CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Tern Verge X11 TEST: Tern Verge X11
Tern udvikler og forfiner løbende deres foldecykelkoncept. Med den nye Verge serien, har du nu muligheden for at kombinere cyklen med to forskellige hjulstørrelser... TEST: Tern Verge X11

Tern Bicycles udvikler løbende deres foldecykelprogram, der grundlæggende bygger på fire platforme med tre hjulstørrelser 20, 24 og 26″. Siden starten i 2011 har Tern Bicycles formået at gøre foldecyklen voksen.  Kvalitets- og prismæssigt starter deres modelprogram hvor de fleste andre slutter, fra mellemklassen og op.

En foldecykel har i sagens natur nogle kritiske punkter,men i takt med at teknologien udvikler sig, kan de næsten elimineres. Tern har således brugt megen energi på netop områderne hvor rammen skal foldes. Det kan du læse mere om her. Med en konsekvent markedsføring som producent af cykler til dagligdagsbrug, har Tern formået at appelere til en bredere gruppe af cyklister, med en global sammensat gruppe af udviklings-, design-, og marketingsfolk med et godt kendskab til hvad der rør sig på de enkelte markeder. Det har aldrig været Terns formål at udvikle hverken de letteste eller mest kompakte foldecykler på markedet, men derimod foldecykler, der kan bruges af alle, under helt dagligdags forhold, og som kan udvide brugsområdet betragtligt sammen med offentlige transportformer  og herved gør cyklen til en bedre alternativ for de fleste dagligdagscyklister end en almindelig cykel.

Billedgalleri af testcyklen

Tern Verge x11 testen kom i stand i forbindelse med redaktørens Tour de Alps project, hvor den har fungeret som trækæsel på en 2 1/2 uger lang tur fra Munchen til Verona med cykelanhænger. Foruden den testede topmodel Verge X11 findes to billigere modeller med identisk ramme Verge P10 og D9.

Specifikationer

  • Ramme: Hydroformed 6061 Alu
  • Forgaffel: Tern Tarnus Hyroforned 6061 Alu Disc
  • Kranksæt: SRAM Force 1 52 tands
  • Gear: SRAM Force1
  • Gearskift: SRAM GX 1×11
  • Bagskifter: SRAM X1
  • Bremser: Shimano Deore Hydraulic
  • Hjul:Kinetix Pro X Disc
  • Dæk: Schwalbe Durano 28 451 115 psi
  • Frempind: Syntace VRO
  • Styr: Kinetix Pro X
  • Greb: Ergon GS1
  • Saddelpind: Syntace Stasis
  • Saddel: Ergon SRX3 Pro
  • Farver: sort og sølv
  • Dimensioner sammenfoldet: 38 x 80 x 74 cm
  • Størrelse: Unisize passer til mellem 142 og 190 cm
  • Gearspænd: 24″ – 102″ (1.94 – 8.17 m)
  • Vægt: 10,2 kg
  • Pris: kr. 18.799,-

Afprøvning
Tern Verge X11 er en flot og sporty cykel med alt hvad den kræsne cyklist kan ønske sig i letvægtkomponenter og lir. Den leveres sammenfoldet og klar til brug, bortset fra pedalerne. Desværre kunne man godt have udvist en smule mere omhu og sætte mere elegante lovpligtige reflekser på den.  De findes, og er tit afgørende for, om cykelfolket lade dem sidde på, eller vælger at tage chancen og pille dem af.  Den blankpolerede ramme i kombination med de turkisblå nav og  frempind giver et flot elegant design. For at få lidt bedre momentum i hjulene er Tern gået en størrelse op til 20″ 451 størrelsen, der oprindelig er den gamle BMX hjulstandard. Dette sammenholdt med den nye geometri, som borger for endnu bedre sporstabilitet, giver for en foldecykel nogle ekseptionelt fine køreegenskaber. Læs mere her.

Der er mange gennemtænkte løsninger på Verge X11, bl.a skåner låsehåndtagene de lidt udsatte hængsler, når cyklen er sammenfoldet, så de ikke kommer i kambolage med hænder og tøj ved transport. En anden nyttigt feature hentet fra den frembusende Gravel segment, er at den kan monteres med to hjulstørrelser uden at gearing og geometri ændres. Standard er den med 451 og 28 mm Schwalbe dæk til sport og fart. Men der kan også sættes 406″ hjul på den, som er den mest udbredte i 20″ segmentet med de store Schwalbe Ballon dæk. De to kombinationer har samme hjulomkreds men den sidste giver naturligvis bedre komfort. En positiv trend, at man kan nøjes med en cykel og udstyre den efter behov.

Tern X11 er en livliv og sporty cykel med en levende acceleration og kvik styrrespons. Fordi styret og hængsler er så stive opfører den sig eksemplarisk på opkørsler hvor man ofte vrider mere i styret.  Under normale forhold er 1×11 gearingen fra SRAM tilstrækkelig, bortset fra mangel af det helt høje og helt lave gear. Også på nedkørsler har X11 imponeret med en fremragende sporstabilitet både med og uden anhænger  Tour de Alps. Syntace frempinden kan vinkles i højden så der  kan opnås en mere eller mindre langstrakt kørestilling. Er det ikke nok, findes endvidere fire forskellige styrstammer med forskellig højde og vinkling. Som alle de øvrige Tern modeller har den alt i beslag til bagagebærer,  skærme og tasker, som kan tilkøbes som ekstra tilbehør. Tern Verge x11 er sikkert ikke cyklen for alle, men for superpendleren eller cyklisten som rejser meget er den et godt alternativ til den traditionelle cykeltype.

Plusser

  • Sporty
  • Sporstabil
  • Køreegenskaber

Minus

  • Lille udbud af dæk til 451″ hjulet
  • Magnetlåsen

Ligesom de øvrige modeller, fås et omfattende tilbehørsprogram til cyklen lige fra kufferter, til forskellige tasker og bagageløsninger.

Konklusion
Tern Verge X11 er en specialcykel og vil for mange alene grundet sin pris være en stor mundfuld, men har du en lidt alternativ og fremsynet tilgang til det at cykle, ikke mindst i kombination med andre transportformer, kan den vise sig netop at være den rette cykel for dig. De tekniske løsninger, byggekvalitet og ikke mindst køreegenskaberne lader intet tilbage i forhold til en almindelig cykel. For cykelglobetrotteren er den lidt af et hit.

Link

CYKELPORTALEN