CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Trelock LS950 Ion TEST: Trelock LS950 Ion
Vi har testet en kraftig cykellygte med lang batteritid, der både oplyser vejen tilstrækkelig og ikke blænder modkørende trafikanter og IKKE mindst overholder den... TEST: Trelock LS950 Ion

Treleock-LS950-08

Størsteparten af de cykellygter der sælges på det danske marked har enten et alt for dårligt lys eller også overholder de ikke lovens krav mht batteritid og må ikke blænde. Dette er en af de medvirkende årsager til at vi oversvømmes af  High Beam lamper der blænder alt og alle og som uanset hvad nogle producenter og forhandlere siger er ULOVLIGE. Mange danske cyklister, producenter, forhandlere og grossister går åbenbart mere op i at kvantitet og en hurtig omsætning fremfor at sælge kvalitetslygter. Men der findes da heldigvis en lille skare af producenter som sætter en ære i at udvikle og producere nogle cykellygter hvor der er tænkt over tingene fremfor tusindvis af lux der bare pumpes lige ud i luften. De benytter en teknik og teknologi som bilbranchen i årevis har benyttet.

Treleock-LS950-06

Til denne test har vi haft fat i lidt af en klassiker indenfor cykellys, nemlig Trelocks topmodel. Den har været på markedet i adskellige år og som en af få, overholder den alle krav i den danske lovgivning både mht. til lysstyrke, lysspredning, batteritid og lysudfald.

Størsteparten af de meget kraftige lygter på markedet er konstrueret ud fra devisen kvantitet er lig med kvalitet, og det prøver en ambuteret lovgivning så at dæmme op for med tåbelige regler om 5 timers brændtid og vinkling af lygter for at de ikke blænder. Men at have en lovgivning som angiver at man skal vinkle lygten nedad ved montage og overlade det til forbrugeren er i vores øjne uforståeligt. Det svarer til at man lod alle landets bilister selv bestemme hvordan deres lygter skulle være indstillet.

Lumen vs Lux
Standardenheden for lysstyrke eller lysintensitet måles i LUX. 1 lux svarer til 1 lumen per m2. Forskellen på LUX og LUMEN er, at LUX tager højde for det areal som lyset spredes over. 1000 lumen som spredes over 1 m2 giver en lysstyrke på 1000 lux. Men hvis de samme 1000 lumen spredes over 10 m2 så vil lysstyrken svare til 100 lux.  Jo længere væk man måler fra lyskilden j lavere lux.

I Tyskland og Holland har man i mange år haft en lovgivning StVZO der kræver at cykellys ikke må blænde og være direkte strålende, men skal stråle via en parabol og være blændet af i toppen.  IL950 Ion er Trelocks igennem mange år toplygte og et godt eksempel på en kvalitetslygte med gennemtænk optik og funktioner.

Treleock-LS950-10

Specifikationer

  • Lysbredde: 90 m
  • Synlighed: 1500m
  • iBeam-tec®
  • TRELOCK Lysleder
  • Display med 5 pkt styring
  • USB opladning/kabel
  • Integreret Lithium Ionen batteti 3,7V 4300mAh
  • Display der viser 1. Lysidentitet: 10-70 Lux, 2. Batteritid: 6 – 45 timer og  3. Batterikapacitet
  • On/Off forsinkelse 1 sek.
  • Styrbeslag Variotex Halter ZL 700, ø 22 – 32 mm
  • Aluminium hus
  • StVZO godkendt
  • Pris. kr. 1149,-

 

Treleock-LS950-03

Afprøvning
Her på cykelportalen bifalder vi velgennemtænkte produkter fremfor blinkeffekter og lir. LS 950 er en lygte med indbygget batteri og kva sin store lystyrke og store batterikapacitet fylder den temmelig meget på et cykelstyr. Den oplades via et usb stik.  Lygten her et lille baggrundsbelyst LCD display og to store knapper mærket med henholdvis + og – . Lygten tændes ved at holde + knappen nede et sekund hvoerfer den tænder på laveste lysstyrke. Herefter kan man skrue og og ned for de 5 lysstyrker henholdvis med + og – knappene.  Lygten slukkes ved at holde – knappen nede i 1 sek.  På displayet ser man øverst den aktuelle tilbageværende batteritid  på den valgte lysstyrke samt lystyrken og batterikapaciteten. Dette er en nyttig feature da tiden er realtime. Lygten kan på maksimum lysstyrke brænde 6 timer altså en time længere end det danske lovkrav. På den mindste lysstyrke er batteritiden imponerende 45 timer.

Treleock-LS950-02

Spingene mellem de 5 lystyrker er meget små på de tre midterste, mens den laveste er meget svag og den højeste er meget stærk. I direkte sammenligning med en af de mange lygter med direkte stråling er det tydeligt at Trelock lygten skærer toppen af lyskeglen og spredningen er afgænset til et bredt rektangulært felt. Lyskeglen er todelt med et bredt kørelys lige foran cyklisten og langlyset som lyser vejen godt op mellem 10 og 15 meter ude afhængig af hvordan du vinkler den.

Treleock-LS950-01
Lygten monteres på styret via et beslag med en skruerem. Den er primært konstrueret til kun at blive spændt en gang, da skruekærven er meget blød og let ødelægges. Alternativt kan man købe et løst rembeslag som er let at tage af/sætte på når man skifter cykel. Begge beslag kan vinkles +/- 10 grader til hver side. Lygten klikkes let på beslaget og løsnes igen med en stor blød låse knap.    Lysmæssigt er det intet af udsætte på lygten. Den laveste lystyrke er typisk til brug i byen og til at komme hjem på hvis man kan se at batteriet er ved at løbe ud, hvad man dog meget sjældent kommer ud for.  Springet mellem de tre næste styrker er ret små og rigeligt til langt de fleste uoplyste veje, mens der på maksimumstyrken rigtig kommer knald på med et meget kraftigt hvidt lys.  Lygten ses fint fra siden og er let at betjene også med handsker. Da batteritiden er realtid vil man opleve at den svinger lidt op og ned afhængig af lysstyrke og temperatur. Alt i alt en fantastisk god cykelygte som overholder dansk lovgivning til punkt og prikke samtidige med at den lyser ordentligt. I den sammenhæng syntes den høje pris rimelig.

Treleock-LS950-07

Konklusion
Trelock lygten er et mønster eksempel på hvordan en god cykellygte skal konstrueres. Den blænder ikke, lyser fremragende og ikke mindst har den lang batteritid. Får vores varmeste anbefaling.

Vurdering-5

Link

LYS

CYKELPORTALEN