SADLER

TEST: Selle RoyaI Becoz

Selle Royal er blandt de helt store europæiske udbydere af cykelsadler og udstyr.  Ud over selve SR branded tæller Selle koncernen også mærker som Brooks, Fizik og Crankbrothers.  Selle Royal blev grundlagt i 1956 af  Riccardo Bigolin.  Fra starten var originalt design og radikale innovative løsninger blandt nøgleparametrene.  Firmaet voksede hurtigt fra et lille værksted til en stor koncern, der i dag er blandt de førende på området for cykelsadler.  En komfortabel saddel er en af nøgleområderne for en god cykeloplevelse.

Selle Royal var blandt de første til at lancere specifikke sadler til mænd og kvinder.  I grove træk skelnes  mellem, at sadler til mænd er mellem 100 og 136 mm i bredden. Dette for at tilgodese et gennemsnit på 118 mm for bækkenet. For kvinder ligger det på mellem 112 og 148 mm med et gennemsnit på 130 mm. For mænd er trykområdet mere aflangt og smalt mens det for kvinder er mere bredt og V formet.  For kvinder ligger trykket længere tilbage mens det for mænd ligger længere fremme.

Derfor har kvinde sadlerne også korte og smalle næser, mens sadlerne til mænd er længere og bredere foran.  Den nye Becoz serie lanceres under  sloganet “BECOZ  Because ECO is the answer”   Den bygger på fire teknologier som er:

1. CORKGEL der er et bioneutralt materiale som kombinerer polyurethane GEL med naturligt kork.
2. Anatomisk udformet specifikt for mænd og kvinder.
3. 100% lukket RVL bund, der er gjort 20% lettere og samtidig givet øget komfort.
4. Integrereret Clip System til saddeltasker og lygter.

Sadlerne fås i otte forskellige modeller,  fire til mænd og fire til kvinder.  De er opdelt efter Selle Royal fire kørestillinger.  Selle Royal gør et stort nummer ud af at gøre valget let for brugeren med tydelige pigtogrammer og grafiske forklaringer.  Ikke en masse teknik her, se det er brugervenlighed på højt plan.
Du kan læse mere om dem her.

Afprøvning
Testsadlen er en Becoz Sport, tiltænkt en sporty kørestilling på 15 grader. Længden er 260 mm og bredden 240 mm. Vægten er 385 gram.  Subjektivt er sadlen noget af det flotteste jeg længe har set . Gelcorken har en beskaffenhed der gør at man helt naturligt får lyst til at røre ved sadlen.  Denne observation kommer også en til gode i siddekomforten som er lige god, om man bruger almindelige bukser eller cykelbukser. Igen en bekæftigielse af at sadlen er tænkt til alle typer brugere.  Ideen med gelen som former sig anatomisk efter ens bagdel syntes at fungere her.  Kombinationen af GEL og KORK  fjerner den ofte gyngende fornemmelse man tit oplever på “rene” gelsadler.  På Becoz  føles mere naturligt og harmonisk.
Overfladen giver en naturlig glidemodstand, så man altid bevarer positionen på sadlen.  Corkgelen har en naturlig vand afvisende overflade, så man ikke bliver våd , selvom sadlen har fået vand.  Det indbyggede clip system er en fiks løsning til let at fæstne lygter og sadeltasker.   På undersiden bemærkes den vandtætte gummiforsegling som borger for land levertid for sadlen, da fugt og vand ikke kan trænge ind nedefra. Noget som ofte betyder at sadlen langsomt går i opløsning.

Konklusion
Bocoz sadlen er en rigtig god saddel, og med fire varianter både for mænd og kvinder, vil langt de fleste, i Becoz, kunne finde en saddel, som ud over god komfort og flot design også signalerer et ECO bæredygtigt produkt.   Becoz er et stort skridt fremad for gelsadlen, hvor den pt. er en af de bedste all roundsadler på markedet med en forbilledlig og ligetil brugerforklaring samt en naturlig og harmonisk komfort.  I tilgift ser den også drøngodt ud.

Vejl. udsalgspris kr. 398,-

Selle Royal har netop lanceret en serie nye produkter i form af en række ergonomiske og komfortable styrgreb.  Dem kikker vi nærmere på i den i en kommende test.

Link

 

S Manie

Italienske S Manie er nu repræsenteret i Danmark igennem Dan Agentur.  Deres produktprogram omfatter nogle meget lækker designede sadler. De er opdelt i tre serie, Pro, Performance og Comfort.


Mk100 er topmodellen. Den vejer kun 100 g og er en full carbon saddel.

Vanity er en flot saddel i sort/brun læder.  Den vejer 220 g.  Der er indlæg af mikrofiber for at øge komforten.

X5 er en meget komfortabel saddel på 196 g som har kulfiberfyldt nylon skal og titaniums stel.
Den har endvidere tre stødabsorberende puder

Vi vender tilbage med en test af en af deres nye 2011 modeller sadler i starten af det nye år.

