CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: WTB Volt Comp TEST: WTB Volt Comp
Prisbillig komfortsaddel til det brede cykelfelt af cyklister TEST: WTB Volt Comp

Wilderness Trail Bikes (WTB) stammer ud fra MTB miljøet omkring Marin Country i USA.  Deres første produkter kom på markedet i 1982 og var sadler til MTB.  En kort overgang havde de også en ret speciel klikpedal i programmet MP250 der appelerede til folk med knæproblemer (læs testen her). De senere år har de markeret sig som en betydende producent af 650B dæk og fælge til den nye Gravel cykeltype.  Specielt deres Horizon slickdæk har vundet stor anderkendelse og ses idag monteret standard på en række brands. (læs testen her)

WTB deler deres sadler ind i fire kategorier, narrow, medium og wide,  som referer til bredden på sadlen som er henholdsvis 135 mm, 142 mm og 150 mm. Volt er endvidere inddelt i 5 typer, Carbon, Team, Pro, Race og Comp. Sadlen til denne test er Comp 142 mm

Specifikationer

  • Dimensioner: 265 x 142
  • Materiale: Synthetic Cover / Flex-Tuned Shell / Standard Padding
  • Stel: Stål
  • Vægt: 316 gram
  • Pris: 299,-

Afprøvning
Cykelsadler er nok en af de udstyrsdele på cyklen, som er det sværeste valg.  Vores råd, er at glemme alt om specifkationer og lovord fra producenterne og prøve sig frem. Læs vores store sammenligende test af cykelsadler her. WTB Volt Comp er subjektivt set, lidt anderledes ved ikke have farven sort. Den brune farve med med sorte stafferingen passer fint ind i retro trenden med brune styrgreb og bånd.

Volt har en ret konservativ udformning uden nogen fancy påhit. Den tager udgangspunkt i de principper som fungerer bedst for det store flertal. Det betyder at du har valget mellem tre bredder 135, 142 og 150 mm. Hvilken bredde du skal have kan ret let visualiseres på en af de smarte målebænke, mange forhandler har, hvor aftrykket viser afstanden mellem dine haleben. Du kan selv gør tricket derhjemme ved i våd tilstand at sætte dig på et lukket toiletsæde og se aftrykket.

Volt Comp er entry modellen. Den har en foring med en pæn tykkelse placeret i siderne og i næsen. Næsens udformning er bred, så den fungerer bedst på cykler med en ikke langt foroverbøjet kørestilling. I midten er der trykaflastning som er åben i bunden. Det har den samme virkning som de åbne modeller men uden ulempen at gøre en våd og beskidt i regn og mudder.   I profil er Volt kurveformet med foring bagerst og forrest. Det giver en behagelig lidt fastlåst kørestilling. Nogen racesaddel bliver den aldrig.

Om man kan forlige sig med den forholdvis brede næse er meget individuelt og er både afhængig af vinkling og hvilke bukser man bruger. For denne tester var den lige i overkanten.

Konklusion
WTB Volt Comp for man rigtig meget saddel for pengene. Flot udførsel og komfort er her i højsædet, til specielt de lange cykelture på Gravel eller MTB.  Den lidt brede næse kan være et problem for nogen.

Link

CYKELPORTALEN