have reduceret vindmodstanden med 8 watt, for at kunne opretholde en fart på 40 km/t hvilket betyder at du som cyklist skal bruge mindre kraft for at kunne oprette holde farten. Og det er netop ved de store hastigheder at man for alvor mærker at det er en smule lettere og hvem vil ikke gerne have den fordel.

Så kan du jo spørge dig selv om man som almindelig gennemsnits motionist vil kunne have nogen fordel af al den optimerede  cykelteknologi,  Nej sikkert ikke og bestemt ikke hvis fornuften og husholdingsbudgettet skal holde.  Det svarer lidt til at skyde gråspurve med kanoner. S5 er uden tvivl helt på forkant med teknologien men hånden på hjertet, for alvor at kunne drage nytte af alle dens kvaliteter,  mener jeg man skal  være elite og konkurrancecyklist.  Hvis ellers du som rytter er toptrimmet vil S5 kunne være en reel gevinst om kampen til podiepladser.  Trods det  er den alligevel blandt de får cykler i mange år som jeg har været ked af at skulle aflevere igen alene kva det meget overbevisende ingeniørarbejde der er lagt i den.

Konklusion
Grænserne flyttes hele tiden og Cervelo S5 er uden sidestykke den mest alsidige og overbevisende landevejscykel jeg endnu har prøvet som forener det bedste fra to verdener.  Dyrker du landevejscykling på mange planer  hvor performance og maksimal udnyttelse af dine kræfter er nøgleparametre men kun ønsker en og samme cykel, så er Cervelo S5 forbandet svær at gå uden om.  Desværre har al den teknologi en høj pris men vi kan håbe på at det efterhånden kommer ned i et mere tilgængeligt økonomisk leje.  En 2011 state of the art allround racercykel med god margen til sine nærmeste konkurrenter som får lidt at tænke på det kommende år.

S5 sælges i Danmark i forskellige konfigurationer.
Komplette cyklerT
S5 Rival kr.  28 999,-
S5 Team Ultegra  kr. 34 999,-
S5 Team Ultegra Di2 kr. 42 999,-
S5 VWD SRAM Red kr. 51 999,-
S5 VWD Dura Ace Di2 kr. 63 999,-

Ramme kit komplet med saddelpind og forgaffel
S5 frame set 21 999,-
S5 Team frame set 26 999,-   (100 gram lettere)
S5 VWD frame set 39 999,-   (270 gram lettere)

Link

 

 

 

TEST: GripGrab

GripGrab er dansk og grundlagt tilbage i 2000.  For cyklister er de først og fremmest  kendt for Deres cykelhandsker og skoovertræk,  men derudover har de også et omfattende program i beklædning til fitness, løbetræning og skisport.  Til denne test har vi kikket nærmere på produkter tiltænkt den kolde årstid, i form af nemlig strømper, hue, og et par langfingerede handsker.

Komfortzone
Temperaturangivelser på produkter er en risikabel affære, da menneskers kulde tærskel er vidt forskellig. Nogle kan holde varmen i minus 10 grader i et par helt tynde handsker, mens andre skal have de store luffer på så snart de første blade falder af træerne om efteråret. GripGrab tildeler alle deres vinterprodukter en komfortzone, som angiver det temperaturspænd, hvor GripGrab  selv har testet produkterne og fundet dem behagelige. Komfortzonen angiver et anbefalet temperaturinterval under en vis trænings intensivitet. Et par handsker, der er sat til at kunne klare -5 grader, vil sandsynligvis ikke kunne holde fingrene varme, hvis man søndag morgen triller af sted til bageren i -5 grader, men vil derimod være fine hvis man f.eks. cykler i skoven på sin MTB med god intensitet under samme forhold.  Dette mener GribGrab er vigtigt at forholde sig til, når man tester produkterne.  Det kan vi kun give dem ret i hvorfor disse produkter alle er testet under realistiske cykelforhold med en intentitet fra middel op til høj.

