Salam Alaykum

Klemt inde mellem Syrien, Irak, Saudi Arabien, Israel og de pælestinentiske områder ligger Jordan som har haft en kort men tumultagtig historie. Fra 1516 frem til første verdenskrig var de besat af Tyrkerne.
I 1923 kom de under engelsk herredømme og blev selvstændigt i 1946. Den vestlige del af Jorden floden blev besat af Israelerne under seksdageskrigen i 1967. Under Kong Hussein 45 års regeringstid har landet oplevet en stor udvikling og er i dag et af de mest stabile og fredelige lande i området at opholde sig i. Jordan er kendt for sin gæstfrie befolkning der er en blanding af beduiner og palæstinensere. Overalt hvor man kommer bliver men budt velkommen og de endeløse kopper af sød te man bliver budt, er en del af gæstfriheden.

Landskabsmæssigt byder Jordan på store variationer. Mod nord er landet frugtbart, tæt befolket og kuperet mens mod øst ligger de endeløse ørkenområder grænsende op mod Irak og Saudi Arabien. Mod vest ligger Jordan dalen og Det Døde Hav og de mange imponerende Wadier som skærer sig dybt ned i landskabet.

Guds finger titter frem

Men de helt store oplevelser venter hvis man er historisk interesseret. Landet har en overflod af gamle monomenter og udgravninger og det i en sådanne mængder at meget af det endnu ikke er udgravet, så der er rige muligheder for selv at lege arkæolog, men husk lige at du naturligvis ikke må tage noget med dig.

Hver morgen kl. 5 bliver man vækket af muezzinen fra den nærliggende minaret som raller sit langtrukne Allahu Abbar som i de første sekunder kan minde lidt om lyden fra en boret 3 gears knallert under vild acceleration. Dette optrin gentager sig yderligere 5 gange i løbet af dagen.

Tager man afsted hjemmefra uden den helt store planlægning må man naturligvis være forberedt på lidt af hvert. Det fik vi at mærke kort efter ankomsten. Vel ankommet til Queen Alya lufthavnen med intakte cykler og bagage havde vi besluttet at vi nok kunne nå til Madaba inden mørkets frembrud, en tur på ca. 25 km. Snart stod vi ude på Dessert Highway hvor lastbiltogene regerer.
Trods stor hjælpsomhed og mangen en invitation til te som vi pænt takkede nej til, da tusmørket var begyndt at sænke sig, var de lokale truckere ikke helt sikre på den rigtige vej. Det er normal arabisk gestus at men naturligvis prøver at hjælpe også selvom man ikke aner om det er den rigtige vej. Vi valgte derfor at køre tilbage mod lufthavnen hvor der lå et stort hotel. 85 JD det svarende til ca. 850 kr. for et dobbeltværelse var lige i overkanten for vores budget. Hotellets lokale buschauffører ville dog gerne lave en handel, så det lykkedes os at få en lift til Madaba for 20 JD. På daværende tidspunkt syntes vi prisen var rimelig, men efter et par dage blev vi klar over at prisen nok var for høj.

Mont Nemo
og de varme kilder Madaba er et godt udgangspunkt for ture i omegnen. Den kaldes med rette mosaikbyen. Den mest berømte er Madabakortet som er det ældste kendte kort over det hellige land. Der findes mere end 100 bibelske steder i Jordan hvoraf Mont Nebo bjerget er et af dem. Her skulle Moses have stået og skuet ind over det forjættede land (Canan) efter sin 40 årige vandring gennem ørkenen.
I klart vejr kan man se det døde hav og spirene på kirkerne i Jerusalem. Endvidere er der udgravningen af en kirke fra det 6 århundrede med nogle flotte velbevarede mosaikker.
Små 35 km fra Madaba ligger Hammamat Maín med sine varme kilder. Det svovlholdige varme vand har siden tidlig kristen tid været endestation for pilgrimme fra Jerusalem, Jeriko og Nebobjerget. Uanset om man vil benytte sig af kilderne eller ej koster det penge at komme ind. 3 JD for Jordaner og 7 JD for udlændinge.
Alene køreturen er oplevelsen værd, specielt den meget stejle op/nedkørsel til slugten.
På udturen bliver vi fanget i en vind som er så voldsom at vi ikke længere kan cykle. Da vi forsøger at trække med cyklerne er de ved at blæse fra os. Vi beslutter at vende om, men bliver snart stoppet af en varebil som tilbyder os et lift. Det rusker godt i den høje kassevogn, men en km længere fremme lægger vinden sig igen, mærkeligt fænomen. På tilbagevejen opserverer vi den samme kraftige vind samme sted.

Det døde hav
Ligger 400 meter under normalt vandspejl og er verdens laveste beliggende sø. Med en saltprocent på over 25 er det muligt at flyde som en prop og den høje saltprocent skulle have en gavnlig virkning for bl.a. psoriasis patienter. Ellers er der ikke meget at se. I sydenden ligger de store saltudvindingsanlæg ,mens de forholdsvis få hoteller ligger i nordenden. Desuden udvindes der råstoffer til magnesiumproduktion.

