CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Ass Savers Win Wing 2 TEST: Ass Savers Win Wing 2
Win Wing 2 er en ny forbedret udgave af den svenske halvskærm fra Ass Savers. Vi har testet den 60 mm brede udgave til... TEST: Ass Savers Win Wing 2

 

Den svensk fremstillede Ass Savers Win Wing, er en ultralet clip-on skærm, der ikke ligner noget andet på markedet.  Ass Savers har eksisteret siden 2011 og producerer ud over Win Wing også en række andre skærme. Sidste år kom de på markedet med deres helt unikke halvskærm Win Wing.  Efter godt et år på markedet er de nu klar med en mk. II udgave, som vi har haft lejlighed til at teste før den officielle udgivelse.

Cykelportalen tester den nye Win Wing 2

Specifikationer

  • Materiale:Blade – 0.9 mm PP (Polypropylene),Wishbone holder – glassfiber reinforced PA (Polyamid or Nylon) and Strap – TPU (thermoplastic polyurethane).
  • Mål: 375 x 85 mm
  • Vægt: 72 g
  • Features: Fastgøres uden værktøj,  3 vinklinger
  • Farver:  Sort, Logo, Regnbue, Gul
  • Pris: 26 Euro

Afprøvning
Umiddelbart ligner den nye udgave til forveksling den gamle. Forskellen ligger i en ny forstærket wishbone arm, to vedlagte stelbekyttere og en ny farve, sort.  Princippet i Win Wings virkemåde er noget som hedder Tangentiel dækning.
Vand og mudder forlader hjulet i en lige linje fra det tangentielle udgivelsespunkt. Ved kun at afskærme den øverste bagerste fjerdedel af hjulet, eliminerer Win Wing spray fra at nå de kritiske områder af rytteren med et minimum af materiale.

Win Wing består af to dele, en løs wishbone holder der sættes på de bagerste skråstag med justerbare gummibånd.  På dennne klikkes skærmens på plads.  For at fungere optimalt er det vigtigt at få skærmen så tæt på dækket som muligt i praksis godt 5 til 10 mm. Når holderen er på plads klikkes skærmen på, og den kan sættes i tre positioner -10, 0 og +10 graders  vinkling.

Det gælder om at stramme de to gummistrips så meget som overhovedet muligt, så skærmen bliver i den samme postion.  Er dette først gjort, bliver den hvor den skal. Kun i meget sjældne tilfælde slår skærmen på dækket, f.eks hvis du kører ned i et stort hul. Men den kommer altid tilbage i samme position.  Hvis det primære er at holde din ryg fri for vand og mudder opfylder den til fulde formålet.  Derimod vil ryttere som cykler bag dig stadig blive sprøjtet til og selve cyklen går heller ikke fri. Ud over 60 mm udgaven til gravel og MTB findes også en smallere 32 mm udgave til landevej.

Win Wing 2 er til alle dem, der normalt ikke cykler med skærme eller som ikke har beslag eller plads til montage af mere permanente skærme.  I den sammenhæng er den et udmærket og prisrimeligt køb.

Konklusion
WinWing 2 gør alt det som første udgaven også gjorde, at holde din ryg/nakke fri for skidt og sprøjt. I tilgift får du nu en forstærket wishbone holder og beskyttelsestape til rammen. Desuden kan den nu også fås helt i sort.

Link

CYKELPORTALEN