CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: BBB Impress Reader PH TEST: BBB Impress Reader PH
Cykelportalen tester en prisrimelig fotokromatisk cykelbrille med læsefelter TEST: BBB Impress Reader PH

 

Alderen kan ingen cykle fra, heller ikke når det gælder synet. For mange betyder det, at det bliver sværere og sværere at aflæse GPS’en eller mobiltelefonen på cykelturen.  Dette kan naturligvis klares med et par cykelbriller med læsefelter, der i den forkromede udgave er noget der let kan løbe op i adskellige tusinde kroner alene til glassene. Hertil skal du lægge prisen på selve brillen der ofte er “overpriced” hvis der skal stå det rigtige navn på. Dybest set er det noget med forfængelighed at gøre at mange syntes det er “pinligt” at have briller med de “gammeldags” læsefelter. Uanset om du vælger fornuft eller overpriced, så ændrer synet sig hele tiden. Med de cykelbriller på, kan de fine dyre løsninger med glidende overgange og det “rigtige” brand navn hurtigt blive astronomisk  fordi de som de billige alligevel skal udskiftes når styrken ikke længere passer. Pengene er dine, kun et godt råd !!

Fotokromatiske glas og gammeldags læsefelter er slet ikk’ så ring endda

Vi har testet et prisrimeligt alternativ med “gammeldags” læsefelter der slet ikk’ er så ring endda. BBB Impress Reader PH har ovnikøbet farveskiftende glas og fås med tre forskellige nærlæse styrker.

Specifikationer

  • Stel:Letvægts Hi-impact PC material
  • Glas: Fotokromatiske 85-17% (Cat.0-3) Polycarbonate (PC) udskiftbare
  • Læsefelter: + 1.5,  + 2.0, + 2.5
  • Features: Justerbare næseclip, 100% UV
  • Tilbehør: Opbevaringspose
  • Farve: Sort
  • Vægt:  lette nok
  • Pris: set til kr. 389,-

Afprøvning
BBB Impress Reader PH er en klassisk og ret neutral udseende cykelbrille uden en masse designmæssige dikkedarer.  De fotokromatiske glas skærmer sollys mellem 17 0g 85 %. Farven er grå hvilket giver en god lysvirkning bortset fra i meget skarpt sollys. Noget vi alligevel sjældent har på vore breddegrader. Nederst sidder de to læsefelter der er afrundet foroven. Det betyder de ikke generer for langsynet. Selve brillen  sidder tæt til ansigtet og afskærmer vinden effektivt. På de meget varme og fugtige dage savnes dog en smule ventilation. Næsebøjlen kan justeres og brillestængerne er fleksible og bøjelige med en riflet inderside så de ikke glider.

Glassene er aftagelige for lettere rengøring og farveskiftet fra inde til ude går hurtig, mens det tager lidt længere tide den anden vej. Læsefelterne er fine uden nogen væsentlige aftegninger til at man sikkert kan se sin mobil eller GPS uden problemer. I praksis vil de fleste heller ikke opdage du har læsefelter, så du kan roligt lade forfængeligheden blive hjemme. Den største fordel i forhold til briller med glidende overgange er at du stadig har makimalt udsyn på det lange syn. På alle briller med glidende overgang indskrænkes dette felt meget i siderne naturligvis afhængig af hvor dyre glas du køber. Det er forfængelighedsprisen for at man ikke kan se at du har brug for læsebriller :o).

Tages prisen i betragtninger  er der svært at komme med nogen reelle ankepunkter mod disse briller, måske lige bortset fra lidt manglende ventilation under visse forhold. Men det klares hurtigt ved at skubbe brillen lidt længere ud på næsen. Hvor svært skal det være ! Brillen vil for mange måske syntes lidt lille i en tid hvor cykelbriller ikke kan blive store nok og alle skal skal cykle rundt og ligne en anden popstjerne :o). Men de gør stadig det de skal, afskærmer dine øjne mod vind og vejr og solen,  på neutral måde der aldrig rigtig går af mode.

Konklusion
BBB Impress Reader PH er et par prisrimelige fotokromatiske cykelbriller med læsefelter, der gør det som alle andre meget dyrere cykelbriller også gør, afskærmer mod vind, vejr og sollys. De vil kunne tilfredstille langt de fleste cyklister med aldersrelateret “dårligt” nærsyn, og især dem der går mindre op i dyrt solbrille mærkevare lir. Prisen i betragtning, er de et sandt HIT og kan klart anbefales.

Link

CYKELPORTALEN