CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Aevor Barbag TEST: Aevor Barbag
Cykelportalen tester en fiks kombineret styr - skulder - hipbag taske TEST: Aevor Barbag

Hvorfor købe en specifik styrtaske, en specifik skuldertaske og en specifik hoftetaske, når du kan få alle tre i et og samme produkt ?  Hvad med at spare nogle penge og vise lidt mere bæredygtig omtanke og købe et produkt der kan bruges til flere ting. Cykeltasker eller Bikepacking som branchen nu om dage ynder at kalde et produkt der har eksisteret næsten lige så længe som cyklen selv, bliver i disse år genlanceret i ny indpakning. Dette har afstedkommet en ny myriade af ens tasker til at sætte på cyklen. Styrtasken er nu blevet trendy blandt  gravel sportscyklister. Fra at være en “støvet” firkantet klods på styret hos dagligdags- og rejsecyklister, mange lycratosser :o) kun havde foragt overfor er det nu blevet ALL IN, i samme takt som brede landevejsdæk nu ses alle steder inklusiv de store cykelløb.

Multifunktionel tre-i-en taske fra Aevor

Som allroad cyklist hvor praktisk og multifunktionel anvendelighed har større prioritet end søndags Show Off og Lir :o) kan en multitaske være en fin løsning. År tilbage testede vi en kombi, styr-, bælte og skuldertaske fra Northbags. Test:  Northstreet Pioneer Hip Bag.  Og sidste år præsenterede Restrap deres bud med Utility HipBag

Aevor Bags er et tysk brand, der primært er kendt for udstyr til det vandrende folk. Deres Bike Bag er en multitaske til styr, bælte og skulder.  Da den tilmed forhandles i Danmark gennem flere friluftsforretninger var det oplagt at teste den.

Specifikationer

  • Materiale: Yderlag af  100 % recycled PET flasker,  100 % vandtæt
  • Dimensioner: 28 x 7 x 20 cm (B/D/H)
  • Volumen: 4 liter
  • Features: Indvendig rum med 2 netlommer og en lynlåslomme. En udvendig frontlomme samt, elastik strap til fastørelse af udvendigt udstyr
  • Farver: 7 forskellige
  • Vægt: 270 gram
  • Pris: Set til kr. 375,-

Afprøvning
Bike Bag er en fiks lille styrtaske der fæstnes til styret via to velcro straps. Øverst er en kraftig vandtæt lynlås der giver adgang til hovedrummet, der rummer to netlommer og en lynlåslomme samt en nøglekrog.  På fronten er endnu en lomme med vind/vand flap  samt en justerbar elastikrem til andet løst ekstra udstyr f.eks en tynd vindjakke.

På bagsiden er en foret lomme hvor mavebæltet kan gemmes væk når tasken er monteret på styret. Øverst er monteret en lille bærehåndtag, der er yderst nyttigt når tasken skal sættes på styret. Nederst sidder endnu en justerbar elastikrem til fastgørelse af tasken rundt om kronrøret.

Mavebæltet har to kraftige flaps i hver side samt kompressionsremme.  Bæltet låses med et kraftigt spænde i plastik.  De to velcrostraps til styret kan gemmes væk i den forede lomme.

Aevor fungerer som styrtaske fint med et passende volumen på 4 liter, der kan rumme et mindre kamera, samt andre fornødenheder. Tasken sidder fint fast med de to velcoremme og man sætter hurtigt pris på dens vandtæthed i en regnbyge.  Den smalle bredde gør at den sagtens finder plads på en dropbarstyr.

Som Hipbag er Aevor afgjort blandt de bedre af slagsen. Den sidder godt selv med f.eks et tungt kamera i den. Dette skyldes de bredde justerbare flapper i hver side. Også som skuldertaske til indkøb fungerer den fint.  Lynlåslommernen er lette at komme til med de ekstra monteres fingerremmer.

Er du på udkik efter en fiks lille multitaske i god forarbejdning og med fine features, til en yderst fornuftig pris, er den svær at komme uden om.

Konklusion
Aevor Bike bag er en multifunktionel taske med mange fine detajler i god forarbejning og til en meget atraktiv pris. Perfekt til cyklisten som gerne vil være dækket ind på flere måder. Godt køb.

Link

CYKELPORTALEN