Den nordlige italienske provins byder på næsten perfekte vilkår til cykelture, specilt tidligt forår oh sen efterår. Read more

Indholdsdeklarationer
For at blive i stand til at gennemskue sammensætningen af et fødevareprodukt er det vigtigt at man forstår at læse en indholdsdeklaration. For at forstå en indholdsdeklaration er det vigtig at man forstår nogle begreber om basal ernæring.
Idet loven er sådan indrettet at varedeklarationer skal stå med ingredienserne i den rækkefølge at det der er mest af skal stå først, kan du med denne viden fremover, efter at have læst artiklen, lave din egen kvalitetsvurdering, hver gang du køber et produkt.
Den vigtigste kilde til energi er kulhydrat. Her er det vigtigt at starte med at slå fast at kulhydrat skal være de såkaldt langsomme (maltodextrin (polymeriseret glucose), fruktose (frugtsukker), maltose (maltsukker), etc.). Forskellige sirupsformer hvis de er fra en naturlig kilde vil gå ind under begrebet fruktose. En anden type kulhydrat som man vil støde på er de hurtige kulhydrater (dextrose (druesukker) eller glukose ("alm." sukker)). Andre former for kulhydrater anvendt set i produkterne er stivelse polysakkarider (müesliformer eller havrefibre).

Mineraler
Mineraler i produkterne bør der især være i gelkoncentraterne og drikkene. Salte som natrium, kalium og magnesium. Det er op til det enkelte firma hvilke salte de vælger som mineraltilsætning, her er måske en forklaring på prisforskelle mellem produkterne idet nogle salte er dyrere at tilsætte dvs. en kvalitet, der koster lidt mere i produktionen af produkterne.

Tilsætningsstoffer
Tilsætning af C og E vitamin i produkterne er et forsøg på at benytte en naturlig antioxidant, altså konserveringsmiddel. Vitaminerne kan også deklareres som Askorbinsyre (C vitamin) og Tocoferol (E vitamin). C vitamin bruges til at konservere rene kulhydrat kilder. Kombinationen af C og E bruges til kulhydratrige produkter med et vist fedtindhold.
Når man taler fedt/olier er man nødt til at få med, hvilken slags fedt der er i produktet. Er det en hærdet/mættet olie eller det er en uhærdet olie, som kan gå ind i en opbyggende funktion i kroppen og ikke bare virke belastende for systemet, dvs. fedende eller meget iltkrævende. Ilt skal bruges i musklerne og ikke til forbrænding af fede olier/fedt, det er jo det sidste man ønsker som udholdenhedsmotionist, at ilten bruges til forbrænding af fedt. Til gengæld mangler de fleste producenter noget mere essentielt i deres sortiment, et oliesyretilskud, simpelthen fordi oliesyrer er livsnødvendige (vitaminlignende), idet vi sjældent får nok på normalt blandet kost, som ofte er fattig på umættet olie og fede fisk.
Et noget mere tvivlsomt tilsætningsstof man støder på når man studerer produkterne er kunstige sødemidler. De optræder som Aspartam, eller som det hed i 90erne da det var et mønsterbeskyttet navn, Nutrasweet.

Former for produkter
Sportsprodukter indenfor ernæring er blevet mere almindelige i de senere år og man støder på fænomener som: energibar, sportsbar, proteinbar, energigel og energidrik. Hvordan skal disse betegnelser så forstås!?

I nedenstående tekst betragtes monosakkaridet, fruktose, som et disakkarid. Dette underbygges af at fruktose, fysiologisk set, optræder som et disakkarid.

Energibars
Definitionen af en energibar er 100% langkædede kulhydrater i form af disakkarider tilsat polysakkarider (stivelse i form af gryn – f.eks. havregryn) for at stabilisere disakkariderne. Dvs. disakkarider er flydende og polysakkarider er faste (stivelse findes i næsten ren form i kartofler). De to kulhydrattyper blandes i et passende forhold så man får en fast masse. Denne masse kan så tilføres smag (aroma), salte (natrium, kalium og andre næringssalte) og antioxidanter i form af vitamin C (ascorbinsyre) og/eller E (tocoferol).

Sportsbars
Udgangspunktet her er smagen. Smagen kan i høj grad forbedres, i forhold til energibaren, med sliklignende ingredienser: tørrede frugter, nødder, chokolade, forskellige overtræk (chokolade eller yoghurt) etc. Desværre medfører det også et stort indhold af mættet fedtstof. Udfra en ernæringsmæssig synsvinkel er det ikke noget vi har ekstra behov for, idet fedtstof kræver ilt for at blive omsat i kroppen.
Sportsbaren er selvfølgelig et sundt alternativ til andre snackbars, såsom Mars, Yankeebar og andre chokoladebaserede snackbars. Et stort indhold af tørrede frugter giver et tilsvarende stort indhold af kortkædede kulhydrater (monosakkarider som f.eks. glucose). Når frugterne tørres omdannes sukkerarterne fra fruktose til glukose, dette forklarer også den rige søde smag.