Link

TEST: Sadler til mænd og kvinder


Denne artikel er oprindelig skrevet til Cykelmotion Danmark tilbage i 2000. Selvom artiklen er 10 år gammel og de fleste af de testede sadler forlængst er udgået af programmet, giver artiklen et godt indblik i hvad man som forbruger skal være opmærksom på ved valg af den rette saddel.

Den seneste tid har der i flere dele af pressen været bragt artikler om mountainbiking og langdistancecyklings medvirken til forøget risiko for impotens og skadelige virkning på forplantningsevnen hos mænd. Det er selvfølgelig alvorligt nok men der er også andre typer skader i sidderegionen der kan forringe fornøjelsen ved cykling. Indenfor sportsmedicinen er der udført undersøgelser af menneskeanatomiens reaktion på nærkontakt med cykelsadler /1/ /2/. Vi ikke komme nærmere ind på karakteren af de forskellige skader, den viden kan læserne erhverve sig ved at bevæbne sig med nedenstående artikler (og et lægevidenskabeligt opslagsværk). Vores ærinde er i stedet forebyggelse, dvs. undersøge mulighederne for at undgå situationer der giver sadelskader ved at eliminere årsagen. Årsagerne til opståede sadelskader kan ifølge /1/ kort refereres:

• Hudirritation som følge af slid og for høj fugtighed. Slid kan opstå ved friktion, hvis to flader glider mod hinanden. Ved beklædning med ringe svedtransporterende evne, kan der opstå for høj fugtighed ved huden.

• Trykskader kan opstå som følge af folder i sadelbetræk/polstring, tøj eller ensidigt tryk fra sadlen. Folder feks. i form af en syning kan bidrage til øget lokalt tryk mod huden/muskler. Øget lokalt tryk kan desuden opstå som følge af fejlagtig positionering af sadlen, feks. en opad hældende sadelnæse. Det kan også anbefales at skifte sadel fordi sadlens udformning også kan bidrage til trykskader. Der foreslås bla. i /1/ at anvende gelepolstring således at trykket frasadlen kan fordeles mere uniformt over siddefladen.

Ovenstående årsager kan de fleste cyklister ved selvkontrol konstatere tilstanden af, bla. er der syninger i bukser eller folder i sadelbetræk i området hvor generne opstår? Er huden eller den nærmeste beklædningsdel meget fugtig efter cykelturen? Har sadlen under brugen altid været placeret i samme position? Hvis der kan svares bekræftende til ovenstående spørgsmål vil det være nærliggende at eksperimentere med ændringer af disse forhold der kan være potentielle kilder til gener. Hvis svaret er benægtende, hvilket nok er tilfældet for de fleste seriøse cyklisters vedkommende, er der næsten ikke anden udvej end at gå i gang med at eksperimentere med udskiftning af sadlen. Og her er mulighederne mange, for cykelindustrien tager selvfølgelig problemerne med sadelgener alvorligt. De har sendt deres produktudviklere i tænkeboksen og har med stor samvittighedsfuldhed udviklet sadler med alle mulige designs og indbyggede finesser der efter sigende kan afhjælpe problemerne.

Inden lægevidenskaben eller andre publicerer resultater for afprøvninger med de nye typer sadler har vi her på Cykelmotion med fare for vores velforbindende frygtløst kastet os ud i afprøvningen af virkningen af de slemme bæster, dvs. sadlerne altså.

Nu er det ikke kun mænd der kan være følsomme i de nedre regioner. På redaktionen har vi bla. modtaget breve fra kvinder der efter adskillige års afprøvninger af forskellige modeller efterspørger gode sadler til kvinder. Også denne problematik har cykelindustrien i deres betænksomhed adresseret og fremkommet med flere bud på kvindesadler.

Afprøvningsprocedure
Da vi her på Cykelportalen (i mangel af bedre) går ind for subjektive afprøvningsmetoder har vi nedsat et panel bestående af repræsentanter for begge køn, der lægger krop og cykler til afprøvningen. Det er ikke muligt at lave en fuldstændig sammenlignelig afprøvning for alle sadler, så skulle vi have kørt blindtest på en cykelsimulator, og det gider vi altså heller ikke. Testen består for hver sadel af min. 1 time terrænkørsel og 2 timer landevejs kørsel på mountainbike samt 3 timers landevejskørsel på racercykel. Der er benyttet den samme cykel (Race eller MTB), sadelpind og cykelbukser til alle sadler. Sadel-højden og –vinklen indstilles nogenlunde ens under alle test primært pga. af at sadlens centerpunkt kan være vanskelig at fastlægge, på nogle sadler sidder man naturligt længere fremme eller tilbage end på andre sadler. Som referencesadel anvendes Flitesadlen, dvs. det er den sadel vi kører på til sammenligning eller hvis vi kører på andre sadler end testsadlen under testperioden. Desuden er Flitesadlen nok den mest udbredt anvendte sadeltype og derfor er et oplagt valg som reference. Der testes kun en sadel ad gangen under testperioden for den pågældende sadel. Testperioden for hver sadel er så vidt mulig en uge hvorved sadlen giver det ”indtryk” ens daglige sadel ville give under træning. Vi vurderer sadlens anvendelighed til de forskellige cykeldiscipliner samt hvorledes den føles at køre på. Sadlens holdbarhed er vanskelig at fastslå under en så kortvarig periode men såfremt der bemærkes fejl eller brud under afprøvningsperioden bemærkes det naturligvis.

