CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: XLC WS-D01 TEST: XLC WS-D01
Cykelportalen tester et bombproof gravel hjulsæt fra XLC TEST: XLC WS-D01

 

XLC-Parts er en stor tysk udbyder af cykeltilbehør. Som så mange andre mindre brands køber og får de produceret mange af deres komponenter hos en række mærkevare brands. Således er deres hjulsæt produceret af italienske Miche. XLC WS-D01 har således store ligheder med Miche’s eget Graff hjulsæt.  XLC parts fører et komplet program af reservedele til hjulene, så det er muligt at få dem serviceret, hvis uheldet er ude.

Vi tester et sæt bundsolide allround gravel/landevejshjul.

Specifikationer

  • Fælg: 700 C dobbeltbundet aluminium 25 mm høj og 24 mm bred
  • Eger: Sapin Inox
  • Nipler: Messing
  • Nav: 24 huls aluminium med lukkede lejer
  • Kassette: Shimano HG
  • Maks ryttervægt: 120 kg
  • Vægt: 1.940 gram / sæt
  • Pris: set til kr. 1.995,-

Afprøvning
XLC WS-D01 er udseendemæssigt ret anonyme, helt i diskret matsort med nogle ret store sølvfarvede decals på fælgkanten.  Subjektivt et hjulsæt der udseende mæssigt vil kunne matche langt de fleste cykler. Hjulene er udlagt til skivebremser med Shimano centerlock system. Der benyttes de idag mest udbredte thru aksel format 142 x 12 mm for baghjulet og 100 x 12 mm på forhjulet. Der medfølger IKKE stikaksler.  Kassette systemet er Shimano HG 10-11 speed.  Både for- og baghjul har 24 eger fra Sapin. De er opspændt med et kryds i skivebremse siden og lige opspændt i modsat side. Niplerne er i messing.

Fælgen er dobbeltbundet aluminium til dæk og slange, men kan benyttes tubeless ved eftermontage af et tubelesskit.  Fælgener er godt 25 mm høje og har et indvendigt mål på 24 mm hvilket gør dem yderst velegnede til de helt brede 50 mm dæk. Navene er også aluminium og med lukkede forseglede lejer.

Hjulene var som forventelig helt runde og lige. Kassette systemet er den lidt larmende type med et ret simpel raste indgreb. Testhjulet begyndte ret hurtigt at have nogle underlige efter kliklyde i friløbet, der dog ikke havde nogen funktionsmæssigt betydning under testforløbet. De påsatte decals bliver hurtigt grimme specielt på fælgene efter at have haft et par dæk af og på nogle gange.

Hjulene er i den tunge ende, hvilket bemærkes ved acceleration og især når der kommer de helt brede 50 mm dæk på dem. Hjulene er meget stive, og eftergiveligheden i det vandrette plan er yderst minimal. Denne tester ville nok have foretrukket et lidt mere eftergivende hjul til gravel.

Til gengæld er hjulet spot ON som bikepacking/tur cykelhjul, hvor der stort set ikke er nogen grænser for hvad du kan udsætte dem for.  Et i bogstavelig forstand 100 % Bombproof hjulsæt.

I forhold til de mange billige NoName hjulsæt der findes på markedet har XLC hjulsættet et kendt mærkevare brand i ryggen samt en udbygget service og reservedels opbakning, hvilket efter vores overbevisning taler til deres fordel.

Konklusion
XLC WS-D01 er et fint entry allround hjulsæt uden nogen egentlige svagheder. Det accepterer de helt brede graveldæk og er bundsolidt specielt som bikepacking tur hjulsæt. For nogle ryttere vil de måske være en anelse for stive. Hjulene har et kendt mærkevare brand i ryggen og fuld reservedelsliste, som du aldrig finder på de mange NoName hjul.

Link

CYKELPORTALEN