Proteinbar
Indeholder enten sojaprotein, hvedeprotein eller valleprotein (caseinat) tillige med en kulhydratkilde – igen langkædede kulhydrater for at ikke få et ustabilt blodsukker, der kan medføre utidig sult. Fedtindholdet bør være minimalt, men da alle indeholder et overtræk (chokolade eller –yoghurt) har de alle et højere fedtindhold end energibaren. Et højere fedtindhold i proteinbaren kan accepteres, idet det er de færreste som spiser proteinbar under idrætsudøvelsen. Proteinbaren må gerne indeholde nogen næringssalte: natrium, kalium og magnesium, der hjælper til at øge restitueringen.
Den lettest fordøjelige proteinkilde for et menneske er valleprotein (animalsk oprindelse), som er nedbrudt i aminosyrer (forfordøjet) fremfor soja- og hvedeprotein, da de sidstnævnte er vegetabilske og skal omdannes til animalske aminosyrer, hvilket vil give et spild i proteinerne. Desværre er valleprotein en mejerikilde, som nogen personer kan mene, at de har allergi eller intolerance for, men det høres jo ofte også om hvede- og sojaprotein.
Et stort spørgsmålstegn ved alle disse proteinprodukter, som udbydes på markedet , er at for de fleste sportsudøvere er ekstra protein overflødigt (med mindre man ønsker at opbygge sin muskelmasse). Proteinbehovet hos mennesker er, alt efter litteraturvalg, mellem 1-2g/kg legemsvægt og til en person der spiser en normal blandet kost opfyldes proteinbehovet let. Almindelig kost indeholder masser af proteinkilder i form af kød, bælgfrugter og nødder. Proteinindtag udover 1-2g/kg legemsvægt skal på en eller anden måde udskilles, det der skal udskilles virker ikke opbyggende, det virker belastende for systemet – dvs. det frarøver muligheden for restituering. Derfor vil en kulhydratkilde virke langt bedre end en unødig bar med ekstra protein der i yderste konsekvens virker belastende for kroppen.

Energigel
Optimalt skal en gel tages inden man føler behov, altså fordi blodsukkerniveauet er blevet for lavt. Symptomerne er langsom reaktionsevne, svimmelhed mm.
En gel opstod som en hurtigere kilde til indtagelse end en energibar, idet det ikke altid var muligt eller tog for lang tid at indtage energibaren. Sukkerformerne og saltene der er i en gel bør ligne indholdet i en bar, med den forskel at polysakkariderne (stivelsen) ikke kan anvendes, idet der er tale om en flydende masse (gel).
En energigel bør indeholde 100% langsomme kulhydrater (maltodextrin og fruktose). Ligeledes bør den indeholde salte sådan at hver gang man indtager en gel får en kontinuerlig tilførsel af mineralsalte, der sikrer kroppens evne til at binde væske. Væsken er transportmediet for kulhydrat og sikrer at det kulhydrat man indtager transporteres via blodet til musklerne, hvor det bliver forbrændt, herved spares kroppens glukosedepoter længst muligt. Gelprodukter helt uden næringssalte transporteres kun meget langsomt fra mavesækken, de bliver liggende i maven, skvulper rundt og derfor ikke transporteret til musklerne som brændstof.