Udover den fysiske test vejes sadlen.  Testpersonerne er sadelvandte så almindelige sadeltilvænnings problemer kan udelukkes.

Resultater
For at gøre det hele mere overskueligt og sammenligneligt, har vi valgt at give de enkelte sadler point i forskellige kategorier.

Vi benytter et pointsystem fra 1 til 5 sadler, hvor 1 er dårligt og 5 er bedst

Vi har delt det op i flg. kategorier

• Egnethed til landevej

• Egnethed til MTB

• Komfort opnår mindst point hvis sadlen under en at testsekvenserne giver trykskader/smerter eller rytteren oplever smerter/ubehag i sidderegionen ved cykling den efterfølgende dag.

• Vægt

• Pris

• Importør

Komfort MTB Race Vægt Pris Importør
Koski Engineering Fastback 4 5 3 288 - -
Selle Italia Trans AM MAX 1 1 2 294 Egedesøe
Selle Italia Trans AM MTS 1 1 2 273 -
Selle Italia Flite REFERENCE 4 3 5 220 499 -
Selle Italia Genuine Gel 4 3 5 259 599 -
San Marco Paola Pezzo 3 5 3 225 Verner Aadal
San Marco Race Day 4 3 5 252 -
fi’zi:k Nisene sort ti 4 4 4 280 589 Duell
fi’zi:k Vitesse Twin Tech ti. 3 2 3 285 789 -
fi’zi:k Pavé Twin Tech ti 4 4 5 297 789 -
fi’zi:k Dolomiti 5 5 4 265 589 -
Tune Speedneedle 1 3 2 115 895 DK Cycleimport
WTB Podium 4 5 3 255 - Rolsted

Design/materialer
Der er udvalgt sadler som på den ene eller anden måde har taget nye elementer ind i deres design. Det være gelpunkter, huller i sadelbunden, udformning til specifikke formål (MTB eller race, herre /damesadler), andre/nye materialer etc.

Ved sammenligning er der en tendens til at sadler til landevej er brede bagtil og smalle foran, mens sadler til MTB generelt set er noget mere afrundede bagtil og noget kortere. Der er en tendens til at gøre mere ud af komfort eller affjedring på forskellige måder på MTB specifikke sadler.

Det er ikke altid at producentens angivelse af sadlens primære brugs område i de forskellige cykeldiscipliner stemmer helt overens med de brugsegenskaber testpersonerne konstaterede. Feks blev nogle af de landevejsspecifikke sadler fundet bedst egnede til MTB kørsel og omvendt. Forskellen i disse vurderinger kan selvfølgelig også tilskrives testens subjektive karakter og statistisk ringe konklusionsgrundlag.

Koski fastback

Stort neoprenbetrukket gelpunkt, kevlarbeklædte hjørner, stålrail, kort næsebeskytter i plastic, betrukket med glat læder.

God komfort, smal bagtil så det er let flytte sig bag sadlen ved nedkørsler, fin til uphill hvor de fremskudte gelpunkt støtter godt. En god saddel hvis force er til MTB, lidt tung, finish og forbejdning virker lidt billig.

Selle Italia Trans Am MAX

Form som flite men med stort hul i midten, flere syninger på siddefladen, stålrail, glat læderbetræk.

Sadel til sommerbrug hvor behovet for ekstra ventilation er udpræget, hvis man i øvrigt kan leve med fugtigheden under regnvejr. Første indtryk er at sædeben kommer til at tage meget vægt men det er kun tilfældet ved opretsiddende kørestilling. Ved foroverbøjet kørestilling gav sadlen ensidigt tryk og ubehag efter 3 timers kørsel.

Selle Italia Trans AM MTS

Form som flite men med y-form, flere syninger på siddefladen, stålrail, glat læderbetræk.

Køreegenskaber som TRANS AM max. Ikke egnet til MTB pga. bred bagsaddel. Begrænset anvendelse til lange ture på landeveje pga. ubehag ved ensidigt tryk. Ikke egnet til enkeltstart pga. høj vægt.

WTB Podium

Stort neoprenbetrukket ”gelpunkt” over hul i sadelbunden, kevlarhjørner, stålrail, glat læderbetræk, nedadtil afrundet næse, titaniumsrail.

God sadel til MTB eller Cross. Godt polstret og affjedret. Forholdsvis kort og nedadtil afrundet næse. God bevægelighed omkring sadlen og god lårkontakt ved høj fart og opretstående kørestilling.

Tune Speedneedle

Kulfiber saddel med kulfiberrail betrukken med glat læder uden polstring.

Komfort som en gammeldags massiv lædersadel før den er tilkørt. Markedets letteste saddel er mest velegnet til korte ture og letvægtsfreak som kan bide smerten i sig. DYR og problemer med montage på visse saddelpinde pga. af større diameter. Kan måske anvendes til enkeltstart eller anden tidsmæssig begrænset anvendelse.