 


Raptor

Raptor er en tætsiddende vindtæt og vandafvisende handske, der med sin slidstærke håndflade i kunstskind med ekstra forstærkninger gør den velegnet til mountainbike.  Handsken er ideel til træning i forår og efterår såvel som racehandske om vinteren. Den brede velcrolukning sikrer at handsken kan lukkes tæt om håndleddet.

  • Vindtæt
  • Vandafvisende
  • Åndbar
  • DoctorGel™ mod sovende fingre
  • Sweat Wiper

Designete er frisk med kontrastfarver, der nok skal vække opsigt. GripGrab opgiver en komfortzone på +15 til +5 grader. Den tåler maskinvask ved 30 °C, men ingen tørretumbler eller direkte varme under tørring.
Størrelser: S-XXL (8-12) Vejl. udsalgspris: 349 DKK.


 

Aviator Cap
er en lækker hue i fleece  som er vindtæt hele vejen rundt om hovedet og går ekstra langt ned over ører og nakke for at yde den bedste beskyttelse mod kulde. Samtidig tillader huens design at den også passer under hjelmen samtidig med, at sveden kan fordampe gennem toppen. Aviator Cap har mange lækre detaljer og er alt i alt den perfekte hue til cykelturen på de kolde vinterdage. Størelser: S-L (54 cm-63 cm) Vejl. Udsalgspris: 249 DKK


Winter sock
Har du problemer med kolde fødder, er disse cykelsokker i det fineste Merinould et godt bud til hjælp med at holde dine fødder varme i de kolde måneder. Ekstra isolering i sålen er med til at sikre yderligere beskyttelse mod kulde der, hvor man er mest udsat. Den elastiske svangstøtte giver en fremragende komfort under brug.  GripGrab anbefaler dem i kombination med deres skoovetræk som vi tidligere har testet. Størrelser: S/M & L/XL (38-42 & 43-46) Vejl. Udsalgspris: 119 DKK


Windproof Sock
En vindtæt sok som er designet til at holde fødderne varme og tørre under kolde og blæsende forhold. Sokken fås i fem størrelser og er lavet af vindtæt og åndbart materiale. Sokkerne er udformet i højre-venstre pasform og syningerne er flade så sokken sidder uden at genere foden. Størrelser: S-XXL (38-47) Vejl. udsalgspris: 199 DKK

Afprøvning
Raptor handsken er først og fremmest tænkt til mountainbike på de kolde dage, men også på landevej på knap så køllige dage er den rigtig god. Design, finish og forarbejdning går op i en højere enhed på denne handske.  Ved at dele fingerpanelerne op så siderne er tætsiddende mens over og understykker er mere løse opnår man god kontrol over sine fingre samtidig med at de isolere godt.  Tommelfingeren har ekstra beskyttelse og gelpuden i håndfalden giver en god dæmpning af vibrationer. Alt dette i kombination med det meget lækre kunstskind, som er silkeblødt og det anderledes og iøjnefaldende design giver GripGrab Raptor en plads blandt de absolut bedste sportshandsker jeg endnu har prøvet.

Aviator hjelmhuen minder som navnet antyder om en gammeldags pilothue fra 2 verdenskrig, men det rokker ikke ved at den uden sammenligning er den bedste hjelmhue der pt findes på markedet.  Den bliver hvor den skal og dækker øerne fuldstændig uden at den kryper op når man cykler, noget som alle andre huer jeg har prøvet gør i en uendelighed fordi de er for korte. Ikke her det er til rent UG. I tilgift er den meget behagelig og varm at have på og den kan med lethed være under hjelmen. Den riflede overflade i nakken gør forøvrigt at hjelmen også bliver hvor den skal og ikke glider op og ned.

Winter Socks er et par kraftige strømper i merino uld som er varme og meget behagelige at have på.  De er naturligvis en del tykkere end dine almindlige cyksltrømper hvilket man skal være opmærksom på når man presser dem ned i et par stramt siddende cykelsko, for så forvinder noget af isolationen nemlig, men er skoenen tilpas rummelige er de perfekte og de holder ens tæer varme og tørre også uden skoovertræk.

