Indlæg tagget med ‘SADLER’

Bontrager Evoke Inform

Det Trek ejede cykelkomponent firma Bontrager udvider paletten med tre nye mountainbike sadler som bygger på Bontragers lange erfaring med ergonomisk korrekte cykelprodukter.

Evoke bygger på den forskning Bontrager har udført indenfor  anatomi, biomekanik og saddel form i forhold til god komfort  og god blodgennemstrømning.

Evoke saddles har en række nye teknologier som Bontrager samlet kalder InForm. Det dækker under bl.a Size Specific Curvature™, Posture Specific Design™, Contour Relief Zone™, and Zone Density™ padding, for at give god komfort og støtte for alle typer af MTB kørsel inkl 24 timers løb.

Evoke RXL
Top sadlen tænkt til den seriøse cross country rytter og supermotionisten, the Evoke RXL benytter Bontrager’s ekslusive inForm teknologi samt en kulfiber forstærket bund, hule titaniums rails. Vægten er 170 g og den vejl. udsalgs pris kr. 799,-

Evoke RL/RL WSD
Kvinde specifik udformning mht til ergonomi. Ekstra dæmpning på sider og i næsen. Vægt 240 g og den vejl udsalgspris er kr. 599,-

Evoke R/R WSD
Denne saddel er den perfekte upgrade hvis du er på udkik efter en behagelig saddel med god ergonomi til en fornuftig pris kr. 399,-

Gilles Berthoud

GB02
Vi lever i en tidsalder, hvor alt efterhånden er maskin fremstillet og spyttes ud i stort styk antal uden sjæl og sans for den håndværksmæssige tradition.

Franske Gilles Berthoud er en undtagelse. I hans butik og værksted fremstilles cykelkomponenter efter gamle håndværksmæssige traditioner og i materialer som læder og stål.

GB06

Cycles Gilles Berthoud er specialist i fremstilling af cykelstel, tandems, styr, hjul, forgafler og sadler.

GB03
Gilles Berthoud er repræsenteret i Danmark igennem Marker Scandinavia.

Besøg hans unikke cykelunivers her

Selle Bassano Modular

Modular01
Saddelproducenten Selle Bassano har løst et af mange problemer med cykelsadler på en fiks og elegant måde.

Det er den første saddel som er fuldstændig opdelt i længderetninge. Bredden kan justeres fra 0 – 30 mm ved hjælp af en lille unbraconøgle. Ved at kunne justere bredden og individuelt tilpasse den til den enkelte rytter kan man eliminere mange af de tryk gener mange cyklister oplever.

modular02

Sadlen fås i to udgaver, en til mænd som er 278 mm lang og en til kvinder som er 245 mm lang.  Sadlen er polstret med noget kaldet 3-ZONE comfort plus og beklædt med Lorica microfibre. Bredden kan justeres mellem 133 og 163 mm.

Højden er 50 mm og vægten ligger på henholdvis 275 g og 260 g (mand(kvinde).

Modular03

Læs og se mere her:

Læs vores uddybende test af andre specielle sadler her:

ISM Adamo Podium

Vi har tidligere testet en saddel fra Ideal Saddle Modification ISM.  De har nu to nye sadler på bedding.  Princippet i sadlerne går i sin enkelhed ud på at fjerne det genitiale tryk som alle andre sadler har. Dette gøres ved at designe en todelt “næse” som er kortere end en traditional saddel. Læs mere i vores test af sadlen nederst.

podium

Adamo Podium
er den
ultimative landevejssaddel. Det har taget 5 år at udvikle den . Den er designet i samarbejde med  Tour de France ryttere for at nå frem til den mest optimale udformning firl brug i professionelle cykelløb. Resultatet en en længere og smallere design.   270mm lang og 130 mm bred. Udbydes i hvid og sort.

breakaway

Adamo Breakaway
har den samme bio-mekaniske udformning som Podium men med mere fyld og gel for at gøre den mere komfortabel. dium. Det gør den mere velegnet for motionisten.Længden er 270mm og bredden 135. Fås også i sort og hvid.