San Marco Race Day

Mellemstort neoprenbetrukket gelpunkt placeret forrest, Kevlar hjørner, kort nosecuff, flere syninger på siddefladen, stålrail, profileret læderbetræk.

Specialsadel til MTB og teknisk kørsel men kan også anvendes til landevejskørsel. God komfort, gelpunktet overflødigt. Lidt for skarp afrunding i sadlens bredeste punkt.

San Marco Paola Pezzo

Mellemstort neoprenbetrukket gelpunkt placeret forrest, Kevlar hjørner, flere syninger på siddefladen, titaniumsrail, profileret læderbetræk.

God sadel til MTB. God bevægelighed omkring sadlen og god sadelkontakt ved opretstående kørestilling. Ikke særlig kraftigt polstret.

Giro Fi’si:k Pave

Stort skjult mellemstort gelpunkt, plastic hjørnebeskytter, titaniumsrail, ruskindsbetrukket på siddefladen, glat læder på siden, kort nosecuff, (y-formet) udskæring bagtil.

Sadlens ru overflade gør at den nærmest suger sig fast i bagdelen. Sadlen er også rimeligt smal fortil, dvs. giver ikke meget støtte under opretstående stilling. Jeg vil anvende denne til landevej eller enkeltstarter.

Giro Fi’si:k Nisene

Lang nosecuff, titaniumsrail, glat læderbetræk, plastic hjørnebeskytter.

Rigtig god all round sadel med god komfort. Hovedvægt på anvendelsen til landevejskørsel. Sadlen har en lidt skarp kant bagtil der godt kan genere når man skal bevæge sig bag om sadlen. Giver god støtte mod låret under opretstående kørestilling.

Giro Fi’si:k Vittese

Stort skjult gelpunkt, titaniumsrail, glat læder betræk, (y-formet) udskæring bagtil.

Sadlen er tænkt som en racersadel til kvinder, egner sig ikke til MTB i terræn. Udformningen er en rimeligt bred bagtil med et meget lavt dybdeprofil, udseende som et Concorde fly. Ved stærkt foroverbøjet kørestilling er trykfordelingen på låret begrænset til et punkt hvilket gør sadlen uegnet til kørsel over 2 timers varighed.

Giro Fi’si:k Dolemite

Stort areal perforeret sadelbund, lang nosecuff, titaniumsrail, glat nylonbetræk, plastic hjørnebeskytter.

God bevægelighed omkring sadlen, god støtte i opretstående stilling. Nosecuffs gør sadlen velegnet til Cross fordi den giver bæreflade og de forhindrer at sadlen griber fast i tøjet når cyklen bæres. God allroundsadel men nok primært som en MTB- eller Cross-sadel. Blandt de sadler der er afprøvet vil jeg foretrække Dolomiti til Crosscyklen.

Selle Flite Genuina Gel

Mellemstort neoprenbetrukket gelpunkt midtfor, nedhængende næse, titaniumsrail, flere syninger på siddefladen, glat læderbetræk.

Primært landevejssaddel. Gav ingen trykskader. Kan komfortmæssigt sammenlignes med Flite. Gelpunkt giver lidt varmeproblemer.

Konklusion
Det er med at holde tungen lige i munden, når man foretager valg af sadel, man skal i hvert fald ikke tro på alt hvad der står i brochurerne. Nogle fabrikanters bud på design, der skal medvirke til at reducere gener fra sadlen, er ifølge tesipersonernes opfattelse direkte forfejlede. Måske er der løst et problem, men i kølvandet herpå er årsagen til flere nye problemer/gener blevet introduceret. Og det endda så ganske eftertrykkeligt. Man kan undre sig over hvilke testpersoner producenten har valgt, og om de ikke har bemærket de samme problemer som Cykelmotions testpersoner. Der er selvfølgelig forskelle i folks anatomi, men enten er fabrikantens testpersoner stærkt afvigende på det felt, eller også er det os på Cykelportalen der er afvigere (og det mener vi bestemt ikke vi er). Det er heller ikke altid at producentens anbefalinger vedrørende til hvilket brug sadlen er tiltænkt, er i overensstemmelse med testpersonernes præferencer. Men folk der har flere slags cykler kan jo heldigvis selv bestemme, hvilken sadel der skal sidde på hvilken cykel.

Referencer
/1/ Barry D. Weiss: Clinical syndromes associated with bicycle seats. Clinics in sports Medicine, 13, 1994 p. 175-186.

/2/ Andersen, K.V. , Bovim, G. : Impotense and nerve entrapment in long distance amateur cyclist. Acta Neurlogica Scandinavica, 1997 Apr: 95(4): 233-40

TEST: Brooks B17

Brooks England er et unikt stykke engelsk cykelhistorie. I 1865 forlod John Boultbee Brooks sin hjemby Hinckley i Leicestershire med  20 pund på lommen. Han slog sig ned i Birmingham, hvor han i 1866 startede med at lave hesteseler i læder. Firmaet JB Brooks & Co.var en realitet.  I  1878 døde hans hest og da det var småt med midlerne til at købe en ny hest, lånte han af nød en cykel, for at kunne cykle på arbejde.  Han fandt dog sadlen så ukomfortabel, at at begyndte at bygge sine egne.  I 1882 fik han sit første saddelpatent.