Windproof sokkerne er til dem som ikke bryder sig om skoovertræk. De er vindtætte men ikke helt vandtætte. Til gengæld så ånder de meget bedre end de vandtætte typer sokker.  De er ret store i nummerne hvorfor man sagtens kan have et par tynde strømper indenunder. Det lange skaft gør at de er fine at have uden på de langebukseben. Perfekt til en tur i skoven på mountainbike eller på crosscyklen hvor man gerne vil have fodsålerne fri for bedre fodfæste.

Konklusion
GripGrabs produkter bærer bræg af at være designet af folk som er vant til at færdes i det kolde og omskiftlige skandinaviske klima. Det kommer sig til udtryk i mange praktiske og funktionelle løsninger.  Der er ingen af de testede produkter som har nogen reelle svagheder, men Aviator Cup huen og Raptor handskerne skiller sig positivt ud og vil være oplagte som julegaver til den kræsne helårscyklist.

Link

TEST: Cannondale 3 Season Plus Clove

Cannondale er først og fremmest kendt for nytænkning på cykelområdet, men også på tilbehørsiden har de ofte brudt med den gængse vanetænkning og lanceret produkter som er anderledes.  3 Season Glove Plus er en handske som gemmer på en lille overraskelse.

  • Contents Back: 67% nylon, 15% neoprene, 13% spandex, 4% polyester, 1% polyurethane
  • Contents Palm: 90% synthetic leather, 10% neoprene
  • Contents Thumb: 50% synthetic leather, 48% polyester, 2% polyurethane
  • Contents Over Glove: 75% polyester, 22% polyurethane
  • Thermaflow fabric on back of hand is insulating and soft
  • Water-resistant lightly padded palm improves rider comfort
  • Soft, fleece-covered thumb for a comfortable wipe area
  • Reflective accents add visibility

 

Afprøvning
Ved første øjekast ligner handsken en trefingers vinterhandske, men under det løse overtræk gemmer sig en fem fingers handske. Umiddelbart virkder det jo smart at at en handske som kan bruges under flere forhold. Selve handsken er lækkert udført i syntestisk læder med forstærkninger på de rigtige steder i håndfladen og omkring tommelfingeren.  Overtrækket er vindtæt og vandafvisende, og omdanner handsken til en tre fingers handske til når det er rigtigt koldt og blæsende.  Overtrækkes gemmes væk under den lille flap og vupti har men en almindelig fem fingers handske.   Ideen er god men i praksis syntes den ikke konsekvent nok.  Selve flappen er så lille at det sammenfoldede overtræk efterlader en stor høj knold på oversiden af handsken.  Selv ved megen stor omhyggelighed med at folde overtrækket pænt sammen,  lykkedes det mig ikke at få den tilstrækkelig lille.  Det kunne være løst ved at have gjort flappen en lille smule længere og bredere.  Det er synd da det ødelægger helhedsindtrykket af en ellers god og velfungerende handske.

Konklusion
Selve ideen med det løse overtræk er sådant set god nok, men desværre lever handsken ikke helt op til forventningerne i praksis. Det sammenfoldede overtræk fylder i praksis for meget og bliver hurtigt et irritationsmoment. Det burde med små modifikationer kunne gøres bedre og specielt af et innovativt firma som  Cannondale.

Vejl. udsalgspris kr. 229,-

Link

TEST: Tern Verge Duo


Tern Bicycles blev præsenteret for verdenspressen i juni måned og efterfølgende på de toneangivende cykelmesser Euro- og Interbike.  Nu er produktionen oppe på fulde omdrejninger og de første små fugle er nået til Europa. Tern opererer med fem forskellige serier som kommer i forskellige udstyrsvarianter.  Verge Duo er en foldecykel hvor alt overflødigt er barberet væk ud fra filosofien beskrevet af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupery. “Du ved når du har nået det perfekte design, ikke når der er mere at tilføje men når der ikke kan tages mere væk.”    Tern Bicycles The First Look

Trods det rene og minimalistiske design, er der alligevel blevet plads til flere gennemtænke detajler, forøvrigt noget som går igen på alle  Tern modellerne.  Beslag til vandflasker, højdeindikering på saddelpinden, indbygget værktøj i styrenden og pumpe i saddelpinden er nogle af dem.


