CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: WTB SL8 TEST: WTB SL8
WTB SL8 er et godt kompromis mellem, rimelig lav vægt, slankt design og en god komfort til en attraktiv pris TEST: WTB SL8

WTB Wildernes Trail Bikes var i mange år lidt af et mountainbike kultmærke. Sådan er det bestemt ikke mere og specielt det om sig gribende gravel segment har virkelig tages deres produkter til sig, både på saddel, hjul og dæk området. Sl8 sadlen der er genstand for denne test er en prisrimelig sporty udlagt saddel i klassisk look, med god komfort.

 

Specifikationer

  • Materiale: Microfiber Cover / Flex-Tuned Shell / HLX Padding
  • Dimensioner: 142 x 265 mm
  • Stel: CrMo
  • Vægt: 261 gram
  • Features: Lukket aflastnings kanal
  • Pris: kr. 549,-

Afprøvning
Som de øvrige sadler fra WTB opererer de med tre størrelser, narrow, medium og wide. SL 8 er i medium med 142 mm i bredden og en længde på 265 mm. SL 8 har et stel i CrMo stål hvor der er plads til at flytte sadlen godt 25 mm frem og tilbage.  I praksis kan det dog være væsentligt mindre hvis saddelpinden ikke er symmetrisk opbygget omkring rail supporten.  SL 8 er megt klassisk i sin opbygning med buet sæde udformning og et kunst cover med helt glat overflade.

Saddelnæsen er temmelig bred af en landevejs/crosssaddel at være ,men fordi den er bøjet nedad generer den ikke i praksis. Den forholdvis minimale foring er koncentreret omkring halebenene på hver side af den tildækkede udskæring som giver ekstra komfort men uden de problemer man ofte oplever med de helt åbne sadler.

Da sadlen er med helt glat overflade vil ryttere som sidder meget uroligt på cyklen, måske opleve at skride noget rundt.  For denne tester var det ikke noget problem, da sadlen i sig selv har en kurvet form som holder en på plads i midten af sadlen. På mange områder minder SL8 om den klassiske Flite saddel fra halvefemserne men med mere komfort.
WTB SL8 er en god allround saddel som kan bruges til det meste. I forhold til andre af WTB sadler er den både læettere og med noget mindre foring. Alligevel giver den fin komfort for de fleste selv efter flere timer i sadlen. Eneste ankepunkt er slidstyrken.

Konklusion
WTB SL8 er en prisrimelig allround saddel med et godt kompromis mellem lav vægt, slankt design og  god komfort. Slidstyrken lader en smule efter i ønske, men taget prisen i betragtning, kan man vanskeligt ønske sig mere.

Link

CYKELPORTALEN