Vi har til denne test lagt bagdel til en af klassikerne i deres righoldige program nemlig B17 som Brooks har haft i programmet siden 1898.  Det i sig selv er lidt ef en præstation som med tydelighed fortæller hvad vi har med at gøre her.   Dens fysiske fremtræden taler også for sig selv. 275 x 175 x 65 mm og en vægt på 520 g.  Den fås i sort og brun læder.  B17 er det som brooks selv kalder en touring og trekking saddel.  Er du på udkik efter en racersaddel er B15 et godt bud, den er også lettere.

Afprøvning
Det første indtryk af Brooks sadlen er temmelig skuffende, men det er helt naturligt, og hører sammen med måden den er bygget på og ikke mindst materialet. Brooks benytter ægte læder og det er ikke forbehandlet som så mange andre læderprodukter, hvilket betyder at sadlen er temmelig hård og ukomfortabel at køre på det første stykke tid.  Men i løbet af en uges tid falder det hele plads og du kan begynde at nyde dine cykelture igen.  Sadlen er er i en klasse for sig selv, den er super behagelig at køre på uden dog på nogen måde at virke direkte blød.


Læg mærke til at sadlen bliver mørkere med alderen, efterhånden som olien i læderet træder frem

Er du ikke tilfreds med fabriksindstillingen er det muligt at justere opstramningen, ved hjælp af justerskruen i næsen på undersiden af  sadlen.

Konklusion
En gang Brooks altid Brooks, siger mange og det har også holdt for mig.  Efter først at have kørt den til er den meget svær at undvære og dens komfort gør det riegligt ud for den mervægt den giver. Det er noget helt særligt over denne klassiker.

Vejl. udsalgspris kr. 599,-

Link

TEST: Trigon VCS02AC

Ligesom med biler hersker der også  blandt cykler og cykelkomponenter rigtig meget mærkevarelir.  Konservatisme og main stream står på dagsordenen, og er der ikke tale om det “rigtige” mærke, er produktet i manges øjne på forhånd dømt dårligt.  Det er naturligvis ikke rigtigt.  Derfor anser cykelportalen det også som en af sine fornemmeste opgaver at omtale produkter, som ikke lige har det rigtige brand, for at blive i tidens marketingstermer.

Trigon er sikkert ikke kendt af ret mange danske cyklister, men i hjemlandet Taiwan er de et stort firma med mere end 20 års erfaring.  Som næsten alle taiwanesiske cykelproducenter startede de som OEM leverandør, hvilket på godt dansk betyder at de producerede alle de kendte brands (ups ikke godt dansk) produkter.  Og ligesom adskillige andre asiatiske firmaer er de også indenfor de seneste år begyndt  at sælge deres produkter under eget navn. Og der er bestemt grund til at tage dem meget alvorligt.  De er dygtige og meget arbejdsomme og ikke mindst prismæssigt konkurrencedygtige.

Trigon udvikler og producerer hele paletten af cykelkomponenter lige fra cykelstel til styr og frempinde, bare for at nævne nogle få af deres mange produkter.   Bag  den noget kryptiske betegnelse VCS02AC  finder vi en ægte monoque kulfibersaddel, som rent visuelt ikke lader noget tilbage af ønske, i forhold til endog meget dyrere konkurrenter.

Afprøvning.
Trigon har tydeligvis koncentreret sig om det væsentlige.  Produktet kommer i en hermetisk lukket plastikpose, thats it. Ikke noget med spild af dyre lædertasker og eksklusive papkasser, som alligevel bare bliver smidt ud bagefter.  Noget man forøvrigt sagtens kunne gøre, da det første indtryk, med den kun 105 g lette saddel mellem hænderne er meget positivt.   Ja hvor finder du lige en så let saddel og så til under en tusse ….
En god saddel kan ofte dømmes ved at vende bunden i vejret på den.  På Trigon er der ikke noget at komme efter. Samlekvaliteten er visuelt imponerende.

Saddelbunden består af en Full Venus C7™ kulfiberskal som er trykformet med tre undersænkninger, hvor de tre velcostrips er limet på.  De holder de tre siddepuder.  Ved at gøre de tre siddepuder helt uafhængige af hinanden opnår Trigon de fordele der er ved at kunne fordele trykket helt individuelt på tre punkter. Systemet er patenteret og kaldes ErgoSofa™  Trigon laver en saddel bygget på samme stel men med en sammenhængende pude kaldet VCS02BC.   Trigon benytter Hipact™ trails som er vibrationsdæmpende.  Som altid med kulfiber skal man være varsom med tilspændingen til saddelpinden.  Trigon opgiver ingen grænse for tilspændingskraften, hvad de nok burde.  Jeg benyttede de anbefalinger som andre fabrikanter opgiver og oplevede ingen problemer.

