CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Boreas
er et forholdvis nyt dansk stelmærke, som vil tage kampen op med de
store , på et marked hvor konkurrancen er stor. Mål og ambitioner er
store, og skal nås ved først og fremmest kompromisløshed. Bagved Boreas
står en af Skandinaviens mest erfarne og kendte konstruktører Bjarke
Rasmussen, som har en fortid som udviklingschef hos Principia. Stellene
er udviklet og designet i Danmark, mens selve produktionen ligger på en
stor fabrik i fjernøsten, hvor der føres nøje kontrol med hver enkelt
detalje.

Navnet Boreas er det græske ord for
“nordenvinden” og er valgt for at symbolisere kombinationen af nordisk
design med stor kraftudfoldelse. De enkelte modeller er opkaldt efter
elementerne: Aër (luft), Ignis (Ild) og Aqua (vand). Den testede Ignis
ramme blev leveret med en kulfiberforgaffel og integreret styrfitting
fra Cane Creek samt et Jackwire kabelset. Herudover følger en
skuldertaske med logo og en manual. Testcyklen er i ny Oxide finish
hvor den rå aluramme bliver belagt med et temmelig tykt lag
aluminiumsoxid, som ud over at give en meget flot mat og slidstærk
strukturet overflade også er væsentlig mere resistent mod slag og
ridser end en tilsvarende lakeret ramme.


Konstruktion.
Boreas benytter
den meget udbredte 7005-T6 alulegering der er modificeret ved at
tilføje 1% mere titanium og mangan for at gøre materialet mindre
sprødt, og herved øge brudstyrken. En anden gevinst er større
korrosionsbestandighed. Alle rør er designet ud
fra Finite element
analyser, som er en tredimensionel beregningsmetode hvor et stel
opdeles i hundredtusindvis af små trekanter. Dette gør det muligt meget
præcist at beregne alle spændinger i stellet. Herved kan man ud fra
hvilke egenskaber man ønsker præcist bestemme de enkelte rørs
dimensioner. Fra starten af har man ikke fokuseret synderligt på lav
vægt (1330 g) men derimod på høj holdbarhed og ekstrem stivhed i
kraftoverførslen. Dette syntes, som en fornuftig disponering i en
cykelverden hvor alting efterhånden kun gøres op i vægt. For
vægtfanatikerne kan jeg nævne at den komplette testcykel vejer 7,7 kg
Men det er først og fremmest i detaljen at Ignis skiller sig ud. Et
eksempel er den flotte ovale styrfitting, som syntes at gå ud i et med
kulfiberforgaflen. Dette komplementeres af de specielfremstillede
kabelendemuffer med logo – meget stifuldt!!
Overøret er i modsætning
til hvad der er almidelig designpraksis ikke butted, igen ud fra større
hensyn til holbarhed end at kunne spare et par gram. Det er meget
udbredt blandt cykelryttere at sidde på overrøret efter et løb og hvile
sig og diskutere verdenssituationen. Dette kan selvfølgelig syntes som
et lidt underligt argument, men Boreas slipper altså at få nogle
erstatningssager på nakken på den konto.. For øvrigt gives der 10 års
garanti på stelbrud og 2 år på overflade og medfølgende udstyr. Desuden
tilbydes et ombytningsstel til halv pris ved styrt i løb mod behørig
dokumentation fra politi eller løbsledelse.
Boreas har valgt at
bruge bagudvendte gaffelender. Dette giver langt flere fordele på trods
af lidt mere beværlige af/påmontering af hjulet. Kædestræberne bliver
kortere, fordi man ikke behøver frigangen og derved et stivere bagstel,
større vridningstabilitet, og større sikkerhed da hjulet holdes fast af
både kædestramning og hurtigbespænd. Den generelle finish og
forarbejdning er til rent UG, billederne taler vist for sig selv. Et
lille suk er de påklistrede mærker som let falder af, det skal
retfærdigvis nævnes at det kun er et problem på de oxiderde rammer som
ikke er lakeret. For at fuldende den høje kvalitet burde man måske male
dem på.

