CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Kina på to hjul Kina på to hjul
Trods en fremadstormende teknologisk udvikling, er der stadig stor forskel mellem land og by. En kontrast som bedst opleves på cykel i Solens Rige.... Kina på to hjul

 

Jeg tilhører den generation, for hvem Kina i mine yngre dage var et forbillede for et kommunistisk styre. Den opfattelse har jeg naturligvis siden, efter Maos fald og Kinas åbning til omverdenen, måtte revidere. Man skønner at Mao har mere 40 mil. kineseres liv på samvittigheden, men trods hans uhyrligheder ser mange kinesere ham stadig som en stor og fremsynet mand.

At jeg skulle opleve at gå på den Himmelske fredsplads og cykle i Kunmings millionmylder, havde jeg nok ikke forestillet mig dengang.

Kina er et storslået land, både areal og kulturmæssigt. Det moderne Kina en skønsom blanding af årtusindårig historie og skikke, vævet ind i en moderne fremadstormende civilisation. Trods sprog bariæren mødte vi på vores tur kun stor hjælpsomhed og gæstfrihed.

Beijing og den forbudte by
Det er marts måned og den blæsende og bidende vind går igennem marv og ben i Maos Peking, nu kaldet Beijing. Hovedstaden ligger nordligt på den flade slette ikke mere end godt 150 km fra Gobi ørkenen, som kommer hastigt nærmere, år efter år. Derfor er det ikke ualmindeligt med meget kolde vintre og sandstorme om sommeren. Vi bruger de første dage til at akklimatisere os i millionbyen, som i disse år undergår dramatiske ændringer på grund af de olympiske lege. Størstedelen af de gamle bydele (Hutongerne) må vige pladsen for beton og højhuse. På en gåtur i den gamle bydel ikke langt fra den forbudte by, møder vi for første gang den kinesiske gæstfrihed. En lille venlig kineser står i døråbningen da vi går forbi og spørger interesseret til, hvor vi kommer fra. Da vi fortæller vi er fra Danmark, bliver vi straks inviteret indenfor. Hans kone er ansat i den kinesiske statsballet og har været i København på turne. Selv er han billedkunster.

På udmærket engelsk fortæller han, at myndighederne ofte med dags varsel rykker ind med bulldozere. Mange får heller ingen økonomisk erstatning. Han er selv bekymret for hvornår det bliver hans tur, og familien må forlade huset som har tilhørt dem igennem flere generationer. Truslen er reel nok. Kun en stor betonmur lige uden for, adskiller nutiden og ”fremskidtet” fra et stykke unik gammel kinesisk kultur. En typisk Hutong er et kvadratisk hus opbygget omkring en gårdhave. Udadtil er de eneste åbninger hoveddøren og nogle små højtsiddende vinduer. Lyset kommer ind igennem ovenlysvinduer og den lukkede gårdhave. Det er et typisk træk for det moderne Kina. I storbyerne bliver alt gammelt revet ned og erstattet af nyt, sjæleforladt betonbyggeri. Bortset fra nogle enkelte undtagelser ligner Kinas storbyer derfor en typisk vestlig by, med lange lige seks og otteosporede boulevarder, lysreklamer og masser af osende biltrafik.

Lidt naivt havde jeg nok en forestilling om at blive rendt over ende af tusindvis af cyklister, men måtte lige revidere denne opfattelse. Privatbilismen har gjort sit indtog, og det var først længere fremme på turen i de sydlige provinser vi for alvor fik lejlighed til at opleve det rigtige cykelkina.

Den forbudte by
er blandt hovedattraktionen når man som turist besøger Beijing. Nuvel den er imponerende, og vel nok mest interessant for besøgende fordi den tidligere har været lukket for omverdenen. Kejser Mi De lod den opføre omkring 1400 tallet. Han var den sidste kejser som var åben for omverden. Han grundlagde en stor flåde som sejlede jorden rundt og opdagede Amerika længe før Columbus. Men det er en helt anden og meget interessant historie som du kan læse mere om her.