Indrømmet jeg var en smule betænkelig mht. de tre puder som udelukkende sidder fast med velco.  Så længe sadlen kun bruges til landevejs kørsel, hvad den også umiddelbart syntes tiltænkt til kva sit meget slanke design, giver de ingen problemer.  De bliver hvor de skal.

Umiddelbart ser den forreste pude meget høj ud , men fordi den er helt uafhængig af de andre tilpasser den sig helt til det tryk den bliver udsat for.  Det ses tydeligt når man hopper af cyklen efter en tur.  Her er den helt deformeret og giver en tydelig  indikation af hvor forskelligt vi sidder.  Efter et par minutter er den tilbage i sin oprindelige position.
Subjektivt er det en meget behagelig saddel at sidde på.  Den megen luft om de tre puder har helt klart sin virkning.  I forhold til en tysk saddel jeg testede år tilbage og som ligner den næsten til forveksling, er puderne meget bedre og mere holdbare.

Konklusion.

Trigon sadlen er været en positiv overraskelse som gøre det meget svært at retfærdiggøre at gå ud og købe andre tilsvarende sadler der koster mere end det dobbelte.  Om man kan forliges med det løse pudesystem er sikkert en smagssag.  For kulfiber feinsmeckere på stramt budget er den svær at komme uden om.

Trigons produkter forhandles i Danmark af Python Pro

Vejl. udsalgspris kr. 790,-

Link

TEST: Selle Italia SLR

Selle Italia er blandt klassikerne når det kommer til den ædle kunst at bygge gode cykelsadler.
Eventyret starter helt tilbage i 1897 og en af deres nok mest banebrydende designs, var Flite sadlen som for alvor satte gang i flot og minimalitisk designede cykelsadler. Men alle deres sadler er kendt for høj håndværksmæssig udførelse og mit generelle indtryk, er at man aldrig rigtig går galt i byen, uanset hvilken model man vælger.

SLR Kit Carbonio Flow
er en rigtig liresaddel, i hvidt læder og med fritlagt kulfiber bagest.  Med en vægt på 125 g ligger den også i den absolut lette ende. Hele sadlen er opbygget omkring en kulfiberbund og stel. Denne er beklædt med en ganske tynd polsring og et fint hvidt læderbetræk.

I miden er der en udskæring som angivelig skulle gøre den mere bahagelig at sidde på.
Kulfiber og lav vægt har sin pris. Næsten 1200 kr skal op af lommen for at blive ejer af  vidunederet.

SLR XC
Er i modsætning til sin hvide søster opbygget på et stålskelet hvorfor vægten er en anelse højere nemlig 175 g
Polstringen er i et kunstmateriale kaldet Lorica. Det er todelt med en nærmest gummiagtig struktur i midten og en helt blank i siderne.
Prisen ligger omkring de 900 kr.

Afprøvning
Det er svært at dømme de to sadler ud fra hinanden, da de er påfaldende ens at sidde på.  Den umiddelbare forskel er den glatte overflade på XC modellen som bevirker at men glider lidt mere rundt på sadlen.  Desuden føles XC sadlen subjektivt en anelse blødere hvilket jeg først og fremmest tilskriver Cr.Mo railen som er noget mere eftergivelig end kulfiberen på Flow sadlen.

Begge sadler har stort set samme udformning og dimensioner. Jeg kan ikke afgøre om hullet i midten på SLR modellen skulle giver mere komfort end uden. Personligt anser jeg det lidt som en lireeffekt.
Ulempen er ihvertfald til at føle på når det er koldt og det regner.

Konklusion
De to sadler fra Selle lever til fulde op til hvad man kan forlange at en god cykelsaddel, Om man vil vælge den ene framfor den anden er sikkert et temperentmenst spørgsmål og så naturligvis prisen.

Links
SelleItalia
Marker Scandinavia

TEST: Selle Italia SLR Teknologika Flow

Selle SLR Teknologika Flow er en fornem repræsentant for devisen om at man ikke skal skue hunden på hårene.  Nuvel tænker mange “den ser jo drøn godt ud” .  Ja netop derfor. Jeg tilhører den gruppe af cyklister som for længst er kommet over det stadie hvor jeg vil udsætte mig for unødvendige lidelser, bare for at have den “rigtige” cykelsaddel.
Indrømmet første gang jeg så denne Selle saddel, var jeg tilbøjelig til at afvise den med det samme, da jeg var forudindtaget ,af det faktum endnu ikke at have kørt på en kulfibersaddel som var komfortabel og behagelig.  Heldigvis gav jeg den en chance.

Selle Italia er en af pionerene inden for cykelsadler med aner tilbage til 1897. Mange husker sikkert den næsten revolutionerende Flite Evolution som kom på markedet i starten af  halvfemserne og satte dagsordenen for sadler de næste 10 år, hvorefter den nye SLR serie blev lanceret. Flite sadlen gjorde for alvor op med  teten,  at cykelsadler skal være grimme og tunge.

Afprøvning.
SLR Tekonogika Flow er en meget elegant sadel som tydeligt viser Selle Italia lange tradition for godt håndværk i kombination med ny teknologi. Selve sadlen består af et kulfiberstel  som er limet på selve sadelskallen som naturligvis også er i kulfiber.
Omkring 2/3 af skallen er dækket af EVA skum som igen er dækket af ægte kernelæder.

