CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

cykelferie-foredrag
“At rejse er at leve” skrev HC.Andersen, da han bomlede afsted gennem Europa i en hestevogn. At opleve verdens mangfoldighed fra et cykelstyr, er nærmest den ideelle rejseform, både hvis sjælen skal med, men også hvis du vil nå at opleve noget mere end hvad du  f.eks kan som vandrer.  Cykeloplevelser kan være mange ting lige fra en dagstur på racercykel sammen med cykelklubben , en mountainbike weekend på Island, eller en overlevelsestur på Pampas’en i Sydamerika langt fra alfavej. Kun fantasien sætter grænsen for dit eget cykeleventyr.

Cykling har for mig altid været en livsstil og stort set hele mit voksenliv har været bilfri, bortset fra et par enkelte misforståelser. Jeg har prøvet det meste på cykel og deler gerne ud af mine oplevelser og erfaringer. Igennem adskillige tusinde billeder og sjove beretninger fra alverdens steder er det mit mål at inspirere andre til at opdage cyklingens glæder. Jeg stiller gerne op til et billedforedrag  i  jeres cykelklub, forening eller privat. Nedenfor finder du smagsprøver på  nogle af de mange billedforedrag jeg holder:

Andaluciens højeste bjerge 
Solkysten er kendt for sine hotelsiloer i lange rækker, men væk fra kysten oppe i bjergene åbenbarer sig et sandt cykel paradis

Over alperne på foldecykel
Kan man cykle i bjerge på en foldecykel med en anhænger på slæb. Jeg gjorde forsøget med start i Munchen og stop i Verona over det berømte Brennerpas.

marocco

På eventyr i Marokko og Jordan.
Den arabiske verden er dybt facinerende og meget anderledes. Dette foredrag gør op med myten om at det er farligt at rejse på de kanter.

Bolivia01

Rejsebreve fra Sydamerika.
Dette er beretningen om fire eventyrlige cyklisters færd igennem Peru, Chile og Bolivia i nogle af verdens fattigste lande. Men også beretningen om en verdensdel som vi i høj grad kan lære af i vores del af verden.

 

Turcykling på New Zealand.
Efter filmtrigologien om Ringenes Herre er disse smukke øer kommet på alles læber. New Zealand er for  mange turcyklistens cykelland nr.1. det er svært ikke at blive draget af disse fjerntliggende øer.

Kina

Cyklens Rige  Kina
Kina er rig på kontraster fra de topmoderne storbyer til landbrugslandet hvor alt endnu foregår ved håndkraft. Dette er fortællingen om Mao’s Peking, den tusindtallige Tarakotta hær og den sydlige provins omkring Kumning.

Offbeatentrack

Off the beaten track  På MTB i Alperne
Skal det være rigtige bjerge og offroad på mountainbiken, så er Alperne svær at komme uden om.  Se de flotte billeder og få gode tips til Hot Spots.

Provance

Avec Bagage  På cykeltur i Provance
Provance er en af de smukkeste regioner at opleve fra en cykelsaddel. Både naturmæssigt og gastronomisk venter der en store oplevelser.

Korsika

Skønhedens Ø Korsika
Denne lille perle i middelhavet byder på det hele fra barsk bjergkørsel til afslappende touring langs de smukke kyster.

Goderaad

Gode råd om Turcykling og turforslag
Få gode råd og tips til din næste cykelferie på dette foredrag.

Derudover laver jeg også individuelle foredrag ud fra oplæg.  Det kan være temaer om,  racercykling, adventurecykling, mountainbiking, weekendcykling eller landespecifikt, f.eks Tyskland.  Et foredrag varer typisk 1½ til 2 timer med en pause undervejs. Jeg medbringer selv computerudstyr, og jeg tager rundt i hele landet. Kontakt mig for nærmere information og booking. torben@cykelportalen.dk  tlf. 31591959