Energidrik
I udgangspunktet bør en energidrik indeholde en kombination af langsomme kulhydrater (fruktose og maltodextrin) og hurtige kulhydrater (glucose og dextrose). Der er ikke mange som tror at de kan klare en sportspræstation alene på sportsdrik, derfor forsikrer de sig ved at have bars og gels i lommerne til blodsukkerstabiliseringen. Indtagelsen af ekstra langsomme kulhydrater gør at kan det være ønskværdigt at der er en smule dextrose i energidrikken for at give energi "her og nu". Får man for meget hurtigt kulhydrat vil man opleve et kraftigt blodsukkerudsving ligesom når man drikker en Coca Cola eller "gamle" sportsprodukter fra 80erne, som "Tuborg sport" og "Faxe kondi", der udelukkende indeholder hurtige kulhydrater (dextrose).
I energidrikken bør der være mineraler, kalium, natrim, magnesium, ikke mindst fordi det er en anbefaling fra fødevaredirektoratet i DK at de findes i sportsdrikke. Salte forsvinder gennem huden med sveden, især ved aktivitet i varmt vejr. Gennem en sportsdrik sikrer man sig en kontinuerlig erstatning for dette tab. Derfor er ren kulhydratdrik (maltodextrin), som mange sportsudøvere benytter sig af pga. den lave pris, ikke det bedste alternativ.
En tilsætning som man desværre vil finde i nogle produkter er kunstige sødemidler i form af Aspartam. Dette kunstige sødemiddel giver "falsk" sukker til kroppen idet det kun er den søde smag som minder om sukker. Virkningen af sødemidlet er lig nul i sportslige sammenhænge. Under idrætsudøvelse skal man ikke narre kroppen for energi. Firmaerne benytter sig af det fordi de gerne vil lave en energidrik på 100% langsomme kulhydrater (maltodextrin), men i det maltodextrinen ikke har en sød nok smag i sig selv bruges Aspartam til at pifte smagen op.
Trods den ønskede opbygning af sportsdrik ses alligevel mange produkter enten på rene hurtige kulhydrater (monosakkarider) i form af ren glukose eller i kombination med dextrose.

Hvordan skal sportsprodukter bruges
Sportsdrik kan bruges før, under og efter idrætsudøvelse.
Energibars kan bruges før, under og egentlig også efter idrætsudøvelse.
Gels kan bruges under vejs.
Protein- eller restitutionsbar kan bruges efter idrætsudøvelse, hvor man restituerer til næste træningspas eller konkurrence.
Før en idrætsudøvelse vil man bygge sine glukose-/væskedepoter op med henholdsvis drik og en sportsbar, men gerne en sportsbar med så lavt fedtindhold som muligt (i stedet for at bruge energi på at forbrænde fedt).
Under vejs benyttes ligeledes sportsdrik til vedligeholdelse/genopretning af væskedepotet. Man vælger så, alt efter intensitet, enten at bruge gel eller energibar. Sportsbaren kan også bruges ved idrætsudøvelse med lav intensitet, det kan være en udholdenhedssport mens den stadigvæk er i sit indledende tempo eller det kan være tekniske idrætsgrene.
Efter udøvelsen bør alle genoprette deres væske depoter med sportsdrik, idet man har en øget evne i ca. 45 min. efter endt idræt til at genopbygge glykogen i musklerne og genoprette væskedepoter og mineralbalance.
Her kommer så spørgsmålet: hvad skal jeg spise? Skulle man tro firmaerne skulle man spise et proteinholdigt produkt , men idet det er sukkerdepoterne som er nedbrudt bør det være individuelt om man spiser både protein og langkædede kulhydrater for at genopbygge eller om man kun vil spise langkædede kulhydrater. Her bør man gå ind og se på hvad der skal ske den næste dag, hvilken intensitet der skal trænes med og hvilken kondition udøveren har. Med andre ord så kræver alt under daglig hård træning ikke ekstra protein.
Hvem skal så bruge proteinbar? Som før sagt er det individuelt fra person til person om der er behov for ekstra protein, men motionister der træner daglig pga. et træningsophold, til en brat sæsonstart og selvfølgelig professionelle cyklister, der træner mere end en gang dagligt.

Sammenligning af produkter
Udgangspunktet for sammenligningen af produkter på markedet er som før sagt sket udfra granskning af indholdsdeklarationer. Nedenstående tabeller viser de inkluderede produkters indhold af et udvalg af ønskede kulhydrater og mineraler. Ligeledes er der medtaget nogle få uønskede ingredienser/tilsætningsstoffer (mættet fedt og kunstigt sødemiddel).

Set på markedets produkter ender man i en situation hvor der kun er tre produkter der lever op til definitionen af en energibar.
Det er PowerBars Performancebar, High5s energibar og Maxims energibar uden overtræk. De er de eneste tre bars hvis fedtindhold er lavt nok. Forskelle opstår dog når man sammenligner kulhydratsammensætning i barene.
H5 og Maxim energibars har en overvægt af tørret frugt, hvilket giver et højt indhold af hurtige kulhydrater (glucose). PowerBar Performance derimod har holdt sig 100% til formlen fruktose/maltodextrin, som er fysiologiske disaccharider, den rigtige kulhydratkilde. Her er tale om den mindst insulin belastende sukkerform, dvs. den tåles af folk med ikke-insulin krævende sukkersyge (diabetes II).

Extrans energibar kom ikke i kategorien energibars, den er pga. kulhydrat og fedt sammensætning kommet i gruppen sportsbar. Her er i forvejen tre kandidater PowerBars Harvestbar, High5s Sportsbar og Maxims energibar med overtræk.

