TEST: Bamboo Bicycle Club Lugged Gravel Bike
CYKLERGravelTEST 30. oktober 2023 CYKELPORTALEN
Cykelportalen har prøvet kræfter med et Byg Selv Bambus kit fra engelske Bamboo Bicycle Club. Du kan læse om selve bygge processen her.
Dur limede bambusrør og aluminiums muffer ? Cykelportalen tester
Nu er turen så kommet til at montere den med udstyr og teste cyklen ude på cykelsporet.Med Bamboo Lugged Gravel Kit er der stort set frit valg på alle hylder mht. montering af udstyr.
Er du først og fremmest til en cykelramme der skal være sjov at cykle på og som kan bruges på de fleste typer underlag, samtidig med at den giver mulighed for at montere stort set alle typer udstyr, er Bamboo Lugged Gravel Kit et fint alternativt til de mange færdig svejste cykelrammer. Vores testcykel fungerede således upåklageligt både med 650B og 700C hjulsæt.
Vi har med vilje prøvet at begrænse os og sætte udstyr på vi havde liggende i forvejen, og som på visse områder skiller sig en smule ud fra gængs praksis og som er til at betale for de fleste.
Specifikationer
- Ramme: Bamboo Lugged Gravel Kit
- Forgaffel: Full carbon with triple beslag
- Frempind: RedShift Shockstop (læs vores test af den her)
- Styrfitting: Token
- Styr: Salsa Woodchipper (læs vores test af styret her)
- Styrtape: standard
- Gearskifte: microShift
- Bagskifter: Sram Apex 11
- Kasette: Sram Apex 11-42
- Kæde: KMC
- Bremsegreb: DiaComp
- Bremser: TRP Spyre
- Hjul: XLC Gravel/Mavic Allroad
- Dæk: Schwalbe/Goodyear
- Saddelpind: Ergotec 2
- Saddel: SaddleFlow Ti
- Frontbagagebærer: Jack The Bike rack (læs vores test her)
- Vægt: 12,0 kg
- Pris: kit uden forgaffel: kr.. 4332,-
Afprøvning
Kombinationen af sorte aluminiums muffer og de organiske bambusrør, giver et helt helt specielt look. Om man kan lide det, er naturligvis et spørgsmål om smag og behag. Den færdige ramme er mht. montering af udstyr som enhver anden standard ramme, helt uproblematisk. Fordi alle lugs har alle de nødvendige fitting plus nogle stykker du ikke ser på standard rammer, har du meget stor valgfrihed omkring udstyrspakke. Hvis du under samling af rammen fik trukket kabelstrømper igennem rammen før den blev limet er trækning af gear og bremsekabler let. Montering af flaskeholder, er den nemme løsning et par selvskærende skruer i bambusrøret, men absolut bedre hvis du har husket at bore op og montere de medleverede gevind indsatse der fulgte med kittet.
Et sted hvor rammen skiller sig positivt ud, er de til bagstagene medfølgende tre udskiftelige drops, der gør det muligt både at montere hjul med thru aksler og quick release, samt dropender for single speed fixie eller interne gearnav. En feature der gør at stellet er oplagt til at prøve forskellige komponent setups. Vores testcykel blev monteret med en blanding af gammelt og nyt og alt sammen noget der er tilgængeligt og indenfor en overkommelig økonomisk ramme.
Cyklen monteret med 700 x 50 mm dæk og hjul fra XLC/Schwalbe.
Geometrimæssigt er rammen lidt en sjov kombination. Den er afgjort mere touring/bikepacking orienteret end decideret race. Vores testramme var en størrelse M der ligger meget tæt på den klassiske 54 cm, med et overrør på 54 cm og et saddelrør på 50 cm. De forholdvis lange bagstag på 445 mm i kombination med en aksellængde på 1045 mm, giver en meget sporstabil og rolig ramme. Kombinationen af en kronrørsvinkel på 71,5 grad og en saddelrørsvinkel på 74 grader samt den medleverede kulfiber forgaffel med kort offset på 48 mm giver næsten neutrale styre/svingegenskaber.
Cyklen monteret med 650b x 50 mm hjul og dæk fra Mavic/Goodyear
Det er svært at sætte rette ord på køreoplevelsen. I forhold til til en ren bambusramme med håndviklede lugs er den væsentligt stivere pga. de støbte aluminium lugs. Specielt i antrit er der absolut ingen slinger og cyklen performer som de bedste svejste stel. Kittet forener det stive responsive fra aluminium med komforten og eftergivelighedenden i stål, og så alligevel ikke helt, da bambusrørene har en sjov indre dæmpning uden den mekaniske eftergivelighed man ofte oplever med svejste stel.
Det betyder at nogle nok subjektivt vil opleve rammen som en lidt død og tam oplevelse at cykle på, men som med det rette udstyr, dæk og ikke mindst forgaffel, på de helt lange ture gør den svær at slå. Rammen er uhyre komfortabel til langdistance cykling. På et punkt slår den dog alt, menlig den store glæde og følelse at cykle på noget man selv har lavet.
Konklusion
Har du mod på selv at bygge din ramme med alt hvad det indebærer af udfordring omkring samling og personliggørelse, er det en prisrimelig måde at få en unik cykel som på ingen punkter falder igennem i forhold til en svejst ramme. Som selvgjort langdistance pakæsel, er den endog meget svær at slå. En ramme med sjæl som nok ikke er for alle. Hvordan den holder over tid, vender vi naturligvis tilbage til.
Efterskrift: Lidt for sjov brugte vi en spritny 12 speed barendskifter fra microShift som med indekseringen slået fra kan fungere med kasetter fra 6 op til 12. Det betyder at man for forholdvis små penge kan opgrader sin geartrain uden at skulle udskift hele geargrupper. Vores kombination med en 11 spped SRAM kasette fungerer fint. Du kan læse mere i –Gearskift Back to Basic-
Link