Læs mere her.

TEST: Selle Italia SLR

Selle Italia er blandt klassikerne når det kommer til den ædle kunst at bygge gode cykelsadler.
Eventyret starter helt tilbage i 1897 og en af deres nok mest banebrydende designs, var Flite sadlen som for alvor satte gang i flot og minimalitisk designede cykelsadler. Men alle deres sadler er kendt for høj håndværksmæssig udførelse og mit generelle indtryk, er at man aldrig rigtig går galt i byen, uanset hvilken model man vælger.

SLR Kit Carbonio Flow
er en rigtig liresaddel, i hvidt læder og med fritlagt kulfiber bagest.  Med en vægt på 125 g ligger den også i den absolut lette ende. Hele sadlen er opbygget omkring en kulfiberbund og stel. Denne er beklædt med en ganske tynd polsring og et fint hvidt læderbetræk.

I miden er der en udskæring som angivelig skulle gøre den mere bahagelig at sidde på.
Kulfiber og lav vægt har sin pris. Næsten 1200 kr skal op af lommen for at blive ejer af  vidunederet.

SLR XC
Er i modsætning til sin hvide søster opbygget på et stålskelet hvorfor vægten er en anelse højere nemlig 175 g
Polstringen er i et kunstmateriale kaldet Lorica. Det er todelt med en nærmest gummiagtig struktur i midten og en helt blank i siderne.
Prisen ligger omkring de 900 kr.

Afprøvning
Det er svært at dømme de to sadler ud fra hinanden, da de er påfaldende ens at sidde på.  Den umiddelbare forskel er den glatte overflade på XC modellen som bevirker at men glider lidt mere rundt på sadlen.  Desuden føles XC sadlen subjektivt en anelse blødere hvilket jeg først og fremmest tilskriver Cr.Mo railen som er noget mere eftergivelig end kulfiberen på Flow sadlen.

Begge sadler har stort set samme udformning og dimensioner. Jeg kan ikke afgøre om hullet i midten på SLR modellen skulle giver mere komfort end uden. Personligt anser jeg det lidt som en lireeffekt.
Ulempen er ihvertfald til at føle på når det er koldt og det regner.

Konklusion
De to sadler fra Selle lever til fulde op til hvad man kan forlange at en god cykelsaddel, Om man vil vælge den ene framfor den anden er sikkert et temperentmenst spørgsmål og så naturligvis prisen.

Links
SelleItalia
Marker Scandinavia

TEST: Selle Italia SLR Teknologika Flow

Selle SLR Teknologika Flow er en fornem repræsentant for devisen om at man ikke skal skue hunden på hårene.  Nuvel tænker mange “den ser jo drøn godt ud” .  Ja netop derfor. Jeg tilhører den gruppe af cyklister som for længst er kommet over det stadie hvor jeg vil udsætte mig for unødvendige lidelser, bare for at have den “rigtige” cykelsaddel.
Indrømmet første gang jeg så denne Selle saddel, var jeg tilbøjelig til at afvise den med det samme, da jeg var forudindtaget ,af det faktum endnu ikke at have kørt på en kulfibersaddel som var komfortabel og behagelig.  Heldigvis gav jeg den en chance.

Selle Italia er en af pionerene inden for cykelsadler med aner tilbage til 1897. Mange husker sikkert den næsten revolutionerende Flite Evolution som kom på markedet i starten af  halvfemserne og satte dagsordenen for sadler de næste 10 år, hvorefter den nye SLR serie blev lanceret. Flite sadlen gjorde for alvor op med  teten,  at cykelsadler skal være grimme og tunge.

Afprøvning.
SLR Tekonogika Flow er en meget elegant sadel som tydeligt viser Selle Italia lange tradition for godt håndværk i kombination med ny teknologi. Selve sadlen består af et kulfiberstel  som er limet på selve sadelskallen som naturligvis også er i kulfiber.
Omkring 2/3 af skallen er dækket af EVA skum som igen er dækket af ægte kernelæder.

