CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Personomic Bike Grips TEST: Personomic Bike Grips
Vi har testet et sæt 3D printede custom styrgreb fra tyske Personomic TEST: Personomic Bike Grips

3D print er den nye teknologiske frontbølge, naturligvis også på cykel komponentområdet.  Ideen med 3D print er at produktet er 100 % tilpasset den enkelte bruger. Stuttgart firmaet Personomic fik for alvor skub i udviklingen da de udstillede på sidste års Eurobike som Start-Up og efterfølgende søsatte en succesfuld crowdfunding kampagne. Læs vores omtale her

Er custom 3D printede styrgreb til noget ? Vi har testet et sæt fra tyske Personomic

Efterfølgende har vi fået lavet et sæt Custom 3D greb, der blev sendt til os efter godt tre uger. De er genstandene for denne test der foruden selve testen af grebene også fortæller lidt om processen fra måltagning til bestilling.

Specifikationer

  • Materiale:  Greb; Silikone, Kernen; Glasfiber forstærket plastik, Låsering; Aluminium
  • Mål:  længde 130 mm  diameter 22.2 mm
  • Vægt:  170 -220 gram afhængig af hånd størrelse
  • Farver:  5 farver på grebet, 4 farver på låseringen
  • Mønster: 10 forskellige håndflade mønstre
  • Kompabilitet: bar ends og spejle. Ikke kompatibel med twist shifters
  • Leveres med: 2× custom-made bicycle grips incl. 2× lock rings and 2× end plugs, 1× instruction manual, 1× allen key
  • Pris:  90 Euro

Afprøvning
Grebene konfigureres på Personomics hjemmeside, der udførligt guider dig frem. Der startes med at lægge hånden på et stykke A4 papir med fladen nedad og fingerne spredt godt ud. Herefter tages et foto med din telefon. Det samme gentages for den anden hånd. Nu uploades de to billeder og du gå igang med at vælge farve på grebet, låseringen samt et mønster. Endelig har du mulighed for at få trykt et navn på grebene. Du kan hele tiden se slutresultatet og ændre i det indtil du er tilfreds. Der er hele 350 forskellige kombinations muligheder, så der kan godt lidt tid med at lege. Herefter placeres ordren og betaling. Efter små tre uger får du tilsendt dine nye 3D printede Custom greb med posten.

Grebene ankommer i en nydelig lille æske inklusiv styrpropper, låseringe og umbraco nøgle. Umiddelbart ligner grebene de standard greb mange i forvejen kender, men der tydelige forskelle, når der kikkes nærmere på de enkelte fordybninger og ikke mindst forhøjninger mellem de enkelte fingre.  Grebene monteres problemfrit og fastspændes med låseringen. Subjektivt føles grebene meget bløde og eftergivelige i forhold til standard greb. Silikonen er klart i spil her. Man mærker også tydeligt at alle fingre og fordybninger i hånden er fuldt understøttet. Den bedste efterprøvning er at lade en anden prøve grebene, hvor de ofte slet ikke passer og føles helt forkerte. Den store bagudrettede håndflade pude er ret blød, så her vil mange nok vinkle grebet lidt mere op ad for at kompensere for den større eftergivelighed.

For denne tester er grebene afgjort en forbedring i forhold til standardgreb, nok primært fordi min hånd er ret lille. Specielt på længere ture og offroad føles grebet at understøtte langt bedre.

Næsten kr. 700,- for et sæt  kan syntes mange penge, men har du problemer med sovende fingre eller andre bygningsmæssige skavanker er de en god investering.  Desuden har du mulighed for at returnere dem indenfor 30 dage hvis du ikke er tilfreds.

Konklusion
Personomic 3D printede Bike Grips vil for mange sikkert være den optimale og sidste løsning i kampen mod sovende fingre og maksimal komfort og kontrol, specielt hvis du cykler meget offroad. Et produkt vi derfor ikke tøver med at anbefale og som viser vejen for alle andre producenter af styrgreb.

Link

CYKELPORTALEN