Polstringen er meget tynd og dækker kun sadlen midtpå.  Dette er også medvirkende til det meget flotte design. der fremhæver den rå kulfiberkant. Toppen af sadlen er forsynet med et aflagt hul som Selle kalder Trans Am.  Princippet i dette hul skulle være at holde de mere ædlere dele fri for direkte tryk.  Selve profilen af sadlen er meget smal og sportspræget. Sadlen er 131 mm bred og 275 mm lang og vægten er lave 120 g.   Selve monteringen er som alle andre sadler bortset fra at stellet er i kulfiber så det ikke kan klare al for hård tilspænding, så en momentnøgle er på sin plads her, hvis du vil være på den sikre side.  Pga af sadlens udseende er der ikke megen plads til justeringer i længderetningen, noget man skal være opmærksom på hvis man normalt har sin saddel monteret i yder positionerne.
Da næsen er meget bred og helt upolstret, er det vigtigt at sadlen sidder helt korret, hvad naturligvis er individuelt. Min erfaring sagde en ganske svag hældning fremad.
En anden ting er bukser med for kraftig polstring, som let sætter sig i klemme i udskæringen og får den modsatte effekt nemlig at give ukomfort og klemmefornemelser.
Med de rigtige bukser med et tyndt polster, og den rette indstilling er sadlen perfekt mht til komfort og fuldt ud på højde med andre komfortable sadler.

Konklusion.
Selle Italia SLR Teknologika Flow har været et meget positivt bekendtskab som for alvor afliver myten om at kulfibersadler er ukomfortable. Den er et fornemt eksempel på en ætetisk flot og let saddel som er en fornøjelse både for øjet og  for popoen.
Eneste ulempe jeg umiddelbart kan få øje på er en meget høje pris på mere end 2 kilo kroner.

For funktion giver vi og for pris .

Links.
Selle Italia
Marker Scandinavia

TEST: SelleRoyal Respiro

Selle Royal er ligesom Selle Italia også et af de gamle hæderkronede saddelfirmaer.
Respiro har været markedsført i alverdens cykelblade med stort anlagte annonce hvor letpåklædte damer med seksuelle undertoner redegør for produktets fortræffeligheder.

Målgruppen er dagligdags segmentet hvor komfort er afgørende.
Modelgruppen er delt op i en herre og kvindemodel  som hver især  tilgodeser de to gruppers specielle behov for god siddekomfort.

Materialet er et kunst læder produkt kaldet Cool Microtex, som angivelig skulle have en overfladetemperatur op til 25 grader lavere en konventionel sort lædersaddel.
Sadlen er i herre versionen ret bred og med en 35 mm luftkanal i midten som har indsugning foran i næsen. Selve luftkanalen er beskyttet af et tyndt metalnet.
Saddelstellet er i CrMo og hele sadlen vejer 345 g.

Afprøvning.
Det første man bemærker , er at sadlen er uædvanlig blød. Jeg mindes ikke at have kørt på en så blød saddel før.
Det er yderst behageligt når man cykler i almindelige bukser, hvad den jo også er tænk til.
Luftkanalen har jeg svært ved at kunne se berettigielsen i. Den skulle angiveligt reducere temperaturen med 1 til 2 grader. Dette sammenholdt med de op til 25 graders reduktion på selve saddelmaterialet virker ikke videre logisk.  Jeg har heller ikke kunnet mærke nogen forskel overhovedet, selv med indsugningshullet blokkeret.

Selve overtrækket er forøvrigt ikke særlig slidstærkt og kommer hurtigt til at se slidt og nusset ud.

Konklusion.
Intentionen med denne saddel har sikkert været god nok, men jeg syntes ikke det holder  i praksis. Det er sjældent at jeg tester produkter som er deciderede dårlige, men Respiro er meget tæt på.  Det er synd og skam, da Selle laver nogle fremragende sadler under navnet Fizik.  Sadlen havde  været bedre og lettere uden indsugningsmanifolden som overhovedet ingen funktion har, andet end at skal se smart og anderledes ud.

For funktion giver vi og for pris
Prisen er kr 549,-

Links.
SelleRoyal
Bikersbest

TEST: Charge Spoon TI

Hvad er en god cykelsaddel. I mine termer er det en saddel som ikke gør det store væsen af sig men bare fungerer ubemærket.  Ligesom de øvrige cykelkomponenter, er der utroligt meget mode og lir i cykelsadler nu om dage.
Personligt syntes jeg det er utroligt hvad folk udsætter deres bagdel for, bare fordi det skal være det “rigtige” mærke eller materiale. Bevares jeg kan også falde i svime over en lækker kulfibersaddel, men når det kommer til at sidde på den , så står jeg af.
I disse år oplever vi det ene mere fantasifulde saddeldesign efter det andet, som reelt set ikke har nogen dokumenteret virkning fremfor en mere almindelig udseende saddel.