Polstringen er meget tynd og dækker kun sadlen midtpå.  Dette er også medvirkende til det meget flotte design. der fremhæver den rå kulfiberkant. Toppen af sadlen er forsynet med et aflagt hul som Selle kalder Trans Am.  Princippet i dette hul skulle være at holde de mere ædlere dele fri for direkte tryk.  Selve profilen af sadlen er meget smal og sportspræget. Sadlen er 131 mm bred og 275 mm lang og vægten er lave 120 g.   Selve monteringen er som alle andre sadler bortset fra at stellet er i kulfiber så det ikke kan klare al for hård tilspænding, så en momentnøgle er på sin plads her, hvis du vil være på den sikre side.  Pga af sadlens udseende er der ikke megen plads til justeringer i længderetningen, noget man skal være opmærksom på hvis man normalt har sin saddel monteret i yder positionerne.
Da næsen er meget bred og helt upolstret, er det vigtigt at sadlen sidder helt korret, hvad naturligvis er individuelt. Min erfaring sagde en ganske svag hældning fremad.
En anden ting er bukser med for kraftig polstring, som let sætter sig i klemme i udskæringen og får den modsatte effekt nemlig at give ukomfort og klemmefornemelser.
Med de rigtige bukser med et tyndt polster, og den rette indstilling er sadlen perfekt mht til komfort og fuldt ud på højde med andre komfortable sadler.

Konklusion.
Selle Italia SLR Teknologika Flow har været et meget positivt bekendtskab som for alvor afliver myten om at kulfibersadler er ukomfortable. Den er et fornemt eksempel på en ætetisk flot og let saddel som er en fornøjelse både for øjet og  for popoen.
Eneste ulempe jeg umiddelbart kan få øje på er en meget høje pris på mere end 2 kilo kroner.

For funktion giver vi og for pris .

Links.
Selle Italia
Marker Scandinavia

TEST: SelleRoyal Respiro

Selle Royal er ligesom Selle Italia også et af de gamle hæderkronede saddelfirmaer.
Respiro har været markedsført i alverdens cykelblade med stort anlagte annonce hvor letpåklædte damer med seksuelle undertoner redegør for produktets fortræffeligheder.

Målgruppen er dagligdags segmentet hvor komfort er afgørende.
Modelgruppen er delt op i en herre og kvindemodel  som hver især  tilgodeser de to gruppers specielle behov for god siddekomfort.

Materialet er et kunst læder produkt kaldet Cool Microtex, som angivelig skulle have en overfladetemperatur op til 25 grader lavere en konventionel sort lædersaddel.
Sadlen er i herre versionen ret bred og med en 35 mm luftkanal i midten som har indsugning foran i næsen. Selve luftkanalen er beskyttet af et tyndt metalnet.
Saddelstellet er i CrMo og hele sadlen vejer 345 g.

Afprøvning.
Det første man bemærker , er at sadlen er uædvanlig blød. Jeg mindes ikke at have kørt på en så blød saddel før.
Det er yderst behageligt når man cykler i almindelige bukser, hvad den jo også er tænk til.
Luftkanalen har jeg svært ved at kunne se berettigielsen i. Den skulle angiveligt reducere temperaturen med 1 til 2 grader. Dette sammenholdt med de op til 25 graders reduktion på selve saddelmaterialet virker ikke videre logisk.  Jeg har heller ikke kunnet mærke nogen forskel overhovedet, selv med indsugningshullet blokkeret.

Selve overtrækket er forøvrigt ikke særlig slidstærkt og kommer hurtigt til at se slidt og nusset ud.

Konklusion.
Intentionen med denne saddel har sikkert været god nok, men jeg syntes ikke det holder  i praksis. Det er sjældent at jeg tester produkter som er deciderede dårlige, men Respiro er meget tæt på.  Det er synd og skam, da Selle laver nogle fremragende sadler under navnet Fizik.  Sadlen havde  været bedre og lettere uden indsugningsmanifolden som overhovedet ingen funktion har, andet end at skal se smart og anderledes ud.

