TEST: AGU Venture Fuse
BEKLÆDNINGCYKELTØJTEST 19. januar 2024 CYKELPORTALEN
De senere år er der fremkommet en mængde nyt cykeltøj der i højere grad tilgodeser de cyklister der gerne vil have noget mere universelt og funktionelt cykelbeklædning til andet end kun lige at cykle i, og som ikke ønsker at rende rundt og ligne en Lycra klovn :o)
AGU Venture Fuse er den seneste tilføjelse i deres #everydayriding kollektion der i højere grad appelerer til en breder gruppe af cyklister. En udvikling Cykelportalen hilser velkommen og håber langt flere cykeltøj brands vil efterleve.
Specifikationer
- Materiale: Genbrugbart Greensphere polyster
- Features: Hætte, to sidelommer en ruglomme med lynlåse
- Pasform: Rumelig universel
- Størrelser: XS, S, M, L, XL, XXL, XXXL
- Vægt: 300 gram
- Farver: Army Green, Grey, Armagnac
- Vask: 30 grader håndvask, nul tørretumbler
- Pris: set til kr. 1149,-
Afprøvning
AGU Venture Fuse går under betegnelsen en “dunjakke”, selvom den reelt set aldrig har set en eneste fjer. Men det gør den jo bestemt ikke ringere. Dun er jo ikke nogen videre god kombination når det er fugtigt, så AGU har klogeligt valgt at fore den med noget genbrugbart polyester fyld der ligger isoleret i mindre kanaler, så det bibeholder sin isolerende funktion og ikke falderr sammen. Jakken er unifit og god rummelig med et afslappet snit. Umiddelbart ligner den en af de mange populære dynejakkker men den er tiltænkt cykelbrug med ekstra lange ærmer og funktionelle lommer. Den har høj hals og hætte der ikke er tykkere end at den godt kan finde plads inde under hjelmen.
Foran er der to stiklommer med lynlås og bagpå i den ene side en stor baglomme med lynlås som kan rumme rigtig meget i hele ryggens bredde. Alle lynlåse har ekstra remme, så de er lette at få fat i med langfingrede handsker. Sideindgangen gør det let at få adgang. Foran sidder en brystlomme med net og lynlås.
Jakken er uhyre behagelig at have på, og specielt hvis man holder mange pause undervejs sætter man hurtigt pris på dens gode isoleringsevne. Den er vindtæt men ikke vandtæt. En mindre byge eller støvregn klarer den nu alligevel fint. Jakker fylder ikke meget rullet sammen og er fjerlet, så den er nærmest perfekt til turcykling/bikepacking.
Det eneste denne tester savner er et lidt længere rygstykke eller evt. en flap der kunne foldes ud. Jakken er lige god med en tynd svedundertrøje undenunder eller flere lag på de rigtigt kolde dage. AGU Venture Fuse er et stykke universelt anvendligt vinterbeklædning, der med fordel kan bruges af alle typer cyklister. Også af cyklen er det en fin jakke.
Konklusion
Med Venture Fuse jakken har hollandske AGU ramt plet med en varm og funktionel cykel/gå jakke der hverken fylder meget eller koster en herregaard. I tilgift er den endvidere både præsentabelt og varm specielt når aktivitetsniveauet er moderat. Får vores varmeste anbefaling.
Link