Se flere billeder af cyklen her

Tekniske data.

  • Ramme:  Verge, hydroformed 7005-AL, patented OCL Joint and DoubleTruss technology
  • Forgaffel:  Aero, aluminum, 6061-AL
  • Hjul:  Kinetic
  • Dæk:  Schwalbe Kojak, 35-406, 95 psi,
  • Gear:  SRAM Automatix, 2 spd.
  • Vægt:  11,3 kg
  • Dimensioner foldet:  36 x 79 x 72 cm (14.2″ x 31.1″ x 28.3″)

Rammen kommer i en størrelse som passer til højder mellem 142 og 190 cm og en maksimum vægt på 110 kg

Afprøvning
Lige fra starten bemærker man de gode køregenskaberne. Den kører rigtigt godt, er sporty, kvik og af en foldecykel ekstrem stiv, ja jeg vil gå så vidt at hvis det ikke var for de små hjul ville man ikke mærke at der er tale om en foldecykel. I det hele taget så giver cyklen en indtryk af at være lavet til at kunne holde. Den virker uhyre gedigen i hele sin konstruktion, lige fra de overdimensionerede foldebeslag til valg af komponenter, bl.a. de kraftige Schwalbe dæk som kompenserer for noget af den ukomfortable følelse små hjul ofte giver.  Tern Duo er ikke den mindste og mest kompakte foldecykel på markedet,  men subjektivt er den en af de mest velkørende foldecykler jeg endnu har prøvet.  Og det er først og fremmest på det den skal vurderes. At den så kan sammenfoldes er bare en ekstra bonus.  I forhold til modellerne fra Dahon, hvis slægtskab ikke fornægter sig, så kører de godt, men Tern kører lige en tand bedre og mere kontrolleret.  Også samlekvaliteten og komponentvalget er en tand bedre.

Selve foldesekvensen er lige ud af landevejen. Først sænkes sadlen som forøvrigt har højdeindikator så man let kan finde den rette højde igen når cyklen atter skal foldes ud. Herefter åbner man det store foldebeslag på rammen.  Håndtaget er ekstra stort så det er en smal sag.  Nu foldes cyklen sammen på midten og holdes fast af de to magnetbeslag.  Til slut åbnes frempinden og lægges ned.
Det tager med lidt øvelse små 10-12 sekunder.  En smart sikkerhedsdetajle er de små fjederlåse på beslagene som gør at man altid er sikker på at rammen er låst. Eneste minus er magnetbeslagene som jeg ikke syntes er kraftige nok. De gik op flere gange når cyklen skulle bæres.

Nærbillede af foldebeslaget som er flydende ophængt.
Beslagpindede kan udskiftes. Det er ikke set før.

Duo er som skabt til småturene rundt i byen i kombination med offentlige tranmsportmidler.  SRAM gearet er genialt. Det er for Duo’es vedkommende justeret til at skifte fra 1 til andet gear ved 15 km/t. I praksis bruger man kun det højeste gear men på bakker og lyskryds er det lave gear rart.

Bæltedrev til dagligdagscykler er oppe i tiden men Tern har valgt en anden og praktisk talt lige så god løsning. De kalder den Biologic Freedrive og den består af et bælte som sættes uden på kæden. I modsætning til lignende systemer på markedet følger den med kæden rund hvorved friktion og støj stort set elimmineres.  Freedrive kan forøvrigt bruges på alle cykler med indvendigt gear. Se mere på  Biologic hjemmeside

Verge Duo er en “back to basic” cykel i ordets bedste forstand. Tern Verge Duo er oplagt som daglig bycykel til de korte distancer. Dens aktionsradius udvides betragteligt, da den kan sammenfoldes og tages med offentlige transportmidler ellers om Tern selv siger “It is your Tern.

