CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Bell og Blackburn har forenet kræfterne og begået tre nye produkter som sammen danner et meget funktionelt hjelm/lygtesæt tænkt til først og fremmest dagligdagscyklisten....

Bell og Blackburn har forenet kræfterne og begået tre nye produkter som sammen danner et meget funktionelt hjelm/lygtesæt tænkt til først og fremmest dagligdagscyklisten.

Bell Muni
er en smart designet cykelhjelm med aftagelig skygge, insektnet og 21 ventilationshuller som hjælper dig med at holde hovedet koldt. Det der gør denne Bell Muni cykelhjelm til noget helt særligt, er at den har et OneStep Plus Fit system, som gør at du ikke skal indstille hjelmen, men bare tage den på og så sidder den perfekt.  Der sidder en elastik i cykelhjelmen, som gør at den passer til dig.  Bagerst sidder to blinkende diode baglygter.Endelig er der holdere til Blackburn Flea lygterne. Hjlmen er i InMould hvilket vil sige at den er støbt ud i et stykke. Vægten er 290 g. Vejl. udslagspris kr. 599,-

Bell Metropolis
Dette lille foldespejl er specielt lavet til Muni hjelmen, hvor det klikkes på skyggen.  Selve spejlet kan indstillet i stort set alle positioner. En smart detajle er at det kan foldes sammen så det sidder fiks på oversiden hvor det ikke er i vejen samt ved transport af hjelmen.
Vejl. udsalgspris kr. 149,-

Blackburn Flea
Disse to små lygter er specielt designet til brug på Bell Muni hjelmen, men kan også monteres på styr og saddelpind ved hjælp af et par medfølgende velco remme.
De smarteste er dog at de to lygter kan oplades via en USB stik som også medfølger.  Forlygten har fire dioder og høj og lav lys samt blink. Når der er 4 kapacitet på lygten lyser on/off knappen grøn , ved halv styrke gul og når den er ved at løbe tør rød.  En fiks detajle er magneter som holder lygten på plads når den oplades vis USB nøglen. Det tager et par timer at lade den fuldt op. Baglygten har også fire dioder og fast og to blink modes. Ellers samme funktionalitet som forlygten.
Vejl udslagspris kr. 299,- pr. stk.

Afprøvning
Bell har gjort meget ud af at denne hjem skal være let at indstille.  Elastikremmen i nakken gør at langt de fleste ikke behøver at lave yderligere justeringer. Man kan dog flytte remmen frem eller tilbage i trepositioner.  Resten klares ved hjælp af den fikse låsemekanisme.  Hjelmen sidder godt og man sætter hurtigt pris på insektnettet på de varme sommeraftener. Ventilationen kunne være en smule bedre hvis men er meget aktiv og når det er rigtig varmt.  De to blinkende lysdioder er en ekstra sikkerhed i trafikken da de sidder højt og derfor er meget synlige.
Det sammenkappelige spejl er en smart sikkerhedsmæssig feature som er rar i bytrafikken hvor man altid kan følge med i hvad der sker bag en. Det er en stor fordel at spejlet kan klappes sammen så man ikke behøver at afmontere det når man ikke bruger det.
De to små Flea lygter er en lille genialitet da man hurtig bare altid har dem monteret på hjelmen og derfor altd har lys på cyklen. Opladningen vis USB stikket burde  være standard på alle cykellygter. Specielt forlygten har en imponerende lystyre for en så lille lygte.

Konklusion
Bell Muni og Blackburn Flea er hver for sig meget gennemtænkte produkter , men i kombinationen er de en sand vinder for den praktisk og sikkerheds orienterede dagligdagscyklist.

Link

CYKELPORTALEN