Køreindtryk.
Monteret op med
passende komponenter, og den første tur på landevejen afslører hurtigt
en yderst harmonisk og meget neutral køremaskine. Man føler straks sig
hjemme på denne cykel. Der går ikke mange kilometer, før fornemmelsen
“i et og mand/maskine” indfinder sig, og man glemmer tid og sted.
Hvor
næsten alle andre alurammer har nogle karakteristika i positiv eller
negativ forstand, er Ignis meget svær at sætte i bås, da den føles så
utrolig helstøbt. Styringsmæssig er den helt neutral selv ved høj fart
og i sving. Boreas siger selv at stivheden i krankboksen er øget med 20
% i forhold til referancen, Om dette er rigtigt skal jeg ikke afgøre.
Rent subjektivt er det svært at rubricere stivhed, men jeg mindes ikke
at have kørt på en ramme, som så overbevisende overfører energi fra
pedalerne til fremdrift. Det kan bedst beskrives, ved at det føles
lettere og ubesværet at køre op af en bakke i et højere gear, end man
normalt ville gøre. (man føler sig som lidt af en bjergkonge) Også de
klassiske skurelyde fra krans/kæde under kraftigt pedalantrit
udebliver. Igen er disse observationer rent subjektive og jeg træder
langt fra med samme kræft som en professional cykelrytter, men
alligevel indikerer det at rammen er usædvanlig stiv. Nu skulle man jo
tro at en så stiv ramme er lig med en ukomfortabel cykel, som jo
normalt bliver opfattet som alurammers akilleshæl, kan jeg bare sige at
det syntes særligt udbredt ved denne cykel. Ignis syntes derfor lige
velegnet til lange som korte løb og motionsture.

 

Tekniske detaljer:
Modificeret 7005 T6 aluminium
Konisk overdimensioneret diagonalrør
Overdimensineret ovalt styrrør med integreret kabelføring
Integreret styrfitting
Unike CNC fræsede bagudvendte gaffelender
Udskiftelig geardrop
Overdimensineret oval krankboks
Oxideret overfladebehandling
Ovale bagstræbere


Konklusion
Denne fuldblods
køremaskine har været et meget positivt bekendtskab, den er svær at
sætte ord på, da den er så harmonisk. Boreas Ignis er for
feinsmeckeren, som sætter pris på diskret elegance og perfekte
køregenskaber. Også den ambitiøse motionist eller eliterytteren som er
på udkik efter noget ud over det sædvanlige, kunne Ignis meget vel vise
sig at blive det endelige valg. Den fortjener i hvert fald en
prøvetur.  Pris. 12500,-

Nærmere oplysninger:
www.boreas-bikes.com

Read more


Cykelcross har dybe
traditioner i europæiske cykelsport, og gennem mange år har det stort
set kun været europæiske producenter som har domineret markedet f.eks
Concorde Jeg har prøvekørt to amerikanske mærker henholdsvis en
repræsentant for den klassiske uaffjedrede crossecykel GT ZRX og
Cannondale XS 800 som skiller sig ud ved at have affjedring
.

Fakta om cykelcross
Cykelcross
er en udpræget vinterdisciplin oprindelig mest populær som
vintertræning for landvejsryttere, men i dag er der også mange
mountainbikespecialister som deltager i løjerne. En cykel cross rute er
typisk en 1,5 – 3 km lang rundstrækning som er anlagt i varieret
terræn, på asfalt, grusveje og skovstier og med indlagte tekniske
passager hvor rytteren skal af cyklen og bære den over forhindringer
eller op ad trapper og skråninger. Et for eliten varer løbet ca. en
time og det er tilladt at skifte cykel og hjul i de depoter som er ude
på ruten.
Sporten blev “opfundet” i Frankrig men har i dag sin store udbredelse i Holland/Belgien og Tjekkiet.
Sporten
kom først til Danmark i 60’erne. En af sportens fornemmeste
repræsentanter er Henrik Djernis som gennem mange år dominerede sporten
både herhjemme (dansk mester 16 gg) men også internationalt. Af nye
talenter kan nævnes Thomas Bonne g Peter Riis.

GT  ZRX
ZRX
ligner umiddelbart til forveksling GT landevejsracere med det
umiskendelige GT kendetegn Triple triangle rammedesignet, som netop i
cross sammenhæng har en fordel ved at give et god støtte når man skal
løbe med cyklen på skulderen. Både stel og forgaffel er i
dobbeltbuttede 7005 alurør. Skrårøret er ovalt både ved kronrør og
krankboks. Der er pålodninger til skærme og udskifteligt geardrop.
Finish og forarbejdning er i topklasse og den gule signalfarve klæder
cyklen godt. En fin detalje er også saddelbespændet som er vendt om, så
der ikke samles skidt.

   

Cannondale XS 800
Ligesom
GT har Cannondale også sit helt umiskendelige kendetegn i form at det
triple buttede oversize skrårør. Dertil kommer frontaffjedringen som er
integreret i kronrøret. Stellet er i 6061-T6 aluminium som jo også er
en del af Cannondales varemærke. Svejsninger er filet ud og den sorte
ramme med de gule stafferinger i kombination med de grønne Michelin dæk
er ikke just neutral, om man kan li det er en smagssag. Ligesom GT har
Cannondale også udskiftelig geardrop og forberedt for skærme.


Headshok
Blev
først udviklet til MTB og vakte siden en del opsigt da man lancerede
det på en racerramme midt i halvfemserne. Selvom der var et par år hvor
Saeco holdet kørte på dem i Paris – Brest er det aldrig rigtig slået
an. XS800 er udstyret med en Fatty Ultra X gaffel i aluminium med 25 mm
vandring som kan låses .