Konklusion
Tern Verge Duo er først og fremmest en sjov cykel som forener stor praktisk funktionalitet i en lille fiks pakke med gode forudsigelige køregenskaber. Selve rammekonstruktionen er State of the Art for foldecykler.  Cyklen er som skabt til det fleksible bymenneske som altid er på farten ved egen kraft eller med offentlige transportmidler. Simpel, fiks og hurtig. Cyklen virker meget gedigen med velvalgte kvalitetskomponenter.

Tern distribueres til Danmark igennem Hartje i Tyskland, som gerne hører fra interesserede forhandlere.  Prisen i Tyskland er 799,- Euro.

Link

TEST: Selle Royal Mano Comfort & Royal Gel Grib

Selle Royal har på det seneste udvidet deres omfattende saddelprogram med en ny serie styrgreb.  Den består af to typer, Mano Comfort og Mano Royal Gel.  Begge bygger på Selle Royals filosofi om produkter med stor komfort og høj grad af ergonomi.  Hver serie kommer i tre versioner og er opdelt efter samme system som Becoz sadlerne vi tidligere har testet.  Athletic, Moderate og Relaxed henviser til kørestilen, hvor den første er den mest sporty og foroverbøjet, mens den sidste er til en mere oprejst kørestilling som vi kender fra specielt klassiske og herre og damecykler.  For begge typers vedkommende, er de tider slut,  hvor man skal døje med greb, der skal vrides på ved at gøre dem våde, og som i praksis er stort set umulige at få af igen, uden at ødelægge dem.  Alle Mano grebene fastspændes ved hjælp af en klemmefatning og en lille torch skrue.  Den største forskel mellem disse greb og almindelige greb er at de almindelige greb er udformet til at passe til styret, mens ergogreb først og fremmest er udformet til at passe til dine hænder.

Mano Comfort Grib
Almindelige styrgreb er udformet til at holde om. Mano Comfort grebene er udformet til at kunne hvile håndfladen.  Jo mere foroverbøjet og sporty kørestillingen er jo større hvileflade. Alle tre greb er udført i en tofarvet hård gummi med en ru overflade. Grebene ligger i godt i hånden og er rare at røre ved.  Athletic og Moderate har tre løse ringe så længden kan tilpasses mens Relaxed kun har to ringe.  Grebet fastspændes yderst med en 5 mm torch. Finish og forarbejdning er nydelig men en smule platiksagtig
Vejl. udsalgspris   kr. 249,-

Mano Royal Gel Grib
Disse greb har Selles egen udviklede Royal Gel som har bedre egenskaber i form af  indre dæmpning af vibrationer i forhold til almindelig og traditionelle greb med gel.  RoyalGel  er en speciel udviklet polyurethan gel som skulle dæmpe tryk med op til 40%. Grebene fastspændes i hver ende med en 3 mm torch. Grebene er nærmest trekant runde i sin udformning med en opdeling i tre ru og tre glatte områder.  De er rare at holde på og finish og forarbejdning er lige en klasse bedre end Comfortgrebene.  De kommer tre længder fra 80, 100 og 120 mm.

Vejl. udsalgspris   kr. 349,-

Afprøvning
Grebene ligger i nydelige æsker med en lille monteringsvejledning og en torch bit til fastspænding. Comfortgrebene kan tilpasses i længden ved at fjerne eller tilføje en eller flere af de tre små ringe. Det er meget praktisk specielt hvis man benytter drejegeargreb.  I enderne sidder en lille metalcap som kan fjernes så det er muligt at montere horn. Komfortgrebene spændes med en lille torch og med maksimum  5nM.
Gelgrebene fastpændes i begge ender med maksimum 1,1 nM.