Efter hans død gik Kina ind i deres næsten 600 år lange isolation der først langsomt blev ophævet efter Maos fald. De imponerende bygningsværker til trods, så virker den Forbudte By på mig, underlig sjæleforladt. Lidt ligesom en tom filmkulisse der mangler sine aktører. Mens vi var der, var de i gang med en større restaurering af de gamle bygninger. Alt foregår efter de gamle håndværksmæssige dyder lige fra håndlavede mursten til bladguld som med nænsom hånd dekorerer de flotte bygninger.

 

Tarakotta figurer og tandem i Xian
Allerede i lufthavnen ved “Check-in” får vi det første varsel om at denne tur kommer til at volde os en del problemer mht. transport af cyklerne. De kinesiske indenrigsruter vil ikke tage dem med, heller ikke da vi tilbyder at skille dem ad. Den direkte årsag er formodentlig at de ikke er vant til at se turister med cykler. Efter at adskillige Duty Managers og Supervisors har kikket på cyklerne, bliver udgangen, at cyklerne bliver sendt som luftfragt direkte til Kunming. Heldigvis var de meget behjælpelige og vi nåede vores fly i sidste øjeblik. I øvrigt er der ingen grund til at frygte de kinesiske indenrigsfly mere, som tidligere havde et lidt blakket ry. Hele flåden af gamle udslidte russiske Tubolev er erstattet af spritnye Airbus og Boeing jets, og priserne er meget rimelige. En tur på et par tusind kilometer fra nord til syd koster mellem 500 og 800 kr. Selvom vi ikke just lignede forretningsfolk, og havde betalt ekstra, kom vi på flere af afgangene først om bord og blev anvist pladser helt oppe foran, så lidt kongelig har man vel lov at føle sig ;o)

Xian ligger i Shaanxi Provinsen og er kendt for en af de få tilbageværende hele ringbymure i Kina. Nu er Xian med sine 20 mill. indbyggere ikke nogen lille provinsby, så muren har naturligvis enorme dimensioner. Vi bruger det meste af en formiddag på at cykle muren rundt på en lejet tandem. Selve muren er 4-5 etager høj og bred som en tresporet landevej. Indenfor muren har man flere steder restaureret den gamle bydel mens man på ydersiden har udsigt til fremskridtet, en moderne storby med højhuse og store lige boulevarder, hvor privatbilismen for alvor har trængt de engang så dominerende cyklister. Vi mærker tydeligt at vi er kommet godt 1000 km sydligere, luften sitrer af forår og ikke at forglemme smog, som er allesteds nærværende i alle de store byer vi besøgte.

The Terrakotta Warriors, er et enestående arkæolgisk fund. Små 60 km uden for Xian fandt lokale bønder i begyndelsen af 60erne på en mark nogle meget velbevarede keramiske soldaterfigurer i fuld størrelse. Det skulle vise sig at blive en af Kinas største arkæologiske udgravninger. I dag har man udgravet omkring 1000 figurer, men skønner at der ligger op mod 8000 af slagsen og venter på at blive frilagt. Det var kejser Qin Shi Huang som 221 år før Kristi fødsel kopierede hele sin hær og tog den med sig i graven. Samlingen er helt unik, da samtlige hoveder på figurerne er forskellige. De er kopier af hans rigtige soldater. Alle figurer var lignet op som en hær og farvestrålende malet og fuldt udstyret med våben.

Tre store overdækkede haller giver et imponerende skue over dette spektakulære fund og fungerer samtidig som et levende museum. Når dørene lukkes for turisterne om aftenen, går natholdet af af arkæologer i gang med at afdække det kæmpemæssige puslespil af adskillige tusinde figurer som ligger hulter til bulter.

Xians gamle bydel er et besøg værd. Bevæger man sig lidt væk fra hovedstrøget kan man opleve et stykke autentisk Kina. Bag de ofte meget beskedne facader gemmer sig gode madsteder. Vi blev bænket ved træborde og levende lys på et udmygt spisested, da strømmen gik, hvad vi for øvrigt oplevede flere gange undervejs på turen.

