CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Goshawk ERA Alcohol Stove TEST: Goshawk ERA Alcohol Stove
Spritbrænderen lever og har det godt. Vi tester en ny af slagsen fra Australien TEST: Goshawk ERA Alcohol Stove

Det legendariske svenske Trangia stormkøkken kender de fleste, måske fra den første campingtur med mor og far eller siden på vandretur med rygsæk eller livet som klassisk turcyklist.

Over tid har den gennemtænkte svenske konstruktion fået konkurrence af en række små gasbrændere der primært appelerer til dem hvor tingene skal være småt og hurtigt. Men de små gaspatroner er ikke videre praktiske hvis du rejser meget rundt i verden hvor sprit/alkohol ofte er noget lettere at opdrive.

Som Bikepacker på afveje er en kop varm mokka  tit det der gør hele forskellen, når trætheden eller kulden overmander en og der er langt til den nærmeste cafe’. Men den klassiske “store” trangia’s grydeagtige udformning appelere sjældent til vore dages Bikepacking cyklister hvor “looks”  er ligeså vigtigt.  Derfor har de cylinderformede “jetboils” med små 100 grams gaspatroner fået en stor udbredelse. Men der findes også ny. fortolkninger af den lille Trangia spritbænder.   Læs mere i vores – Kogegrej til Bikepackeren

Minimalistisk spritbrænder i gennemført udførsel fra Down Under

Goshawk Era Burner kommer så langt væk som Australien, men alligevel koster den kun godt en hundredekroners seddel at få sendt og var ikke toldberettigiet. Era Burner kan næppe være mere minimalistisk og flot udført i 7075 aluminium. Brænder og holder er todelt. Den sælges seperat eller som i dette tilfæde som et sæt inklusiv en 750 ml titaniumskeddel. Brænderen er ifølge producenten den første i en ny model serie af forskelligt tilbehør.

Specifikationer

  • Era Burner
  • Materiale: 7075 Aluminium
  • Dimensioner: holder og brænder ø75 x 75 mm
  • Features: 10 huls brænder med 20 indbyggede varmeblokke, vindafskærm og holder med tre udfolderbare ben.
  • Vægt: 135 gram
  • Pris: kr. 419,-

  • Kedel
  • Materiale: Titanium
  • Dimensioner: ø100 x 110 mm
  • Volumen: 750 ml
  • Features: hældetud, låg med hængekrog og aftagelig hank
  • Vægt: 100 gram
  • Pris: 223,-

Afprøvning
Goshawk sættet fylder ikke meget. Selve brænderen ligger i en lille pap cylinder og en vandtæt pose der passer ned i kedlen. Kedlen ligger i en lille foret netpose så de samlede sammenpakkede dimensioner kun er ø100 x 110 mm med en total vægt på 232 gram.  Skal det være endnu mere minimalistisk kan brænderen parres med andre mindre kedler med en inder diameter på min. ø75.  En lille spritflaske til et par opvarmninger kan der såmænd også findes plads til.

Brænderen har tre små udfoldbare ben, så afhængig af størrelsen på panden eller kedlen der benyttes og om der ønskes maksimal vindafskærmning, er der to valgmuligheder.  Gasbrænderen er under de fleste forhold rimelig vindstabil og blæser sjældent ud, men sprit forbruget stiger. ved megen vind.  Bunden er brænderen er ret tung så den står også stabilt. Med fuld kedel her den det best på et flat fast underlag.

Goshawk lover et deres ERA brænder kan koge to kopper vand på 3 min.  Hvordan de har opnået dette melder historien intet om. Alene hvor meget to kopper vand er i ml. er uoplyst. Ved en temperatur på godt 12 grader i næsten helt vindstille vejr lykkedes det mig at koge 250 ml. vand i den medfølgende 750 ml. titaniums kedel med låg på lidt over 6 min. Hertil skal lægges nogle minutter til at få selve brænderen  tilstrækkelig varmet op. I forhold til de bedste gasbrændere er det en fordobling af tid. Men til gengæld er den helt lydløs og der er en vis terapeutisk virkning ved stille og roligt at pakke den ud og tænde den op. Hvorfor dog al besværet for at nå ud i freden og roen for herefter at ødelægge det hele med en hvæsende gasbrænder. Ingen stress og jag her :o)

Mini Trangia vs Goshawk

 

I forhold til Trangia brænderen er der ikke noget låg til brænderen, Det gør den en smule besværlig at slukke. Det bedste er at lade den brænde helt ud og afkøle inden den pakkes ned igen. Afhængig af hvor meget der skal koges, lærer man hurtigt at dosere den rette spritmængde. Til  250 ml vand behøves kun godt en centimeter sprit i.  Vær opmærksom på at den suger en del i starten, så igen giv dig tid…

Goshawk sættet er et godt bud på en moderne udgave af den traditionelle og gennemprøvede Trangia løsning.  Forarbejdning er i top og som lille let Bikepacking løsning finder den let plads på cyklen.

Det eneste aber dabei er at der mangler et låg til brænderen. Det betyder at den altid skal tømmes eller brændes helt tør før du kan pakke den ned.

Om du vælger en spritbrænder fremfor en gasbrænder er et temperements spørgsmål og meget afhængig af hvordan den skal bruges. Til udenlandsrejser er det afgjort lettere at finde brændstof til den end de små gasflasker, specielt hvis du er rigtig offroad, langt fra den nærmeste outdoor butik.

Konklusion
Era Burner og Titaniums Kedlen er for outdoor feinsmeckeren der elsker liret udstyr, og hvor sublim forarbejdning og materialevalg i kombination med lav vægt og volumen har større betydning end hurtighed og bekvemmelighededen ved de meget udbredte gasbrændere.

Link

 

CYKELPORTALEN