Udstyrsmæssigt er de to
crosscykler næsten ens. Alle steder hvor der findes alternativer til
Shimano har begge valgt produkter med eget navn. Ellers er det Shimano
105 som klarer skærene. Gearingen er en mellemting mellem det man
finder på en racercykel og en mountainbike, dvs. at de helt høje og
helt lave gear er udeladt. Dette er en fornuftig disponering da man
sjældent har brug for de helt høje gear på en crosstrækning og de helt
lave bruges heller ikke da man alligevel skal af cyklen over
forhindringerne.
Jeg undrer mig lidt over at Cannondale har valgt
en smalt 42 cm styr til en crosscykel. De ekstra 2 cm som er på GT’en
giver lige den ekstra kontrol over cyklen.
Umiddelbart virker GT
kabelføring mere gennemtænkt ved at være ført på overrøret ligesom på
mange MTB, men i praksis skifter Cannondalen bedre og mere præcist i
hvert fald så længe at det endnu er rent og fri for mudder. For en
eliterytter betyder det knapt så meget da de skifter cykel, men som
motionist hvad jeg også anser cyklerne henvender sig til, ville en MTB
gruppe have gjort bedre fyldest.

Køreegenskaber
Ser
man bort fra affjedringen på Cannondale (låser den) opleves de meget
ens at cykle på. De har begge alle de dyder som kendetegner et godt
alustel, stiv og spurtstærk.
Geometrien er stort set ens på de to
rammer, de har begge en lidt mere opretsiddende kørestilling end det
man typisk finder på en racercykel. Dette er fint i terrænet og er med
til at gi en god kontrol over cyklen. GT’en føles subjektivt lidt mere
levende og lidt nervøs mens Cannondalen er mere harmonisk og neutral.
Dette indtryk forstærkes yderligere når man slå affjedringen til. Om
man foretrækker det ene eller andet er nok et temperamentsspørgsmål. At
der er tale om marginaler og langt hen af vejen også kan ændres med
andre komponenter forstærkes yderligere af at de oplevede indtryk stort
set udlignes hvis man f.eks. bytter om på dækkene på de to modeller

Cykelcross
er for alle og ikke kun for eliten. Stort set alle DCU løb typisk en
8-10 stykker i løbet af en sæson som går fra oktober til februar har en
motionsklasse hvor alle kan stille op uden licens. Det er heller ikke
nødvendigt med en crosscykel, en mountaibiken er tilladt når man
fjerner evt. horn. Jeg kan kun opfordre alle til at prøve at køre et
crossløb, det er først og fremmest sjovt og stiller nogle helt andre
krav til ens kunnen end hvad man normalt er vant til ved cykling ikke
mindst mht. til teknik.

Hvad er en crosscykel egentlig ?
Der
et stort set tale om en landevejsracer, dog er kronrør og
saddelrørsvinkel lidt fladere. Krankboksen er hævet for bedre frigang,
dette betyder at du i praksis skal vælge en ramme som er noget mindre
end hvad du er vandt til på din landevejsracer. Kædestagene er en smule
længere, dette giver en lidt længere akselafstand som gør at cyklen
mere sporstabil. Rammen er naturligvis kraftigere og der er gjort plads
til bredere dæk som typisk ligger mellem 28 og 38 mm. Crossdæk minder
mønstermæssigt meget om de typer man bruger på MTB’en. Regulære knopdæk
eller semislicks. Bremserne er cantlieverbremser. Nogle ryttere
supplererer med bremsegreb der sidder på det øverste vandrette stykke
af gedebukkestyret. Resten af udstyret er stort set taget fra
landevejsraceren

Konklusion
Begge
cykler henvender sig til den som gerne vil prøve kræfter med
crosscykling. Begge rammer er af så høj kvalitet at de sagtens vil
kunne opgraderes med bedre og lettere komponenter så de også vil kunne
tilfredsstille dem som køre licens løb. Til sammenligning vejer en
topklasse crosscykel omkring 8,5- 9 kg, og netop i denne sport er lav
vægt meget afgørende da man skal løbe en del med cyklen. Udstyrsmæssigt
og køreegenskabsmæssigt er de to cykler meget ens, dog med et lille
plus til Cannondale som med sin affjedring gør det hele lidt lettere og
mere komfortabelt. Om man så er til affjedring og syntes at det er en
mer investering på 2000 kr. værd er nok en smagssags. Som
vintertræningscykel er de også begge ideelle Og med et par tynde dæk og
en anden gearing vil begge sagtens kunne bruges på landevej om
sommeren.

Relaterede links:
Cannondale

GT Biycles

Read more