Næsten 37.000 besøgende fra 75 lande, hvoraf de 70 % var fra udlandet fortæller sit tydelige sprog, Eurobike er en global cykeludstilling og er nu klart den største cykelmesse på verdensplan.
Undertegnede er kommet på udstillingen siden 1995, og har fulgt udviklingen på tæt hold. De første år var messen i store telte og tættere på byen. Lettere kaotisk, men med en fantastisk stemning. I 2002 flyttede messen til de nye moderne messe haller ved lufthavnen og der kom for alvor styr på tingene, ikke mindst, var der nu en rød tråd i den måde udstillerne var katagoriseret og det var let at finde det man ledte efter.
De seneste år er udstillingen nærmest eksploderet, og det har gjort at den før så forbilledlige logistik omkring udstillerne desværre er gået fløjten, så alt nu er blandet imellem hinanden og gør det svært at danne sig et overblik, men never mind, den gode stemning er stadig bibeholdt.
Trafikalt er messen en katastofe hvis man kommer i bil. Der var kilometer lange køer dagligt og blev rapporteret om håndgemæng blandt ophidsede bilister.
Messen byder på gratis busser og cykelparkering, hvorfor flere ikke benytter sig af denne mulighed er mig en gåde…
Som første gangs besøgende falder man let i svime over alle de cykler og stumper i alverdens udformninger, men efterhånden ”lærer” man at skille godt fra skidt i hvert fald set ud fra en nyheds vinkel. For der er meget ligegyldigt skrammel som cykelverdenen i mine øjne burde være foruden.
Hvis jeg skal pege på tre hovedpunkter som gør messen attraktiv ud over selvfølgelig selve messen må det være demodagen, de udendørs aktiviter og Eurobike Awarden.
Det er kun andet år at demodagen er på programmet og den er ubetinget en succes. Her har man rig mulighed for selv at prøve cyklerne og det er der heldigvis mange som benytter sig af. Specielt de mindre producenter har stor glæde af at kunne præsentere deres produkter, hvorimod de store som Shimano og Campagnolo i mine øjne, burde holde sig væk, hvis de ikke kan finde ud af at have tilstrækkelige med testcykler klar til et meget interesseret publikum. Shimano havde 6 cykler ude og trille med deres nye Dura Ace mens Campagnolo havde 4. Vi taler her om gigantfirmaer med mega omsætninger. Til sammenligning havde Scott 90 cykler og Specialized 50.
Eurobikeaward er stedet det sner hvis man er på udkik efter nogle af de mere nyskabende og anderledes cykelpordukter, selvom jeg jo nok syntes at visse af priserne blevet givet til nogle nyheder som ikke er diciderede nyheder og særligt nyskabende. Desuden er der en vis overvægtning af tyske produkter.
Racercykler
Kulfiber er stadig hot, men tendensen er klar, flere og flere er ved at tage det gamle materiale stål frem af mølposen igen, specielt de italienske producenter har støvet de gamle klassikere af i nye klæder.
Tyske Canyon er vokset på rekord tid fra en lille ubetydelig producent til en af de helt store spillere primært ved en meget agressiv markedsførings- og prispolitik.
Den mest interessandt nyhed fra deres kant var et forskningsprojekt omkring måling af komfort på rammer.
Mountainbikes
Her virker det lidt som om at alt ting står lidt i stampe. Den absolut største nyhed jeg så var danske Pronghorn som vi vender tilbage til, med en test. Deres fuldtaffjedrede mtb ramme hører til blandt de bedste.
Elcykler
var det helt store hit i år. Stort set alle mærke vareproducenterne har kastet sig over denne cykeltype. Vægten bliver lavere og lavere og problematikken med de tunge batterier bliver også bedre. Sidst men ikke mindst alle skeptikere skulle unde sig selv en tur på en af disse cykler.
Dagligdagscykler
Treks præsident lagde sidste år ud med at dagligdags cykel segmentet er der hvor der fremover skal tjenes penge. Nuvel alle de store producenter lancerer dagligdagscykler, men det slår mig at de vist ikke rigtig har forstået hvad målgruppen efterlyser, en cykel uden skærme er måske ok i det solbeskindende Califonien, men ikke i Skandinavien.
