CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Selvflyvende fotograf til baglommen TEST: Selvflyvende fotograf til baglommen
Hoverair X1 er en fiks lille selvflyvende videodrone der har potentiale til at blive allemandseje... TEST: Selvflyvende fotograf til baglommen

 

Foto: Michael Witzansky

Som mangeårig- og ivrig fotograf har jeg længe gerne ville prøve kræfter med en Drone, der kan give lidt ekstra liv og variation til de faste billeder, specielt når jeg er på farten alene.

Hidtil har det afholdt mig både pga af betjeningen og ikke mindst størrelsen.  Samtidige er der også temmeligt mange restriktioner  med de større droner omkring certifikat, brug og registrering.

Hvor svært kan det være – vi har prøvet Hoverair X1 selvflyvende kamera.

Hånden på hjertet, der findes masser af bedre og større droner omkring flyvetid, rækkevidde manual kontrol og billedkvalitet, men pt. ingen som Hoverair X1, der er så legende let at bruge endda helt uden  smartphone/fjernbetjening.  At kalde Hoverair X1 en drone i traditionel forstand, er egentligt en forkert betegnelse. Den er nærmere en selvflyvende “fotograf” eller selfistick til solisten/bloggeren on the move.

Hoover X1 blev søsat som en succesfuld kickstarter kampagne, men er nu tilgængelig for almindelig salg herunder også Europa gennem foreskellige salgs kanaler.

Det er HongKong firmaet ZeroZero Robotics,  grundlagt i 2014 der står fadder til mere end 140 patenter omkring automatiseret maskin- og manøvre kontrol, der ligger til grund for den lille smarte flyver.

Specifikationer

  • Video: 2.7K 30fps / 1080P 60fps / 1080P HDR 30fps
  • Foto: 4000 x 3000 pixels
  • Hukommelse: Intern 32Gb
  • Propeller: 4 x 2″
  • Batteri: Udskiftelig: 1050 mAh
  • Hastighed: op til maks 25 km/t
  • Vindfølsomhed: op til 4 m/s
  • Maks højde: 15 meter
  • Flyvetid: maks 15 min
  • Programmer: Hover / Zoom Out / Follow / Orbit / Bird’s Eye / Dolly Track / Snapshot / Manual
  • Vægt: 125 gram
  • Dimensioner sammenfoldet: 127 x 86 x 31 mm
  • Dimensioner udfoldet: 127 x 145 x 30 mm
  • Farver: sort eller hvid
  • Pris: omkring de kr.3.000 afhængig af tilbehørspakke

Afprøvning
Med en indpakning og størrelse, selv ikke Apple kan gøre bedre, var forventningerne  høje da den lille flyver endelig landede på redaktørens skrivebord.  Vel ude af pakken og med opladet batteri downloades appen og parres herefter med x1.

Det specielle ved Hoverair X1 er at den kan flyve helt af sig selv bare ved at tænde den og vælge en af de forprogrammerede flyvemønstre. Den foldes ud,  tændes og i løbet af få sekunder  letter den fra din håndflade. Efter endt tur kommer den tilbage og lander. Undervejs optager den video og tager billeder.

Foto: Michael Witzansky

Du kan vælge imellem:  “Hover” hvor dronen bliver i den samme position foran dig. “Zoom Out” hvor den flyver væk fra dig og retur.  I “Follow” følger den dig filmende bagfra.  “Orbit” flyver den i en rundkreds rundt om dig. I “Bird Eye” ser den det hele lidt for oven med kameraet  rettet nedad.  “Dolly Track” følger den dig filmende forfra. Du kan indstille afstande, vinkler og højder direkte på dronen eller mere minutiøst på appen. Via appen kan du også flyve dronen manuelt.  Lyden optages valgfrit fra appen og  optages via din smartphone og softwaren udelukker turbinestøjen. Selve Dronen har en tydelig stemmekommando som fortæller hvilken flightmode den starter i. Når batteriet er ved at være opbrugt kommer den tilbage eller forsøger at lande på jorden.

X1 er ikke GPS baseret men bruger de to kameraer og infrarøde sensorer til at bestemme dens position. Den bruger dig som reference.  Det betyder at underlaget nogen gange kan drille lidt så den bliver en smule forvirret.  Billeder og video gemmes internt på dronen der har 32 Gb. Når du skal hente billederne gøres det via telefonen som opretter netværksforbindelse til dronen.  Når du har hentet billederne ned kan du redigere i dem eller dele direkte med andre.

Foto: Michael Witzansky

Det siger sig selv at med en så lille drone er rækkevidden og flyvetiden begrænset maks 15 min og er der bare en smule vind, op til 4 m/s så falder batteritiden yderligere. Naturligvis kan den også bruges til cykling, men kun op til godt 25 km/t, hvis den skal følge dig.

Der kan købes ekstra batterier og lader. Dronen har ingen detektering af forhindringer, selvom den alligevel ofte undgår forhindringer hvis den mister synet af dig. Men fordi den er så lille og let og at propellerne er indkapslede går det sjældent helt galt. Bliver x1 afbrudt eller forstyret lander den og der kommer en fejlmeddelse.

Der er flere anmeldere der siger at den ikke duer til manuel flyvning. Det syntes jeg ikke er rigtigt. Når først man lige har vænnet sig til den lidt akavede udlæg på smartphonen, kan du sagtens flyve manuelt med den og styre kameraet op og ned.

Da dronen er meget lille kan den specielt sorte model være sværd at se på lang afstand og i modlys. Jeg ville nok vælge den hvide hvis jeg skulle købe en ny. På de godt to måneder jeg har haft den er der allerede kommet et par software opdateringer som har rettet småfejl samt tilføjet nye funktioner.  Hoverair X1 er en smart lille video/foto drone næsten alle kan have glæde af og som viser en teknologi der sikkert snart vil vinde indpas hos alle konkurrenterne.

Bemærk at selvom dronen vejer under 250 gram, er du stadig pligtig til at lade den registere hos trafikstyrelsen , da den har indbygget kamera. Du kan læse mere på droneregler.dk  Her finder du også link til dronezoner.dk om flyvehøjder og hvor du IKKE må flyve.

Foto: Michael Witzansky

Konklusion
Hoverair X1 er langt fra perfekt, men den viser vejen frem for en ny generation af selvflyvende droner, der er legende  lette at betjene. En videodrone for folket der fylder og vejer så lidt at du altid kan finde plads til den. De nærmeste toneangivende konkurrenter får travlt med at komme op med noget lignende :o) Hvis sjov og let videoptagelse er målet får den vores varmeste anbefaling.

Link

CYKELPORTALEN