Bjergtagende cykeleventyr i Andalusien omkring Sierre Nevada

Fortælling: Lis Jacobsen, Fotos Torben Finn Laursen

CV Jørgensen sang tilbage i 80′ erne  ”På Costa del Sol hvor solen den danser, en inciterende flamenco i min swimmingpol”  Men små 100 km nord for den spanske solkyst og dansker kollektivet, åbenbarer sig en verden der er stort set uspoleret af masseturismen.  Naturligvis har berømtheder som Picasso, Segovia og Clint Eastwood slået sine folder her i selskab med millioner af oliventræer og klassisk arabisk arkitektur, der stadig sætter sit præg på Andalucien.

Kan du lide at cykle i bjerge men er ved at være træt af alpernes mylder af racercyklister, motorcyklister og biler alle kæmpende om den begrænsede plads, så er området omkring Sierra Nevada i  Spanien et mere fredeligt alternativ, sådan da. For med den befolkningstilvækst verden oplever bliver der mindre og mindre lebensraum alle steder.

Væk fra fluepapirs strandene mod syd dominerer de høje bjerge med masser af varme og stort set ingen regnt. Her er masser af veje og stier at cykle på. Hertil kan du tilføje forholdvis billige hoteller og bjerghytter og ikke mindst fremragende mad. På vores tur i maj måned mødte vi stort set ingen andre cyklister.  Området er ikke større end det er til at overkomme på godt et par uger og der er udfordringer nok til alle typer cyklister: tungt lastede turcyklister, mountainbikere med rygsækoppakning, landevejscyklister og naturligvis det nye trendy Bikepackere alle på udkig efter højdemeter med eller uden motor.

Ved ankomst til Granada lufthavnen kan man se frem til omkring 60 km landevej hvis det er den sydlige del af bjergene der trækker. Landevejen er et sandt trafikhelvede, men heldigvis var de ved at bygge en ny motorvej som vi indviede. Vejarbejderne fik først nok af os efter godt  40 km, men så var det også alligevel tid at køre af motorvejen. 

Området Sierra Nevada er en nationalpark på godt 862 km2 altså på størrelse med Bornholm.  Her ligger Europas højest beliggende vej, og nej det er ikke noget pas for vejen går simpelthen op på det næsthøjeste bjerg i bjergkæden Veleta 3398 m.o.h, på den ene side og ned igen på den anden side. Vejen er ofte svært fremkommelig på grund af sne og  først fuld farbar i juli måned. Vi måtte op og ned samme vej, da sydsiden var spærret af store snemængder og det tiltrods for et usædvanligt varmt forår. Men egentlig er der ikke nogen grund til at cykle derop, andet for præstationens skyld, selvom udsigten er fabelagtig, for området byder på masser af andre gode veje til at cykle på men naturligvis ser næsten 3.400 meter altid godt ud på højdemeter CV’et når der skal prales lidt vel hjemme igen.

Bjergkæden Sierra Nevada er øst-vestgående. Det er foldebjerge dannet ved kollision af den afrikanske og europæiske kontinentalplade og er i virkeligheden en forlængelse af Atlasbjergene på den anden side af Gibraltarstrædet i Marokko.  Bjergkæden er opdelt i 2 foldninger, Sierra Nevada i nord og Alpunjarras i syd. Alpunjarras er lidt lavere end Sierra Nevada og rejser sig direkte op af Middelhavet. På de nordlige bjergskrænter er der tørt og goldt og ikke ret meget anden bevoksning end fyrretræer. 

Der er mange gode grusveje som godt kan bruges til turcykling med fuld oppakning forudsat gearing og dæk er af den fornødne standard. Vejen her førte fra Portugos til Tresvelez, sidstnævnte er meget berømt for sine tørrede skinker. Der var også en vældig masse døde svin på stålkroge i landsbyen. Husene i de fleste byer er hvidkalkede og jorden dyrkes på terrasser.  Dette er levn fra den 700 årige arabiske periode i Spanien der sluttede i 1492.

Spagetti Westerns
Områder af nordskrænterne mellem Sierra Nevada og Alpunjarras har været flittig brugt til filmoptagelser af italienske spagettiwesterns i 70’erne da ligheden med Arizona ørkenen åbenbart var ret overbevisende. Illusionen var dog næppe gået med spansk simultan oversætning af Clintens replikker…
På nordsiden ligger byerne et godt stykke nede af bjergsiden så der skal køres mange højdemeter for at komme fra det attraktive bjergområde til et sted med logi. Der er enkelte bemandede refugier i området omkring 1800 moh. bl.a. Ballesteros. På de sydlige bjergskrænter er der meget frodigt og grønt og masser af rislende skovbække og kunstvandings kanaler. Sydskrænterne er det område i bjergene der er mest befolket og derfor er mulighederne for at finde logi her også bedst. Der ligger hoteller for stort set hver 30 km større vej og de har yderst rimelige i priser.