Comfortgrebene har ingen dæmpning overhovedet, men til gengæld kan man hvilke håndfladen uden at skulle klemme om grebet hele siden.  Det i sig selv er rart og aflaster hænderne. Gelgrebenes lidt underlige trekantete facon skal man lige vænne sig til.  Men efter længere tids kørsel kommer man til at sætte pris på gelgrebene som dæmper vibrationer utroligt godt.  De er meget behagelig at cykle langt med. De beste resultater opnås med Atletic og Moderate, som her nogle fornuftige længder, mens jeg syntes at Relaxed er for smal til en almindelig hånd.  Alle grebene er udformet til en almindelig voksen hånd. Til børn duer de ikke men det har heller ikke været tiltænkt.
Begge greb er vandafvisende så de bliver ikke som en svamp i regnvejr.


 Konklusion
Mano grebene fra Selle Royal er alle gode bud på greb som er lette at sætte på og tage af.  Gelgrebene er de mest universelle og har en fremragende komfort.  Comfortgreben passer best til de mere sportligt orineterede cyklister herunder specielt dem som cykler på mountainbikes.

Link

TEST: Cykellys


Det er årstid for cykellygter.  Der er i princippet to typer lys.
1. Det til at blive set med
2. Det til at se med.
Om man foretrækker den ene frem for det anden anhænger meget af behov og ikke mindst hvor man cykler.  Bor du i byen med oplyste veje vil lys til at blive set med ofte være tilstrækkeligt. Er du derimod ivrig nat mountainbiker eller bor ude på landet skal lys til at se med være løsningen.  Cykellys kan enten opnås med batterier eller med en dymano.   Nedenfor finder du links til test af forskellige typer cykellygter.

Reelight er dansk og bygger på induktionsprincippet, hvor en magnet og en spole danner en spænding.

Sigma Sport er tysk og producerer cykellygter som drives af almindelig og genopladelige batterier.
Spanninga er hollandsk og har et stort program i både batteri og dynamolygter.

Busch & Mulle er tysk og er først og fremmset kendt for deres dynamolys.
Blackburn, Cannondale, Hartinger, Lupine og Pedalite er andre bud på lygter.

 

TEST: Sigma Sport Powerled EVO

Så er det atter lygtetid og de  gamle lygter skal findes frem af skuffen, eller måske det er tid for en ny cykellygte. I princippet er der to typer cykellygter, dem til at blive set med, og dem til at se med.  Sigma Sport Powerled EVO tilhører absolut den sidste kategori.   Al tyskernes ekspertise og erfaringer fra tidligere lygter er inkorporeret i denne lygte.  En genopladelig batterilygte i den absolutte Superliga.  Cykler du ofte på oplyste veje eller i byen, er den nok ikke lige det oplagte valg,  men cykler du regelmæssigt på uoplyste veje eller i skoven på mountainbike,  kan du roligt læse videre.

Powerled EVO er en batterilygte med den nyeste lysdiode teknologi.  Udviklingen indenfor lysdioder er nærmest eksplosiv, og vi ser hele tiden nye anvendelser for de små vidunderlamper senest som lys på dyre luksusbiler.
Den største fordel ved lysdioder er at de har lavt strømforbrug og stort set ikke kan brænde ud.  Sigma benytter en dobbelt chip LED som igen består af fire individuelle LED chips.  Enheden  stråler ind i en specielt designet optik som giver en helt ensartet spredning på 20 grader og 900 lumen.   Selv oplyser Sigma at den oplyser vejen 100 meter frem. 

Tekniske data

  • 900 lumen LED
  • 100 meter sigtbarhed
  • vandtæt aluminiums hus
  • 4 funktioner: Eco, Standard, Power og Flash.
  • brændetid: 3 timer i powermode, 5 timer standard mode, 11 timer  i ECO mode med  IION XL batteriet.
  • Justerbar cykel adapter (u/brug af værktøj)
  • IION XL batteri og oplader.
  • Batteri indikator
  • Hjelm beslag
  • Vægt 140 gram

Lumen vs Lux
Lux er standardmålingen for lysintensitet, eller lysmængde over et givent areal.  Lux defineres som 1 lumen pr m2 og omregnes med en faktor 10,76 dvs at lygtens 900 lumen svarer til 9684 lux.
Dette skal dog tages med en gran salt da  1000 Lumen som spredes over 1 m2 giver en lysstyrke på 1000 Lux, men hvis de samme 1000 Lumen spredes over 10 m2 så vil lystyrken svare til 100 Lux.
Man kan sige at 1 Lux svarer til 1 Lumen per m2.