De bedste bud på brugbare hverdagscykler kommer for de små ukendte producenter.
Komponenter
Shimanos elektroniske Dura Ace gruppe var naturligvis det helt store samtaleemne, men kunne man få lov at prøve den NEJ !!
Shimano er i mine øjne ved at blive for store og temmelig arogante, måske også derfor at langt de fleste cykler på udstillingen var monteret med SRAM udstyr.
Campagnolo viste deres 11 speed grupper, Det virker som om dette gearræs ingen ende vil tage. Hvis så bare teknologien var bagud kompatibel kunne jeg se logikken i dette såkaldte fremskridt.
Storck viste udstillingsn letteste komplette geargruppe på 1755 g. Den bygger på Storcks eget Power Arm kranksæt samt modificerede udgaver af MicroShift gearet som vi tidligere har testet.
SRAM viste mindre opgrades på samtlige deres grupper. Rival gruppen er nu helt i kulfiber. SRAM har i mine øjne de bedste produkter indenfor landevej pt.
Truvativ Hammer Schmidt kranksættet var den helt store medie nyhed, selvom det rent faktisk ikke er nogen reel nyhed, da Schlufs Mountaindrive har været på markedet i adskillige år.
Det er forøvrigt en tendensen at de store markedsfører ”nyheder” i den helt store stil som rent faktisk har eksisteret længe under mere beskedne kår hos andre poducenter.
Rohloff har produceret deres Speedhub i 100.000 eksemplarer, sammenlignet med de andre helt store producenter er det sikkert ikke noget imponerende antal, men at de aldrig har haft reklamationer er imponerende. Det eneste problem jeg har hørt om er at gear olien fryser i ekstrem kulde og herved låser gearet.
Tout Terrain viste en fuld funktionsdygtig prototype på en trigger shifter til Rohloff navet, som et alternativ til drejegrebet. Tune har lavet et vægtoptimeret drejegreb.
Garmin Oregon er næste generation fra Garmin med topografiske kort og let navigation som vi kender til fra bilmodellerne. Opløsningen på det topografiskemkort var imponerenden. Der kommer tre modeller. Et oplagt hit til cyklister, bilister og vandrere.
Her er lidt billeder af de øvrige væsentlige nyheder.
Retro er IN og de gamle forkromede stålmuffer er blevet fundet frem af mølposen igen.
Time viste et ny hjulsæt med naturligvis kulfiber nav.
Udstillingens letteste cykel var igen i år fra tyske Spin. 3000 g !
Cannondale viste traditionen tro igen i år en konceptcykel kaldet Stelth, med mange elegante design løsninger som den integrerede styrfitting.
Shimanos elektriske Dura Ace gruppe var på alles læber, men kun i 2 eksemplarer.
De tyske letvægstsmede Tune kaster sig nu over Rohloff gearskifteren her i en letvægtsversion.
Colnago viste en af udstiilingens flotteste stålstel.
Gary Fisher forstår at at pleje sit image. Læs vores interview med ham fra sidste år her.
Dette pedalsystem minder påfaldende meget om M2Racers ORB pedal, som desværre ikke eksisterer længere.
Ritcheys Break Away ramme er egentlig ingen nyhed,men dette geniale system fortjener meget større udbredelse blandt rejsende motionister. Den viste udgave er i superlet titanium og kulfiber.
Specialized havde 50 mountainbikes ude og trille på demodagen, heriblandt denne CC topmodel, som var yderst velkørende,
Der var stor interesse til SRAM pressemøde om deres Hammer Schmidt kranksæt.
Passoni viste udstillingens letteste stålracer på 6,2 kg.
Scott havde 90 cykler ude og trille i modsætning til Shimanos 6 og Campagnolos 4.
Retrobudcykel i 50 er look
Kulfiber pulley hjul
CNC fræst titaniums kassete på lige godt og vel 110 g
Avanceret teknik præger mange af de flotte liggecykler.
iLink er et prisbilligt alternativ til Nokon kablerne.
Tune har sprælske farver og vægttuning som sit fornememste adelsmærke.
Links.
Eurobike 2008 Galleri