Kunming
Efter to dage i Xian flyver vi videre til Kunming. Yunnan Provinsen Kunming kaldes byen med det evige forår, så nu skal der for alvor cykles. Først skal vi dog lige have udleveret cyklerne som er, kommer vel frem oppe fra Beijing. Der går et par timer med at få dem udleveret i lufthavnens fragtterminal, som vi aldrig havde fundet uden vores guide fra vandrehjemmet. Han er også til stor hjælp med at klare alle de kinesiske formaliteter før vi kan få udleveret cyklerne. Cyklerne bliver smidt ind i den ventende taxa og vi bliver standmæssigt kørt ind til vandrehjemmet omkring midnat. Byen summer af aktivitet fra de mange nærliggende diskoteker, men trætheden overmander støjen, godnat sov godt.

Næste morgen kan vi nyde morgenmaden på tagterrassen, med en imponerende udsigt over byens hovedstrøg imens vi iagttager kinesernes nationalsport nr. 1 Tai Chi. Byen vrimler med cyklister, og ikke mindst elcykler som har fortrængt de osende knallerter. En god elcykel koster i Kina omkring 1000 kr. mens en god mountainbike kan erhverves for ca. 500 kr.

Jo det evige forår er rigtig nok, så det varme tøj fra nord bliver pakket væk. Trods byens enorme størrelse vælger vi at tage en mindre cykeltur uden bagage ud igennem byens mylder af cyklister og befinder os snart ude på landet på den anden side af søen med en storslået udsigt ind mod Kunmings skyline der rager op i smoggen.

Dagen efter samler vi endelig mod til os og pakker cykeltaskerne og bevæger os ud af byen i selskab med tusindvis af andre kinesiske cyklister. Vi vækker stor opsigt og jeg har rigeligt at gøre med at følge med Hans Bo, som frygtløs kaster sig ud i den myldrende trafik. Det tager os godt to timer at komme ud af myretuen og den landlige fred sænker sig endelig.

Til kort
Allerede den første dag finder vi ud af at den medbragte Kimperley kort, købt hjemmefra ikke er meget bevendt, da alle byer og veje står på engelsk. Så længe vi bevæger os rundt inde i storbyerne er de fleste vejskilte suppleret med engelsk tekst, men på landet er det kun kinesiske skrifttegn og hvad værre er, de lokale forstår kun kinesisk.

Vi får hurtig fat i et kinesisk kort og nu går det straks meget bedre. Nu kan vi altid pege på kortet og på den måde finde ud af om vi er på rette vej. Snart bliver vi også gode til at tyde de forskellige kinesiske byer og vejnavne. Efter at være kommet igennem et par byer og har orinteret os hos lokalbefolkningen, finder vi ud af at de opgivne vejafstandene på det engelske kort er forkerte. Den reelle afstand er ca. en halv gang længere. Efter et par dage kan vi se at den oprindelige plan om at cykle op til Chengdu nok ikke holder.

Mekaniske problemer
En måneds tid før vi tog af sted, nævnte Hans Bo at han nok skulle have skiftet sin fælg. Fælgen var tydeligvis konkav på bremsefladen, men efter at have opmålt den efter en anden eventyrcyklist anvisninger besluttede han alligevel at tage af sted på den gamle fælg.

Det fik naturligvis konsekvenser “skriver den snusfornuftige turcyklist” som belært af erfaring, for længst har skiftet til keramiske fælge. Efter et par dages cykling, begynder fælgen så småt at blive skæv, men den tapre eventyrcyklist kører roligt videre, (hvad skulle han ellers gøre)

På en nedkørsel fra et mindre bjerg bliver den fredelig kinesiske landidyl brat afbrudt af et helhjertet på dansk “hold kæft det er da løgn” Hr. Larsens bagfælg er begyndt at revne flere steder. Gode råd er dyre, men i første omgang får vi fælgbremsen løsnet og lukket noget af luften ud af dækket for at mindske presset. Det lykkedes os at komme ind til den næste mindre by, hvor vi får smidt cyklerne op bag i en minitruck og får en lift ind til den næste større by Xiaguan hvor vi indlogerer os på et billigt hotel. Næste dag finder vi på vores rundtur i byen en kompatibel 32 huls fælg hos en lokal cykelsmed. Han tilbyder at skifte den og efter 2 timer er cyklen atter køreklar. Reparationen holdt indtil vi kom til Xiqu hvor vi alligevel havde besluttet at tage toget fra. Kort før byen knækkede to eger, så det var perfekt timing.