PowerBar vælger ikke at overtrække deres bar, vælger i stedet at iblande ingredienserne af "slikkarakter" eller bedre tørret frugt med en karakteristisk smag. Hvis man ser på varedeklarationerne har sportsbarene et fedtindhold omkring 5-8%, hvor ca. halvdelen er fra mættet fedtstof alt efter smagsvariant. Hurtige kulhydrater i form af glukosesirup er, bortset fra PowerBars Harvest, en meget brugt ingrediens hos Maxim, High5 og Extran.

PowerBars Harvestbar skal fremhæves for sit lave fedtindhold og ligeledes lave indhold af hurtige kulhydrater. En glædelig overraskelse er at ingen indeholder rigtig mange, unødvendige tilsætningsstoffer.

I proteinbars (restitutionsbars) må det primært være indhold af protein og langsomme kulhydrater man skal se på. Her klarer PowerBars produkter sig bedst idet Maxim og High5 indeholder for mange hurtige kulhydrater og mættet fedt, altså slikingredienser, der optager pladsen for protein. Dog kan man glæde sig over at produkterne er rene for unødvendige tilsætningsstoffer, hvilket gør dem, ligesom sportsbars, til en slags sundere slik.
Kun PowerBar har gjort en indsats for at holde andelen af mættet fedtstof nede i deres sortiment, dette gør disse produkter mindre iltkrævende at fordøje og ilt hører til i i musklerne og ikke i maven.

^* Ikke i alle smagsvarianter

Kun tre gels lever op til definitionerne af den optimale gel. PowerBars PowerGel, High5s energigel og Leppins Sqeezy, idet alle tre er opbygget efter, helt eller delvist, langsomme kulhydrater (fruktose, maltodextrin) tilsat næringssalte, desværre oplever man noget fatalt ved Extrans energidrik (brik) og Maxims energigel og det er at de indeholder 100% hurtige kulhydrater (glukose), overhovedet ingen næringssalte. Dette er sikkert forklaringen på alle de dårlige maver folk har fået i årenes løb af disse to produkter.

U Uønsket i sportsernæring

Med definitionen i minde er der tre produkter, der kan anbefales: PowerBars HydroPlus, Extrans Tørstslukker og High5s Isotoniske drik. Dog skal PowerBar fremhæves, idet den som den eneste indeholder alle anbefalede mineraler.
Andre produkter, High5s almindelige sportsdrik, Maxims drik og Leppins drikke er alle tilsat Aspartam, hvilket tidligere er omtalt som uønsket i sportsernæring. Extran har ligeledes i sortimentet en ren maltodextrin til opbygning af sukkerdepoter, desværre indeholder den ingen salte, derfor kan den ikke anbefales.

Test af bedste produkt
Det fremgår mere eller mindre tydeligt at det produkt som passer bedst ind i de opstillede kriterier for sportsernæring er PowerBar. Hele PowerBars sortiment er efterfølgende gennemprøvet under cykelture af varierende længder (50-210 km) og under forskellige temperaturforhold (træningsophold på Lanzarote).

Indpakning
Alle PowerBars produkter er pakket i folie, som er forsynet med et åbningspunkt, der gør åbningen lidt nemmere. Dog er det ikke altid at folien revner på den helt rigtige måde og man ender med at skulle bruge begge hænder/tænder til at åben den rigtigt. Dette gælder for alle bars, men mest energibaren, som jo gerne bruges "on the road". De andre typer af bars har man som regel lidt bedre tid til at åbne.
Gelen er i en fin indpakning, idet der er en passende åbning i posen, som ligeledes er let at åbne.

Konsistens
Svingende temperaturer giver svingende konsistenser af barene. Den type som bedst klarer sig overfor højere temperaturer er Harvest (sportsbaren), der fint holder både form og konsistens. Til gengæld er der problemer med proteinbaren! Den bliver meget blød under påvirkning af temperaturer over 23° C og dermed meget svær at få ud af indpakningen uden at skulle slikke den af. Performance (energibaren) har lidt de samme tendender, dog ikke så udtalt. De bedste temperaturer for enerigbaren ligger i intervallet 10-25° C herover bliver konsistensen en smule blødere end hvad godt er. Nogle varianter er mere tilbøjelige til at blive blødere end andre-mindste tilbøjelig er rosin/kanel.
Gelen er god ved alle temperaturer.

