CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

En skive er bare en skive… En skive er bare en skive…
Fjedrende bud på en skive fra Zeno Cycle Parts En skive er bare en skive…

Dagligt bliver Cykelportalens redaktions postkasse fyldt med pressemeddelser, og der er sikkert én del der ufortjent ryger i spam sammen alverdens tilbud om såkaldte betalte gæsteartikler der intet har med cykling at gøre, eller bare lyder for godt til at være sandt. Med forårets og sommerens komme går det helt store tæppebombardement igang med funktionelt ens produkter, nye farver og “unødvendige” gemicks, hvis eneste formål er at friste dig og få dig til lommerne :o) -NICE TO HAVE vs NEED TO HAVE.

I vrimlen af nyheder fra dette års SeaOtterClassic er vi faldet over et nyt bud på den selvcentrende skivebremse

Cykelfesten for alle cykelnørder SeaOtterClassic, er som regel stedet hvor sæsonens helt store markedsføringsmæssige offensiv går igang. Naturligvis ingen undtagelse i år,  business as usual. En af de mere smarte og opmærksomhedsvirkende var Kona’s nedtagning af udstillingsstand og efterfølgende total tavshed. Dette medførte naturligvis en stribe af spekulationer blandt alle de mest betydende online cykelmedier.  Ugen efter var Kona til salg. Smart markedsføring eller tilfældighed ? Nu er den dybe cykeltallerken jo opfundet adskellige gange, så det er svært at finde på noget helt nyt, men det skader jo aldrig at kaste sig i lag med noget som allerede eksisterer med et skævt tvist.

Ligesom den gamle fælgbremse kunne være svær at centrere og holde centeret med deraf slæben på og irriterende skurrelyde, findes den samme problematik naturligvis også på skivebremsen omend mindre udtalt og uanset om den er mekanisk eller hydraulisk aktiveret. Dette er gennem tiden forsøgt løst på et utal af måder. Den gængse løsning er aktivering af bremsebakkerne i hver side.  Dette er dog ikke altid nok, da en bremse udvikler varme som overføres til skiven der så skiftevis udvider sig og igen trækker sig sammen. Forskelle i materialer og tolerancer gør sig naturligvis også gældende.

Til almindelig cykelbrug er det sjældent noget udtalt problem, men hvis der er tale om stor belastning og intensiv brug påvirker det natuligvis bremseevnen og ikke mindst dosering af bremseeffekt. Flere producenter tilbyder skiver der er flydende ophængt i små foringer.

Tawanesiske Zeno er et af mange firmaer der har specialiseret sig i cykeltilbehør. Deres nyeste skive kaldet Reactionex Floating Rotor fører det “flydende” princip en tand videre  og erstatter de små foringer med fjederbøsninger der kan give sig yderligere i både lodret og vandret plan.

Umiddelbart lyder det fornuftigt, men bevægelige dele lige her, er vi en smule skeptiske overfor, med hensyn til holdbarhed. Vi håber at få mulighed for at teste en skive på et tidspunkt, hvis ellers de tør låne os en :o). Den nye skive fås i forskellige diametre både til den klassiske 6 bolt montage og centerlock.

Link

CYKELPORTALEN