Afprøvning
Lygten fås seperat uden batteri eller som to sæt med det lille batteri IION eller som den testede med det store IION XL. Ud over lampe og batteri medfølger en klikholder til styret, en holder til batteriet med velco og en holder til montering af lygten på cykelhjelmen samt en forlængerledning og en oplader.  Batteriet er et genopladeligt Lithium-Ion baetteri som vejr 210 gram. Det oplades på 5 timer.
Lygten er i aluminium og vejer 140 gram. Den har en stor knap på bagsiden som tænder lampen ved to tryk. Den starter i laveste lystyrke ECO og for hvert tryk går den en lystyrke op til Standard og Powermode. Efter endnu et tryk går den i Flashing Mode. Holdes knappen inde slukker lygten. Så længe der er fuldt batteri er knappen hvid, ved halv styrke er den grn og når der er ca 5 % tilbage bliver den rød. Det samme gælder hvis den bliver for varm så skruer den automatisk ned for lysstyrken. Og den bliver ekstrem varm så varm at man ikke kan holde på den ved stuetemperatur og når man ikke er i bevægelse. Kølefinnerne og fartvinden hjælper naturligvis.

Klikspændet til styret er genialt, det er hurtigt og det passer til alle størrelser styr. Lygten sidder urokkeligt fast. Det kan men desværre ikke sige om batteriet som er lidt for stort og tungt til at sidde rigtigt godt fast med det ene velcobånd. Her havde et par gummibånd gjort bedre gavn. Funktionsmæssigt er det smart at have lygten oppe på hjelmen når man cykler i skoven, da den følger ens hovedbevægelser. Desværre er beslaget lidt for højt og lygten lidt for tung til at den sidder rigtig godt fast.  Forlængerledninger bruges forøvrigt her så kan man med fordel placere batteriet i baglommen.  Lygten har en helt jævn og regelmæssig lyskegle i alle lystyrker. Den spreder godt ud til de lovede 100 meter.  Lysstyrken i Standard og Powermode er ret imponerende og fuldt ud tilstrækkelig til langt de fleste formål.  Eneste mangel er at lygten ikke kan ses fra siden af ens medtrafikanter.

Tilhører du den type af cyklist som bare ikke kan få lysstyrke nok, og som efter mødet med en langlys billist er lysblind længe efter, vil du i denne lygte finde svaret på dine bønner.  Lyset er så kraftigt at de fleste bilister rent automatisk blænder ned. For at efterprøve brændetiden blev lygten sat til at lyse indendørs lidt under stuetemperatur.  Ikke noget jeg vil anbefale da lygten blev ekstrem varm uden dog på noget tidspunkt at gå ned. Flg blev målt:

Målt Opgivet
Powermode 2 tim 55min 3 timer
Standard Mode 5 timer 10 min 5 timer
ECO Mode 11 timer 22 min 11 timer

Opladeren er en af de små som vi kender fra mobiltelefoner. Den har en rød lysdiode der lyser så længe batteriet oplades. Når opladningen er færdig går den ud.  Der er tale om en intelligent oplader, så man kan ikke overlade batteriet. Lysmæssigt er der ikke noget at komme efter, Powerled EVO leverer varen de lovede 100 meter frem. Der findes lygter på markedet som har længere rækkevidde, men i praksis er det unødvendigt, så Sigmas disposition syntes velvalgt.  Desværre mangler der lige et par forbedringer i form af en bedre holder til batteriet og hjelmen.  Du kan se flere billeder af lysstyrken her.

Konklusion
Powerled Evo er en imponerende lygte som forener smart design med meget stor lystyrke, en lang batteritid og kort opladningstid.  Prisen kan syntes høj men den opvejes efter mening af et godt batteri med en lang levetid også efter adskillige opladninger.
Vejl udsalgspris kr 2199,-

Link