Kerak
Byen er kendt for sin store middelalderborg hvis ældste del stammer fra 1142. Borgen er meget velbevaret. Grundlæggeren af borgen var en barsk herre som var kendt for at give sine ofrer en spand over hovedet inden de blev kastet ud over klippen, så de ikke besvimede. Selve Kerak er en meget livlig by som myldrer af unge studerende som kommer langvejs fra for at studere. En sjov oplevelse, da vi skal med taxi ud af byen, kommer en fangetransport med 10 straffefanger behørigt sikret med lænker om arme og ben. De skulle ind og modtage deres dom i domhuset.

Dana naturreservat
Dette store område strækker sig over 320 km2 og er et statslig støtter projekt. Da vi ankommer til Dana village er hele området totalt indhyllet i tåge, så vi må væbne os med tålmodighed for at komme ud og cykle. Tiden fordrives med den obligatoriske tedrikning. Vi vælger at gå en tur og da vi kommer et par hundrede meter ned i dalen klarer det op, vi er kommet under skyerne. I al hast vender vi om og får cykeltøjet på og bevæger os ud i området på den tykhjulede. Der er kun en vej, nedad en meget stejl grusvej. I januar bliver det ligesom i Danmark tidligt mørkt, så vi når lige at opleve solen titte frem og sende sit livsgivende lys som en kraftig spot ned i dalen.
Da vi kommer tilbage bliver vi budt velkommen af Nabil Nuiafleh som sammen med nogle af hans venner underholder os om aftenen med dans og sang. Nabil fortæller os ellers at han har lavet MTB ruter i området for et fransk mtbhold. Desværre når vi ikke at prøvekøre dem.

Petra
I vores iver for at spare nogle kilometer trodser vi på vejen mod Petra en omkørsel og forsætter af vejen som snart slutter og bliver til et temmelig pløret hjulspor. Pga. af en kraftigt regnskyl er leret meget tungt og klæber til vores dæk som snart pakker helt til, så videre fremfærd er umulig. Vi må trække/bære cyklerne som er blevet adskillige kg tungere pga. af den megen ler. Da vejen igen bliver bedre må vi i gang med et større rengøringsarbejde. Alt er smurt ind i ler, inkl. sko og pedaler. (det perfekte sted for afprøvning af SPD pedaler )
“Match me such marvel save in eastern clime a Rose Red city, half as old as time”
Petra betyder klippe på græsk og er en af Jordans store turistattraktioner, de fleste kender det nok uden at ane det fra Indiana Jones filmen.
Petra blev anlagt af Nabataenerne 7000 år før Kristus. De mange udhuggede facader og de fantastiske farver er imponerende. For 40 mio. år siden trak vandet sig tilbage og efterlod dette landskab af blottede sandstensklipper.
Byen er bygget og ikke mindst udhygget af og i klipperne. Der er tusindvis af store og små klippehuler.
Al-Khazneh er det første store monument man møder efter sin gåtur ned gennem den meget smalle slugt. At se det hele er en stor mundfuld. Tager man af sted tidligt om morgenen kan det lade sig gøre at se det meste på en dag. En dagsbillet koster 20JD. Gider man ikke gå er der masser af tilbud om transport på æsler og kameler.
Efter 10 timers vandring i uvejsomt terræn, har de ømme fødder og muskler godt af et besøg på det tyrkiske bad. Der er to i byen hvoraf det på hotel Oasis ved siden af Mövenpick hotellet kan anbefales.

Wadi Rum
Dem som har set filmen ‘Lawrence of Arabia’ vil huske det storslåede ørkensceneri med de tårnhøje, vejrbidte klipper. Stedet er i den sydlige del af Jordans ørken og kaldes også månedalen.
Her er der et tilsyneladende endeløst, landskab med ejendommeligt formede klipper, rødligt sand og en åben, blå himmel.
Efter at være blevet sat af bussen ved afkørslen ved Dessert Highway som ikke er et sted man cykler, går det let opad de næste 32 km mod Wadi Rum Village af en fin anlagt vej uden trafik.
Landskabet er øde kun brudt af de karakteristiske bjergmassiver som rager op fra sandet.
Små 10 km før byen bliver vi spottet af den første turistguide og inden vi når byen har vi fået adskillige tilbud om overnatning, transport og bespisning.
Selve Wadi Rum village er en samling barakker centeret omkring vejen som ender her. Herfra kan man kun komme videre på kamel, hest eller med firehjulstrækker.
På Wadi Rum Guesthouse kan man spise og overnatte i et af de mange opslåede telte. De flotteste scenerier opleves ved solnedgang/opgang.
Efter overnatning i telt står vi tidligt op for at nå bussen ind til Aqaba. Taxachaufførerne er også tidligt oppe og allerede under morgentoiletten får vi det første tilbud på 20 JD men snart kommer flere til og slutprisen ender på 1,5 JD pr person, det samme som bussen, som naturligvis er forsinket. Vi slår følgeskab med et par japanske piger og cykler kommer op på taget.