Dali og Lijiang
Vi triller langs den smukke Erhai sø op til Old Dali som kaldes sydvest Kinas juvel. Her er meget fredeligt men også en smule turistet. Byen har alligevel bevaret sit særegne Bai kultur med aner i Tibetanerne. De er en etnisk minoritetsgruppe i Kina på godt en 1 million. Vi indlogerer hos på et skønt vandrehjem med gårdhaver og tagterrasse med flot udsigt til bjergene. Bai kulturen kommer flottest til udtryk i de tre pagodes tempel og landsbyen lidt nordligere Zhoucheng som viser deres helt specielle arkitektur. Turen fra Dali til Lijiang er meget bjergrig. Vi bevæger langsom igennem et bjerglandskab som svinger mellem 1000 og 2300 meters højde.

Byen Lijiang ligger smukt på en højslette i 2000 meters højde i bunden af Himalaya bjergkæden, med det 5596 meter høje altid sneklædte Yulong Xueshan som flot baggrund. Lijang har en smuk gammel og uspoleret bydel med kanaler huse og broer. Den rummer mere end 22 etniske minoritetsgrupper. Herfra kan man forøvrigt flyve billigt til Tibet. Vi er fristede men det må blive en anden gang.

Turen fra Lijang til Xigu bød på hård bjergkørsel, men også noget af det mest fredelige Kina, vi oplevede. En af dagene blev vi helt euforiske over endelig at skulle cykle nedad, så vi kørte forkert og måtte vende om og kæmpe os de 15 km tilbage nu desværre med tyngdekraften imod os. Undervejs overnattede vi på nogle små primitive gæstgiverier, uden modern ebekvemmeligheder som rindende vand og toilet. Vi måtte vaske os i koldt vand fra en spand, mens familiens yngste medlem lavede mad til os, og gerne ville træne sine engelske kundskaber. Toiletbesøg var henvist til en primitiv stenhytte med hul i gulvet eller et andet sted den nærmeste mark.

De sidste 50 km ind til Xigu mødte vi den mindre flatterende side af Kina, masser af stenbrud kraftig luftforurening og A-kraftværker i dusintal. Kontrasten var som altid stor mellem land og by. Ude på landet er tiden gået i stå minus 150 år, mens storbyen er modebutikker og trafikkaos, som enhver anden europæisk storby.

軟的睡眠者 (Soft Sleeper)

Da afstandene havde snydt os måtte vi tage toget det sidste stykke op til Chengdu. I Xiqu brugte vi en formiddag på at finde et par cykelkasser hos en cykelforretning og få cyklerne pakket sammen. Planen var at få sendt cykler direkte hejm til Danmark, men selvom det ifølge deres brochurer skulle kunne lade sig gøre lykkede det ikke os. Her er jeg overbevist om at sprogbarrieren var udslagsgivende. Næste stop var banegården hvor der udspillede sig et mindre drama da vi ville have dem med toget til Chengdu. Den kinesiske hjælpsomhed ville ingen ende tage og snart stod vi i en kødrand af kineserne som alle hvade deres bud på løsning af vores transportproblem. Adskillige havde ingen tilknytning til jernbanen. Snart var vi dog sat noget ud på et sidespor mens de kinesiske gloser fløj igennem luften. Hr. Larsen måtte træde i karakter. Kødranden af “hjælpsomme” kinesere fordufter og vi får forklaret at vi gerne ville sende cyklerne som gods til Beijing.

Næste morgen stiger vi på toget som skal bringe os til Chengdu. Vi har bestilt en softsleeper kupe som er meget komfortabel. Toget snegler sig af sted igennem adskillige tunneller, så vi får sovet en del og spist i spisevognen inden vi efter 14 timer endelig ankommer til Chengdu.