Hvis man bevæger sig lidt væk fra hovedvejen opdager man masser af små landsbyer. Capileira er dog noget præget af turismen men her er alligevel dejligt.  Overdækkede fortove og en lille bæk risler gennem byen. Fra Capileira udgår bagvejen op til Veleta, europas højest beliggende vej (afhængig af hvordan man definerer Europa).

Hvis man rejser på et lavt budget er der pensioner eller refugier. De sidstnævnte kræver at man medbringer eget sengelinned/sovepose og håndklæde. Nogle refugier er bemandede, størstedelen af dem er ikke bemandede. De vi så som “ikke bemandede”, lignede i hyggestandard, en mellemting mellem toiletterne i fælledparken og jernbane tunellen under hovedbanegården. Campingpladser er en mangelvare, og dem som findes  er ikke videre billige, så der er ingen grund til at medbringe teltet med mindre man foretrækker udendørslivet. Hvis man alligevel ønsker at benytte campingpladserne er en bivuakpose tilstrækkelig da nattemperaturen er høj og der sjældent falder dug. Det spanske turistbureau i Danmark er meget behjælpelig med at fremsende brochurer og adresselister med oversigter over hoteller og pensionater. Oversigter over refugier kan findes på internettet men oplysningerne kan være noget usikre.

Vandrestierne er godt afmærkede men ikke altid farbare for cyklister. Langs vandrestierne er der opført refugier, nogle af dem er bemandede men kun i sommersæsonen og den falder tilsyneladende ikke ens i hele nationalparken.

Selv forespørgsler til bjerghytternes personale og i Nationalparkens såkaldte informations centre, afslører stor uvidenhed om udbuddet og serviceniveauet i de åbne bjerghytter i nabolaget. Sierra Nevada bjergkæden er på sydsiden omkranset af en større vej i omkring 600 moh og det er ud til denne vej de fleste byer med hoteller /pensioner er beliggende. Fra byerne udgår der i mange tilfælde 1 eller flere skovstier længere op i terrænet, nogle af disse skovstier er også alternativ forbindelseslinie mellem landsbyerne.  Der er mange muligheder for at lave rundture af 30-40 km længde (eller længere) på grusstier/skovveje. Skovvejene er ikke markeret med numre eller stednavne så det er nødvendig at bevæbne sig med et ordentligt kort med angivelse af højde kurver, eller en GPS. Mange skovstier er i en så fremragende stand at det er muligt at køre på dem med bagage på andre kan dette ikke tilrådes. Der er også vandrestier, hvoraf GR7 er tydeligt markeret, men de er beregnet for vandrere og de fleste strækninger af vandreruter jeg har set var ikke egnede til cykling af selv den mest grænseoverskridende slags. Der er dog ingen forbud om cykling, på hverken skovveje eller vandrestier i nationalparken, så hvis man finder et stykke velegnet vandresti er det bare at gå i krig med den. Kort til formålet kan fås på afdelinger af det nationale geografiske institut, Instituto Geografico Nacional, (IGN) der findes kort i både størrelsesforhold 1:100.000 og 1:50.000 i serien SERIES TURÍSTICAS, ESPACIOS NATURALES Y MAPAS GUÍA (sidstnævnte dog kun over det vestlige bjergområde) med højdekurveangivelser. IGN producerer også topografiske kortblade hvoraf 8-10 blade er dækkende for området. Instituttet har udsalgs steder i Madrid, Granada og Almeria men der kan være udsolgt af kort de pågældende steder, så det er nok bedst at forsyne sig i Danmark før afrejsen.

Obligatorisk “pasfoto”. En pasvej Puerto de la Ragua på toppen af bjergkæden fra sydsiden mod nordsiden. Passet er den eneste farbare forbindelse mellem syd- og nordsiden i nationalparken når vejen over Veleta er lukket pga. sne.

Man kommer bedst fra Danmark til Sierra Nevada med fly. Flyet til Granada indebærer at man enten må tage en bus for at komme til den sydlige del af bjergene eller køre af en tæt trafikeret landevej ca. 60 km. Der er nu anlagt en ny motorvejsstrækning til at aflaste landevejen, så det kan være trafikken er aftaget noget. Flyver du til Granada er det somregel via Madrid, som passende kan benyttes med en overliggerdag, men det skal man ikke være ked af, for Madrid er en meget livlig by med et sprudlende natteliv. En anden mulighed er fly direkte til  Alicante og Malaga til en meget konkurrencedygtige priser, men herfra er der over 100 km til bjergene. Almeria er nok det bedste udgangspunkt, herfra er der en mindre vej direkte op i bjergene. Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at leje en bil til at komme rundt til de forskellige byer eller udgangspunkter for ture, men da det nu pga. det rigelige udbud af hoteller og pensioner er så let at rejse på cykel, med et minimum af bagage, er der vel ingen grund til unødvendigt bidrag til drivhuseffekten på den konto.

Lige nord for Puerto de la Ragua ligger refugiet. Der var to flinke opsynsfold der lavede mad til os og så i øvrigt forlod stedet mellem kl. 20 og 10. Det var ikke andre gæster men masser af plads i to store sovesale. Fra refugiet er der i klart en fantastisk stjernehimmel kun overgået af højsletten i Bolivia og Peru.

