CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Glæden ved kæden Glæden ved kæden
Cykel med på årets Vi cykler til arbejde kampagne sammen med dine kollegaer Glæden ved kæden

Vi cykler til arbejde kampagnen løber igen i 2024 denne gang fra 1 til 31 maj. Kør med, når Danmarks største og sjoveste cykelkampagne spreder cykelglæde og fællesskab på arbejdspladser i hele landet i maj måned. Du er på hold med dine kollegaer, I hepper på hinanden og der er
præmier på spil. Jo flere dage I cykler, jo større er chancen for at vinde! Læs mer om kampagnen og tilmeld dit hold her

Vi cykler til arbejde kører igen

Cykler du længere end Magnus fra regnskab? Har du flere cykeldage end Maria fra IT? Har Emil fra værkstedet klaret den lokale djævlebakke før dig? Årets Vi cykler til arbejde-kampagne fra Cyklistforbundet skal nok puste til konkurrencegenet hos deltagerne. Men vel at mærke den gode, sjove, kollegiale konkurrence. Læs mere om årets Vi cykler til arbejde-kampagnepå nedenstående link

Cyklistforbundet direktør kommer med en opfordring

“Du kender det sikkert selv. Uden stor indsats, ubesværet, glider du hen ad cykelstien – måske med en smule rygvind og forårsgrader i luften og lyden af dækkenes hvislen mod asfalten? Eller 40 kilometer på landevejen på racercyklen, hvor du får brugt benene og får sved på panden på den gode måde? Cykelglæde kalder vi det. Glæden ved at cykle – eller hvis jeg skal svinge mig helt op i de højere luftlag: Den lykkefølelse, som en cykeltur faktisk kan give.

Den kender alle vi hverdagscyklister, og den er også en god grund til at cykle. Det skal ikke kun handle om mindre CO-2 udledning, mindre trængsel, bedre sundhed, billig transport og renere miljø, men også om ren og uforfalsket glæde ved den frihed og gode følelse, som en dejlig cykeltur kan give.

Den cykelglæde vil vi gerne give videre til nogle, som ikke oplever den i tilstrækkelig grad, fx i vores projekt, ‘Cykling for alle’, for mennesker med handicap, som måske kræver specielle cykler. Eller i vores kampagne, ‘Fælles-Tour‘, hvor vi sammen med regionerne vil have flere unge til at cykle til gymnasier og erhvervsskoler. Vi håber, at de, når de kommer op på cyklen, også mærker den gode følelse af en skøn cykeltur.

God fornøjelse på cykelstierne her i foråret. Måske du skal ud at mærke cykelglæden i påsken?
Og må pedalkraften være med dig!

Link

CYKELPORTALEN