CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Cykelportalen 2024 Cykelportalen 2024
Cykelportalen takker af for i år og hopper i pedalerne og cykler mod 2024... Cykelportalen 2024

2024 er skudt igang og her på Cykelportalen vil vi løfte en flig på klem for 2024 med en lille teaser for hvad du kan se frem til i det nye år.  Selvom vi primært selv rækker ud, når vi falder over noget interessant, er vi naturligvis altid lydhøre fra både, iværksættere, producenter, læsere og andre med relation til cykelbranchen, hvis I mener vi har overset noget der kunne have interesse for en bredere cykelkreds.

Vores primære mål er stadig at udbrede “det at cykle” i den bredeste form, langt ud over det stadigt fremherskende sports og fritidsimage cyklen har hos mange, selvom den jo er oplagt som et transport alternativ gerne i kombination med masse transportmidler fremfor den egocentriske firhjulede komfort karet der fylder op alle steder og gør vores byer og landeveje til lidt af et helvede ;o

Cykelportalen har været så priviligeret at få lov at låne en mester i elcykel forklædning 
Scott eSolace er uden sidestykke den hidtil bedste af slagsen vi har prøvet, hvis det primære stadig er at kunne cykle ubesværet ved egen kraft selv når den løber tør for strøm.  Det gør eSolace på mere end en’ måde. Testen er online.

Opgradering til det australske stormkøkken
I foråret testede vi en nyfortolkning af det klassiske stormkøkken til sprit. Læs vores test af Goshawk ERA Alcohol Stove her. Et af vores ankepunkter var manglende regulering af flammen og et låg så spritten kunne blive i brænderen når den ikke var i brug.

Goshawk har lyttet til kritikken og fremsendt os et lille upgradekit, der umiddelbart ser ud til at have løst et problem, men skabt to andre. Upgradekittet skal stå sin prøve på januarturen i det svenske.

Sværet er landet
Vi har flere gange omtalt den nye budget microShift Sword gravelgruppe, og har af flere gange forsøgt at få fingre i gruppen til en test. Den megen postive omtale har nærmest væltet producenten omkuld, så de har haft svært ved at følge med efterspørgslen. Men nu ligger 2 x 10 udgaven her på redaktionen og venter på at blive monteret på en cykel for test.

Vi besøger Black Iron Horse
Det er vist ikke forbigået nogen at ladcyklen igen er på kraftig fremmarch, primært som et transport alternativ til den travle lille børnefamile eller iværksætter, der vil hurtigt frem i storby junglen. Black Iron Horse er inde i en spændende udvikling der bl.a indebærer nye modeller. Vi aflægger dem et besøg.

Sæt mobilos på styret igen igen
Smartphonen på cykelstyret er ingen nyhed, men der kommer til stadighed mængder af nye dimser til, der griber tingene an på nye smarte måder. Loop Micro Mount syner ikke af meget når den sidder på styrfittings cappen, Men kan i et snuptag åbnes og gribe om din smartphone.

Syncros Capital 1.0
Syncros vakte behørig opsigt da de lancerede deres Silverton SL fuldstøbte hjulsæt i kulfiber. Capital 1.0 er en neddroslet udgave med flere lighedspunkter fra topmodellen.

Vi tester en klassiker indenfor styrgreb
Ergon var år tilbage nyskabende med ergomisk udformede styrgreb. Siden er der kommer adskellige nye til styret, der alle stort set kan det samme, nogle af dem endog i 3D print vi tidligere har testet. Vi tester en Ergon klassiker GS1 EVO. Testen er Online

Hollandske AGU kører i øjeblikket en massiv markedsføring af alle deres produkter, og Cykelportalen har også haft fingre i nogle af dem. Meget relevant til hverdags cykling, har vi lagt krop til deres #everydayriding Venture Fuse jakke, der er lidt af en #allinone cykelbeklædning til Bikepackeren.

På gensyn i 2024 til meget mere cykelrelateret på Danmarks uafhængige cykelportal

 

CYKELPORTALEN