Der er masser af dejlig mad i området. Restaurations besøg er ikke den store udskrivning for selv et godt måltid mad. De lokale produkter er tørret skinke. Skinkerne hænger på kroge over barerne med små skåle nederst på kødklumpen så man ikke får fedtet der drypper fra dem i hovedet. Frugt og grønt er også rigeligt.  Gazpacho er en traditionel kold tomat og grøntsagssuppe som man meget let kan blive forfalden til. Ikke to Gazpacho smager ens så den bliver man ikke træt af. De laver også dejlige salater hvor grøntsager rives eller koges let og marineres med vineddike og olie. Eneste skuffelse er at tapas (små kolde snacks serveret på bla. barer) tilsyneladende ikke er så udbredt som andre steder i Spanien.

Klimaet er behageligt bjergklima. Vi var der i uge 22-23 og da var der 20-25° C i 600 moh. Højere oppe er det selvfølgelig køligere, temperaturen falder som tommelfingerregel nok ca. 1° C pr. 100 hm. Det bedste tidspunkt at tage til Sierra Nevada som cykelturist vil jeg skyde på er fra slutningen af april til begyndelsen af juli eller om efteråret fra september til november men da er sandsynligheden for regn større.

Udsigt mod Mulhacen (det højeste bjerg i bjergkæden) fra toppen af Veleta. Lige under mig ligger bjergvejen ned af sydsiden men den er dækket af store snedriver ca. 1 km frem. Fra toppen mod sydøst kan man se refugie Poqueira der ifølge informationscenteret er bemandet.

Mængden af pikpak for cyklister der ønsker at køre på mindre stier og grusveje bør begrænses væsentligt i forhold til hvad en fuldlastet cykelturist kunne finde på at medbringe. Hvis man kan klare sig med hvad der kan være i en rygsæk, evt. mindre styrtaske og sadeltaske er det bedst. Alt for meget bagage i en rygsæk bliver dog hurtigt ukomfortabelt og kræver som minimum tilvænning a flere dagsture før ferien indledes. Hvis man ønsker at medbringe mere bagage end hvad ovennævnte kan rumme og kører på MTB og evt. fuldaffjedret (hvilket ikke ville være nogen dårlig ide) kan man alternativt til rygsækken have oppakningen i bagtasker. Til det formål har man brug for en bagagebærer hvor lasten har så lavt tyngdepunkt som muligt. Til det formål er Leichtsinn bagagebæreren, der som den eneste bagagebærer på markedet kan monteres på en fuldaffjedrede MTB meget velegnet. Tasker der monteres på sadelpinden kan ikke anbefales, dels er tyngdepunktet for højt og dels kan de ikke holde til selv et minimum af oppakning i ujævnt terræn.

For at komme op på Veleta må man i slutningen af maj gennem snedriver på bjergets nordside. Men det er ikke så slemt, til gengæld ligger der meget sne på sydsiden.

Fakta
Granada er en storby og nok mest kendt for sit Alhamra slot som valfartes af tusindvis af turister  hvert år.  Men byen har også meget andet at byde på bl.a den store katedral hvor den spanske dronning Isabella den 1 og Kong Ferdinand den 2 ligger i deres store sakrofæer.  Det var dem som smed araberne på porten i 1492 som den sidste arabiske bastition.  Men områdets arkitektur og dyrkningsmetoder kan spaniere takke araberne for. Et af Andaluciens særpræg er de mange smukke landsbyer der nærmest ligger klistret op af Sierre Nevadas stejle bjergskråninger

De tørrede skinkers hjemegn
Alle steder hænger de kraftige griselår og dasker mens fedtet drypper af dem og opsamles i en lille skål, med lidt fantasi kunne de minde lidt om Picasso’s abstrakte kvindekroppe. Vil man opleve den ægte vare gjort i olie på lærred må man drage til Picasso fødeby Malaga hvor der er opført en museum for deres berømte bysbarn.

Hvordan kommer jeg derned.
Man kan vælge at købe en charterbillet uden hotel til Malaga. Du skal betale 4 til 600 kr for at få cyklen med flyet.  At cykle ud fra Malaga er lidt af en udfordring grundet den intense trafik. En hurtig og bekvem måde at komme ud af mylderet er at tage regionaltoget med cykelmedtagning til Granada. En anden og mere individuel måde er rutefly.  En god ide kan være at tage en overliggedag eller to i Madrid og se den spændende hovedstad. Specielt deres museer og livlige natteliv kan være tillokkende.

Bedste rejsetidspunkt
Tidlig forår eller sent efterår er de bedste tidspunkter at rejse hvis man vil kunne cykle uden at dø af varme, som i sommermånederne er ulidelig. Vi tog afsted i starten af maj hvor det var tempereret om morgen og aften men meget varmt midt på dagen. Siesta er en god ide.

Fotoalbum fra turen

Referancer

• Lonely Planet Andalucia ISBN 0-86442-559-7
• Walking in The Sierre Nevada of Spain ISBN 1-85284-194-X
• Mountainbiking in Andalucien ISBN 84-8176-289-X