Chengdu og den siddende Buddha
Chengdu er hovedstad i Sichuan Provinsen. 12 mil. mennesker bor og lever her. Vi bor i udkanten på Sim Cozy Guesthouse som drives af Sim og hans kone. Det helt unikke og mere end 300 år gamle hus slap med forskrækkelsen under det nylige jordskælv.

Her hersker en afslappet og meget familiær stemning. Godt 100 km syd for Chengdu sidder verdens største at siddende Buddha figur og overvåger de rørte vande ved Minjiang floden. Den 71 meter høje figur er hugget ud i den porøse sandstensklippe. Den er fra 1200 tallet og det tog godt 90 år at bygge den. Netop på dette sted løber de to floder sammen og den blev bygget som beskyttelse for de mange søfarere som ofte led skibsbrud i den kraftige strøm.

Fuglen er fløjet
Gode råd er dyre når man står i lufthavnen en time før afgang og finder ud af at de flybilletter man har købt i Beijing en for tre uger siden gælder fra en lufthavn 400 km derfra og dem de kan tilbyde bestemt ikke er til discountpris.

Vi vælger at tage tilbage til byen og banegården for at se om vi kan få en togbillet op til Beijing. Det er ikke muligt før om to dage og turen vil tage 32 timer, så os af sted tilbage til lufthavnen hvor vi får forhandlet os frem til et par nye flybilletter til 700 kr. med afgang næste morgen. Vi indlogerer os på lufthavnshotellet og indtager et dyrt aftenmåltid på den nærmeste fiskerestaurant, mens vi kan sidde og tælle de startende og landende fly, yderst spændende.

Great Wall of China
Efter godt fire uger lander vi atter i Beijing. Foråret er kommet til det nordlige Kina med solskin og varme. Den Kinesiske mur, et af verdens syv vidundere, så den skal naturligvis lige inspiceres inden hjemturen.

Vi tager op til Mutianyu som ligger 80 km nord for Beijing. Her har man restaureret et 5 km stykke af muren i et meget kuperet og bjergrigt område. Det er det nyeste stykke og endnu ikke særlig besøgt af turister.

Nye tider præger også muren. Hvor man før skulle gå hele vejen er det nu muligt at tage en svævebane, men rigtige cyklister går naturligvis, så vi tager de mange trapper op til det 5 km stykke mur som er restaureret. I hver ende får man et godt indtryk af den oprindelige mur. Historiens vingesus mærkes tydeligt her og man kan forundres over så mange ressourcer og menneskeliv der er gået tabt her, i et umuligt forsøg på at holde en mægtig fjerde ude. Den 6000 km lange mur blev anlagt i stykker mellem 471 og 221 år før Kristi fødsel. Men det var først kejser Qui Shihuang som år 221 udkommanderede mere end 300.000 mand som på ti år samlede hele muren. Trods anstrengelserne blev kineserne rendt over ende flere gange først af den store Genghis Khan i 1215 og siden Manchu tropperne i 1644.

Kinaturen har været en stor oplevelse. Kinesernes kultur og historie, er imponerende og som europæer fyldes man med ydmyghed. Vores historie og kultur syntes ubetydelig i sammenligning.

再次再見 (På gensyn)

Praktisk
Cykler med fra København. I Kina blev de transporteret som gods i fly og tog. Vil du gøre turen efter så køb cyklen i Kina og forær den væk når du skal hjem. Det er både billigere og meget lettere.

København – Beijing med Finnair
Beijing – Xian med China Eastern Airlines
Xian – Kunming med China Eastern Airlines
Xiqu – Chengdu Tog
Chengdu – Leshan med bus
Chengdu – Beijing med Sichuan Airlines
Beijing – København med Finnair

Vi havde telt med men fik det aldrig brugt da det er meget billigt at bo på vandrehjem, pension og hoteller. Vi bookede som regel et par dage i forvejen via internettet. Campingpladser findes ikke i Kina. Pas på pirat taxaerne i de større byer, som hurtigt kan blive en dyr omgang.

Se flere billeder fra turen i galleriet

torben