Det røde hav
Aqaba er Jordans eneste havneby og er derfor en vigtig udskibningshavn. Ved det Røde hav er man tæt på naboerne Israel, Egypten og Saudi Arabien. Vi cykler af den befærdede strandvej sydpå mod grænsen til Saudi Arabien. Strandene ligger på denne årstid øde hen. Efter at have soppet lidt i vandkanten beslutter vi os for at kikke lidt nærmere på korallerne. På det statslige jordanske dykkercenter kan man leje alt udstyr og iført snorkel, våddragt og andefødder kaster vi os ud i bølgerne. Det bliver en kort fornøjelse da der er store bølger og vandet er temmelig koldt, men korallerne og ikke mindst de mange fisk var flotte.

Andre cyklister
Cyklister er en sjældenhed i Jordan. Vi mødte en par på tandem og en enlig tysker på tur fra Tyrkiet til Egypten. Millionbyen Amman på cykel er direkte livsfarlig. Dessert Highway og vejene til Irak er heller ikke cyklistvenlige pga. af tung lastbiltrafik. På alle de øvrige veje oplevede vi ingen problemer og Jordanerne viser tilstrækkelig hensyn. Hver gang man stopper går der ikke lang tid før man får et tilbud om hjælp eller en lift. Dette er en typisk gestus, og betryggende, hvis man får brug for hjælp.

Det nordlige Jordan
Nord for Amman er landskabet meget anderledes fra det øvrige Jordan. Her er frodigt og meget kuperet. Området er tæt befolket og al jorden er opdyrket. Her findes en række velbevarede antikke ruin byer. De var en del af Decapolisforbundet som bestod af 10 byer. Ifølge de gamle kilder var det et forbund af græsk-romerske byer, men man ved ikke om det var politisk, militært eller kulturelt.

Jerash er en af de bedst bevarede provinsbyer i Romerriget. Byen rummede på sit højeste 18000 indbyggere. Her får man et tydeligt indtryk af hvordan en romersk by i 100 tallet har fungeret. Den store ovale plads er unik.

Små 20 km nordvest for Jerash ligger Ajlun. Oppe på bjergtoppen ligger middelalderborgen Qalat ar-Rabad. Turen derop kan nok få svenden frem men udsigten er flot. Borgen som er fra 1184 var en del af kommunikationsnet som bandt Mamelukkernes rige sammen. Dette foregik ved hjælp af brevduer. Der er gode muligheder for at cykle i området på de mange små veje men værd opmærksom på at der ligger nogle militære forlægninger som man nok bør  holde sig fra.

Transport
Der er daglige flyafgange til Amman fra København med Austrian Airlines via Wien.
Visum får man når man ankommer i lufthavnen, det koster 10 JD. Desuden skal man betale 5 JD når man forlader landet.
Der går Jett buser fra Aqaba til Amman og det tager 4 -5 timer og der skal bestilles plads i forvejen. (ørepropper tilrådeligt)
Lokal busser er billige ½-1 JD afhængig af strækningen.
Taxa i Amman er billigt ca. 500 fils og et must, da byen er svær at finde rundt i og den tætte trafik. Alene det at skulle krydse en vej kan være lidt af et problem.
Øvrige taxa skal man forhandle sig frem til en pris. Pas på de mange selvbestaltede taxier. Bilerne skal være gule eller hvide.

Overnatning
Der findes overnatningsmuligheder i alle prisklasser. Det dyreste vi blev præsenteret for var 85 JD for et dobbeltværelse. De fleste budgethoteller ligger mellem 5-15 JD. I Wadi Rum bor man i telte for 3 JD.
Det er en god ide at have sin sovepose med hvis man rejser om vinteren som supplement til de tynde tæpper. De færreste hoteller er opvarmet og det kan på selv mellemklassehoteller være et problem at få et ordentligt varmt bad.

Mad er billigt.
Nationalretten er Mensaf som er en bedueinret, bestående af lam kogt med urter i yoghurtsovs. De fleste kødretter består af lam eller kylling. Der serveres salat eller grønsagsretter med aubergine, kikærter og bønner. Der krydres med hvidløg, spidskommen og koriander, men maden er ikke stærk. Som tilbehør er der ris eller bulgur
Friskbagt fladbrød bagt uden gær kan man få alle steder. Gå efter lugten af fyringsolie fra de store oliefyrsopvarmede ovne.
Alternativet til restaurant kan man snuppe en falafelsandwich ved en af de mange boder, desuden findes der en masse spisehuse hvor man kan få et billigt måltid mad. De åbner tidligt og serverer alle dagens måltider.
Araberne har en sød tand og i de mange kageboder kan man prøve deres søde kager dyppet i sirup og pyntet med nødder.

Kort og guider
Freytag & Berndt Jordan 1:800 000
Politikens går til Syrien og Jordan ISBN 87-567-6206-2
Footprint Handbook Syria, Libanon and Jordan ISBN 0-8442-4869-x
Lonely Planet Jordan ISBN 0-86442-694-1

Internet
https://www.arab.net
https://daleel.arabia.com/en/?region=/regional/jordan