Charge Spoon er en i Danmark temmelig ukendt saddel, men en god repræsentant for en saddel som både ser godt ud og er rar at sidde på.. Spoon TI er topmodellen med Titanium stel.  Forgivningsmæssigt har den klassiske Selle Flite saddel ikke levet forgæves. Den har helt klart  været en inspirationskilde, og det er der bestemt heller ikke nogen dårlig reference. Flite sadlen er stadig en klassiker.

Afprøvning.
Ingen fancy indpakning her. Man får hvad man betaler for.  Sadlen levers i en plastikpose påsat en skilt som fortæller lidt om materieler og teknik. Og materielet er ægte læder som er perforeret for at give lidt ventilation og en vis modstand mod at skride.
Saddel er sporty i dsign med en forholdvis smal form. I midten er en mindre fordybning som skal eliminere tryk. Finish og forarbejdning er til rent UG med meget flotte syninger.
Man kan diskuttere om hvidt læder til en saddel er videre praktisk, men mode har stor betydning her. Foruden hvid fås den også i en sort, grå og en flot klassisk brun farve.
Polstringen er moderat, men komfortmæssigt er der ikke megt at komme efter med denne saddel.  Rigtig monteret mærker man ikke meget til den. Den gør sit arbejde godt uanset om du er til korte eller lange ture. Den er afgjort i den mere faste og sporty ende hvad affjedring angår, men alligevel kan man snilt cyklen endog meget langt på den uden at få problemer. Den er lige velegnet til landevej som til mountainbike og touring.
Sadlen vejer 240 g.

Konklusion.
Charge Spoon er et rigtig godt produkt og universel anvendelig for langt de fleste, da de basale saddel egenskaber er iorden.  Design er en smagsag, men jeg syntes godt om det klassiske design som også vil være moderne imorgen. Prismæssigt får man rigtig meget saddel for pengene. Den koster ca. det halve af tilsvarende såkaldte mærkevarer sadler.

Pris er omregnet ca. 450,- Sadlen kan købes direkte hos Charge Bikes.

Link.
Charge Bikes

TEST: ISM Adamo Racing saddel

Kan en saddel se sådan ud ?
Med et så aparte udseende, havde jeg næsten bestemt mig for ikke at bruge mere tid på den. Men man skal jo som bekendt ikke skue hunden på hårene, og i dette tilfælde ville det også have været en fejltagelse.

Adamo ISM er et rigtigt godt bud på en saddel som vil kunne løse nogle af de problemer specielt mange mandlige cyklister kæmper med. Jeg har set talrige sadler med huller,udskæringer og diverse puder. Hvad der ofte virker som en god ide holder bare ikke i praksis. Har du nogensinde spekuleret på hvorfor stort set alle triathleter og profesionelle cykelryttere bruger en konventionel udseende saddel. Nok fordi den er det bedste. Komfort huller og komfort punkter virker sjældent korrekt, måske med en undtagelse, denne Adamo saddel.

Afprøvning.
For personer med siddeproblemer fra spidsen af sadlen, er der godt nyt her, da Adamo helt har fjernet den traditionelle saddelspids. Sadlen er ca. 3 cm kortere end andre sadler og er foran todelt.

Det virker rent faktisk at fjerne spidsen helt. Istedet for at sidde på sadlen hænger du nærmest ud over den med de ædlere dele helt fri. Du får derfor også en anden vægtfordeling med mere vægt på styret. Dette påvirker selvfølgelig håndteringen af cyklen og kræver en smule tilvænning.  Du har ikke samme kontrol over cyklen som med ordinær saddel hvor du nærmest griber om sadlen med lårene og herved kontrollerer den.

Den todelte front er meget fleksibel og de kan bevæges helt uafhængigt af hinanden. Selv anbefaler Adamo at sadlen skal hældes en smulle nedaf. Det var ikke tilfældet  ved mig. En helt vandret placering   var optimal  for mig. Men det er meget individuelt.  Jeg skulle også have sadlen noget længere tilbage end for min normale favorit position.
Du mærker straks  om sadlen sidder forkert da de todelte “horn” da vil vil genere for meget på indersiden af lårene.

Groft sagt kan man sige at sadlen eliminerer et af problemerne med tryk på genitialerne med et lettere tryk på siden af lårene.  Jeg  har kun cyklet i kortere tid med sadlen men oplevede ikke det som noget problem.  Selve den håndværksmæssige udformning af sadlen er til rent UG.  Ægte læder og daddelfri syninger. Længe siden jeg har set så flot finish på en saddel.

Tekniske data.
Længde 240 mm
Bredde 130 mm
Grå læder med Gel puder
Titanium stel
Vægt 280 g

Konklusion.
Adamo er ikke sadlen for hvem som helst.  Jeg vil kun anbefale den hvis alle andre forsøg med mere konventionelle sadler, har slået fejl. I den sammenhæng er den uden tvivl et af de bedste bud på en ikke konventionel saddel som virker. Sagt på en anden måde. Er din cyklen korret indstillet.  Du har en god saddel. Du bruger gode bukser og måske også buksefedt. Og du oplever stadig problemer, så køb denne Adamo.  Den kunne vise sig at være svaret på dine bønner.

Vejl. udsalgspris 1100,-