CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Gearskift back to basic Gearskift back to basic
Hold liv i dit "gammeldags" gearsystem med trinløst gearskifte på tværs af langt de fleste fabrikanter. Gearskift back to basic

Udviklings- og innovations express toget kan ingen næppe løbe fra, men det er da stadigvæk frit for enhver, om du vil/skal hoppe af og på, selvom der også inden for cykelbranchen er stærke kræfter der dikterer hvilken vej de ønsker udviklingen skal gå, og ofte ikke levner megen plads til små uafhængige som “stædigt” holder fast i status que og ofte må opgive eller lader sig opkøbe/opsluge af. overmagten.

Hvad er friktions gearskift

Som cyklofil nørd, kræver det ekstra benarbejde at finde de rigtige stumper når du vil holde din “gamle” elskelige ekvipage kørende så længe som overhovedet muligt, eller bare vil være mindre afhængig af de toneangivendes luner om at nyt er altid er bedre :o) Langt de fleste vil alligevel gerne kunne opgradere lidt ind imellem på kryds og tværs af forskellige brands når delene er udslidt og trænger til en udskiftning.

Som almindelig gennemsnitlig cykelforbruger og cykelsmed er det ofte ikke noget du gider kaste sig i lag med, da det kræver lidt af et detektivarbejde med at sætte sig ind i sagerne og din lokale cykelsmed som regel hellere vil smide en ny over desken. Heldig vis findes de modsatte da heldigvis stadig #STØTDEM

Slutresultatet bliver tit at en god cykel får lov at stå og ruste og en ny “smart”  model indkøbes. Lidt ligesom når nogle udskifter livspartneren med en ny opdateret model :o)

Cyklen er stadig, trods en massiv fremmarch af elmotorer og alverdens elektronisk isenkram en af de sidste mekomekaniske bastationer af simpel pålideligt mekanik, der giver øget mobilitet til alle, ung som gammel, rig som fattig.

Men den moderne cykel er som bilen i stadig stigende grad på vej ud af den otte sporede motorvej med et mareridt af højteknologi, systemløsninger og elektronik, der så længe det virker naturligvis er lækkert, men som ofte bliver en dyr fornøjelse når det går i stykker og skal repareres, hvis det til den tid overhovet kan lade sig gøre.

Men lad nu værd med at have alt for ideologiske drømme om bæredygtighed. Cyklen er som alt andet  en forbrugsvare af køb og smid væk. Og dens CO2 aftryk er såmænd ligeså stort/lille som alt det andet “skrammel” vi som menneskehed omgiver os med.

Friktions gearskift
Historien om cykelgearet er lang og spændende. Fra kun et, til siden to, hvor man helt manuelt tog kæden af og flyttede den over på den anden krans. Idag tager vi indekseret gearskift både mekanisk og elektronisk for givet. Men længe før en opfindsom sjæl  fandt på at indeksere gearskiftet og siden satte motor og en masse elektronik til at udføre det fysisk meget “krævende” fingerarbejde :o) brugte man friktions gearskift.

KISS
En kasette og et kabeltræk hvor du flytter  kæden frem og tilbage helt trinløst ved hjælp af ef en tommelfingerskifter eller barendskifter.  Hvor svært/kompliceret skal det lige være.  Ikke videre præcist, NEJ, og heller ikke videre hurtigt NEJ, og måske lidt hårdt for dine forfængelige små fingre, når du skal finjustere lidt frem og tilbage (iøvrigt sundt for din finmotorik). Til gengæld ukompliceret JA, bagudkompatibelt JA,  og uafhængig af forskellige fabrikaters fastlåste systemer JA.

Retro er der nogen der kaldet det, tja eller bare almindelig lavpraktisk teknik du selv kan rode med og som kan holde liv i dit gearsystem/cykel lidt længere end mange  producenters “smid ud og køb nyt år efter år”.

Japanske Growtac er et andet godt eksempel på en producent der prøver at give forbrugeren mulighed for at holde liv i sit udstyr og gøre det både fuldt kompatibelt med langt det meste.

Læs vores artikel om deres universelt skifte/bremse greb

Og jo du bliver sikkert hægtet af racertoget, hvis din mission her i livet er at skulle vinde cykelløb og hele tiden være med på beatet, men for alle almindelige langsommelige cyklister, der bruger cyklen på daglig basis som et transportmiddel, kan det vise sig at være en god løsning eller alternativ.

Du kan se frem til at læse lidt om vores erfaringer med trinløst friktionsgear i den kommende test af Bambus kit cyklen fra Bamboo Bicycle Club.

-KISS-

 

 

 

 

CYKELPORTALEN