Smag
Der er en bred vifte af smagsvarianter for energibaren, ikke mindre end ti forskellige (banan, vanille, cappucino, skovbær, chokolade, æble/kanel, peanut, sesam, chokolade/sesam, rosin/kanel – opstillet efter min foretrukne smag).
Sportsbaren og proteinbaren er efter min opfattelse mest som et sundt alternativ til slik. Proteinbaren får i tre forskellige smagstyper, jeg vil bare sige chokolade, men nu er jeg også lidt "slikken".Sportsbarene er gode, meget frugtagtige, men der er for meget "tyggearbejde" i dem til brug på cyklen og endnu mindre brug under løb. Proteinbarene er ren slik, måske restituerer man bedre ved at spise den, men det er ikke noget mærkbart.
Gelene er gode med vand til (mindst 200ml, som der står på posen!). De fås i fire smagsvarianter: Lemon, vanille, jordbær/banan, chokolade og tropisk frugt (igen opstillet efter den mest foretrukne).

Funktion
Gelen giver et mærkbart skub i energidepoterne kort efter indtagelse, så det må siges at være godt.
Sportsbaren giver en dejlig mæthedsfornemmelse efter at man har tygget sig igennem. Med lidt tålmodighed under indtagelsen giver det en god oplevelse både smagsmæssigt og mæthedsmæssigt.
Energibaren er virkelig god, hvis man får pakken åbnet på en god måde er den meget let at pakke sammen og gemme til senere, hvis man ikke lige kunne spise en hel. Den giver ligesom gelen et mærkbart skub i benene, blot går der lidt længere inden man mærker "skubbet", derfor skal den indtages med omtanke og i god til inden man måske ved at man har tendens til at "gå kold".

HydroPlus
Sportsdrikken fra PowerBar fås i tre varianter (Lemon, appelsin, bær – bedste smag først!). Dejlig smag, blandet til ens egen smag, dvs. blandingsforholdet angivet på pakningen, stemmer måske ikke overens med din smag, så prøv dig lidt frem. HydroPlus i "refill bag" på 770g anslås at give 11 liter færdig drik, jeg kan let, med mit blandingsforhold få mellem 13-16 liter. Det er ligeledes vigtigt at huske at motion ved højere temperaturer kræver at kulhydratindholdet i drikken er lavere end ved motion ved lavere temperaturer. Højere og lavere temperaturer er, som så meget andet individuelt, men begynd allerede at tænke over det ved 20° C. Drik altid rigelig væske, mindst tre liter om dagen og mere på de dage hvor der trænes/konkurreres.

Husk dog…
Mange avancerede produkter forsøger at skabe behov hos os, dog bør man ikke glemme en banan. Endda har den organisk nedbrydelig emballage og den kan skylles ned med postevand, det kræver ingen blandingsforhold. Men hvordan ser en banan ud i din lomme efter 2 timer løb eller 4 timer i sadlen?

Read more

Principperne bag de mest gængse fjederforgafler. Read more

For 15 år siden fandtes der stort set kun stål på menuen, for den cyklist som skulle vælge cykelramme. I dag kan du vælge mellem, stål, aluminium, titanium, magnesium og kulfiber foruden nogle mere eksotiske materialer. Spørgsmålet er så, hvilket materiale der er bedst ? Read more

Er magnesium vejen til lettere cykeldele ? Read more

Næsten 37.000 besøgende fra 75 lande, hvoraf de 70 % var fra udlandet fortæller sit tydelige sprog, Eurobike er en global cykeludstilling og er nu klart den største cykelmesse på verdensplan. Read more

Nordens største cykelmesse vokser støt og roligt, og runder nu de 78 udstillere. Read more

Komplet landevejsgruppe fra Sunrace/Sturmey Archer Read more

Unik og innovative sol drevet øko venligt lys som kan bæres over skulderen eller sættes på en rygsæk og herved sikre specielt skolebørn. Read more

Nyt engelsk cykelmagasin som skiller sig ud fra mængden... Read more

Produkterne sælger sig selv Read more

Rapport fra Demoday Read more

Mere end to års udvikling ligger bag den nye landevejshjelm fra italienske MET som går helt nye veje. Read more

Shimano med elektronisk gearskifte ! Read more

Verdens letteste og stiveste kranksæt fra hjulspecialisten Read more

Den franske modekonge i utraditionelt outfit Read more

Praktisk cykelrute planlægning på dansk med unikke funktioner. Read more

Hør og se cykelrytteren Tom Veelers udtale sig om den kommende elektriske geargruppe fra Shimano. Read more

Shimano står selv i spidsen for en kæmpe hjultest. Read more

Skandinaviens største Cykel- og Knallertmesse fejrer i år 20 års jubilæum. Read more