CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Sigma Buster 600 TEST: Sigma Buster 600
Kraftig kompakt lygte med stor lystyrke og helt jævn spredning af lyset. TEST: Sigma Buster 600

Sigma-Buster-600-07

Godt lys på cyklen er alfa og omega hvis man skal komme godt igennem vinteren. Bevæger du dig bare en smule væk fra bymæssig bebyggelse, er det ikke nok kun at kunne blive set, men også selv at kunne se i mørket. Vi har tidligere testet topmodellen i Sigmas Power serie af meget kraftige lygter Power LED EVO.  Sigma har nu lanceret en nye model i samme serie. Den hedder Buster 600.  Som tallet antyder er der tale om en 600 lumens lygte med indbygget genopladelig batteri til montage på styret.  Som tilbehør kan købes et beslag så man også kan sætte den på hjelmen.

Sigma-Buster-600-04

Specifikationer

  • Aluminiums hus med indbygget køling
  • Batteritid: 2 til 13 timer
  • Fuld opladning:4 timer
  • CREE LED
  • Cykelholder med 360 gr vinkling og hurtigbespænd
  • Integreret genopladelig Li Ion batteri
  • Maksimum lysstyrke: 600 lumen
  • Lysvinkel: 17°
  • Lyssikring med dobbeltklik
  • Værktøjsfri montage
  • USB genopladelig
  • Vandtæt
  • Vægt: 143 g
  • Pris: kr. 699,-

Sigma-Buster-600-03

Afprøvning
Sigma Buster 600 er en lækkert designet lygte udført i aluminium. Af en lygte med indbygget batteri og med den lystyrke er den rimelig kompakt og let. Lygten har seneste generation af de højeffektive CREE lysdioder og specielt optikken på denne lygte imponerer med sin fantastiske homogenitet.
Inden brug er det en god iden at oplade lygten via det medfølgende USB kabel. En fuld opladning tager godt 4 timer. Det sker via det medfølgende USB kabel og et lille tildækket stik på undersiden af lygten. Lygten tændes ved at trykke to gange på den store trekantede røde afbryderknap. Uden om knappen er en lille rille som skifter farve afhængig af batteries tilstand. Indtil godt 70 % er den slukket. Herefter lyser den grønt indtil 30 % og herefter rødt. Lygten tænder altid i maksimum styrke. For hvert tryk ændres til mellem lystyrke, herefter lav og endelig tre forskellige blink sekvenser hvoraf den ene er storoskobagtig og meget kraftig. Holdes knappen nede slukker lygten. Beslaget til montage på styret er med et hurtigbespænd og passer med de medfølgende gummistraps til diameter mellem 22 og 35 mm. Det er smart at lygten kan drejes i holderen 360 grader så man kan finde plads til den på styr med forskellige bukninger.

Sigma-Buster-600-HighBeam

Huset i aluminium med de indbyggede køleripper er imponerende effektiv så lygten kun bliver en smule lun. Sigma opgiver henholdvis 2, 5 og 13 timer for de tre lystyrker. Vores målinger i stationær tilstand ved godt 16 gr indendøre gav 2,1, 4,9 og 13 timer så lygten må siges at holde hvad den lover. I praksis overholder den altså ikke lovens krav på den maksimale styrke som siger 5 timer. Men det gør den tilgengæld på de to andre styrker. Læs mere om cykellygter og lovgivning.  Lysmæsigt er der tale om en meget kraftig lygte med et meget homogent lysfelt som vil kunne oplyse selv en totalt mørklagt vej tilstrækkeligt både langt og bredt. Eneste ulempe er at lygten ikke er synlig fra siden og at lyskeglen er helt rund hvilket betyder at den vil blænde modkørende hvis den ikke monteres rigtigt. Forskellen mellem de to kraftigste lysstyrker er minimal og i praksis vil man snildt kunne klare sig med den mellemste under normale forhold mens den laveste er noget svagere og bedst egnet til oplyste veje.  Blinklyset er i mine øjne gemick og specielt stroroskob lyset skal nok give dig opmærksomhed.  Lysstyrken er på mange punkter i samme klasse som flere af de såkaldte outdoorlygter til MTB brug med løst batteri. Det er en stor behagelighed ikke at skulle fumle med løse kabler og batterier. En god allroundlygte som er lige for dem som vil have mere lys end gennemsnittet.

Sigma-Buster-600-05

 

Konklusion
Buster 600 lygten er en kvalitetslygte i god forarbejdning og med et for klassen imponerende lys, der vil være mere end rigeligt til langt de fleste formål. Den har stor rækkevidde og lang batteritid. Samtidig er den kompakt og er let at montere.

Vurdering-4

Sigma-Buster-600-06

Link

 

CYKELPORTALEN