

Universelt skifte/bremsegreb fra Growtac
Produktnyt 12. september 2024 CYKELPORTALEN

Livet som cyklist der gerne vil have fuld frihed og holde liv i sit udstyr så længe som overhovedet muligt, fremfor hele tiden at skulle købe nyt når de store producenter finder på nye systemløsninger, er ofte lidt af en udfordring.
Kompabilitet eller mangel på samme er ofte dagsordenen når der købes en systemløsning fra de store gearproducenter. Men der findes da heldigvis producenter der prøver at omgås den slags begrænsninger. Vi har tidligere både nævnt og prøvet Engelske Ratio kits, der er en mulighed for at kunne opgraderes sit geartrain. Japanske Growtac er en anden producent der går egne veje med flere alternative cykelprodukter.
Japanske Growtac udvikler universelt mekanisk skiftegreb med multi funktionalitet
Growtac er et japansk firma kendt for deres tilbehør til indoor træning. På det sidste er de blevet kendt for deres meget flot forarbejdede og funktionelle mekaniske skivebremse der er det første produkt i en nye EQUAL serie der også omfatter en pedal og nav.
År tilbage på Taipei Cycle Show viste de prototyper på en række helt nye produkter hvis fælles træk er let vedligeholdelse og meget stor multi funktionalitet.
Stort set alle gearskift idag, er med indeksering, der naturligvis er præcist og en stor behagelighed, så længe det er optimalt justeret og ikke er slidt. Som gammel turcyklist har jeg altid sværget til de gamle barend gearskift hvor indeksering kunne slås fra. Det betød at du altid kunne skifte gear uanset hvor dårlig justeret eller slidt systemet var. En sikker og simpel løsning der er rar når man ikke har servicevogn og vejmekanikere bag sig.
Med udgangspunkt i dette har Growtac med deres nye EQUAL Control lever udviklet et gearskifte til landevej/gravel hvor du angiveligt skulle kunne skifte på kryds og tværs af producenter og kasettetyper fra 2 og op til 13 gear. Herudover er der ekstra knap funktioner der kan bruges til alt fra lockout af fjedergaffel og saddelpinde til lys og meget mere.
Tricket med gearskiftet ligger i en række små udskiftelige udvekslingshjul i grebet og en indekseringsplade. Her er lidt af de mange ting grebet kan bruges til.
- Trinløs (uden indeks) gearskiftekontrol gør det muligt at skifte fra 2 til 13 gear
- Personlig indekspladefremstillingsservice for nemt gearskift
- Alle skiftende dele kan bruges, uanset om det er landevejsskiftere eller MTB-skiftere. Interne gearnav kan også benyttes
- Hver skifter kan betjenes med begge hænder; FD kan betjenes med højre hånd og RD med venstre hånd
- RD kan betjenes med begge hænder: højre hånd til at skifte op og venstre hånd til at skifte ned (paddle shift-tilstand)
- Dropper-sædepindsbetjening, MTB-gaffelaffjedringstilstand, osv. er også muligt.
- Skiftegreb kan frit kombineres, og unødvendige håndtag kan fjernes.
- Den indvendige skiftemekanisme er også aftagelig, så den kan bruges som et letvægts bremsegreb
- Vægten for et komplet sæt er 420 gram
Et uhyre spændende produkt, der alene ud fra deres tidligere EQUAL bremse lovet godt. På den netop afholdte MADE udstilling viste Velo Orange et sæt prototyper og kundgjorde at de skulle komme til salg i løbet af et par måneder. Vi ser frem til at kikke nærmere på det er endeligt produkt når det er klar.
Link