For funktion giver vi og for pris
Prisen er kr 549,-

Links.
SelleRoyal
Bikersbest

TEST: Charge Spoon TI

Hvad er en god cykelsaddel. I mine termer er det en saddel som ikke gør det store væsen af sig men bare fungerer ubemærket.  Ligesom de øvrige cykelkomponenter, er der utroligt meget mode og lir i cykelsadler nu om dage.
Personligt syntes jeg det er utroligt hvad folk udsætter deres bagdel for, bare fordi det skal være det “rigtige” mærke eller materiale. Bevares jeg kan også falde i svime over en lækker kulfibersaddel, men når det kommer til at sidde på den , så står jeg af.
I disse år oplever vi det ene mere fantasifulde saddeldesign efter det andet, som reelt set ikke har nogen dokumenteret virkning fremfor en mere almindelig udseende saddel.

Charge Spoon er en i Danmark temmelig ukendt saddel, men en god repræsentant for en saddel som både ser godt ud og er rar at sidde på.. Spoon TI er topmodellen med Titanium stel.  Forgivningsmæssigt har den klassiske Selle Flite saddel ikke levet forgæves. Den har helt klart  været en inspirationskilde, og det er der bestemt heller ikke nogen dårlig reference. Flite sadlen er stadig en klassiker.

Afprøvning.
Ingen fancy indpakning her. Man får hvad man betaler for.  Sadlen levers i en plastikpose påsat en skilt som fortæller lidt om materieler og teknik. Og materielet er ægte læder som er perforeret for at give lidt ventilation og en vis modstand mod at skride.
Saddel er sporty i dsign med en forholdvis smal form. I midten er en mindre fordybning som skal eliminere tryk. Finish og forarbejdning er til rent UG med meget flotte syninger.
Man kan diskuttere om hvidt læder til en saddel er videre praktisk, men mode har stor betydning her. Foruden hvid fås den også i en sort, grå og en flot klassisk brun farve.
Polstringen er moderat, men komfortmæssigt er der ikke megt at komme efter med denne saddel.  Rigtig monteret mærker man ikke meget til den. Den gør sit arbejde godt uanset om du er til korte eller lange ture. Den er afgjort i den mere faste og sporty ende hvad affjedring angår, men alligevel kan man snilt cyklen endog meget langt på den uden at få problemer. Den er lige velegnet til landevej som til mountainbike og touring.
Sadlen vejer 240 g.

Konklusion.
Charge Spoon er et rigtig godt produkt og universel anvendelig for langt de fleste, da de basale saddel egenskaber er iorden.  Design er en smagsag, men jeg syntes godt om det klassiske design som også vil være moderne imorgen. Prismæssigt får man rigtig meget saddel for pengene. Den koster ca. det halve af tilsvarende såkaldte mærkevarer sadler.

Pris er omregnet ca. 450,- Sadlen kan købes direkte hos Charge Bikes.

Link.
Charge Bikes

TEST: ISM Adamo Racing saddel

Kan en saddel se sådan ud ?
Med et så aparte udseende, havde jeg næsten bestemt mig for ikke at bruge mere tid på den. Men man skal jo som bekendt ikke skue hunden på hårene, og i dette tilfælde ville det også have været en fejltagelse.

Adamo ISM er et rigtigt godt bud på en saddel som vil kunne løse nogle af de problemer specielt mange mandlige cyklister kæmper med. Jeg har set talrige sadler med huller,udskæringer og diverse puder. Hvad der ofte virker som en god ide holder bare ikke i praksis. Har du nogensinde spekuleret på hvorfor stort set alle triathleter og profesionelle cykelryttere bruger en konventionel udseende saddel. Nok fordi den er det bedste. Komfort huller og komfort punkter virker sjældent korrekt, måske med en undtagelse, denne Adamo saddel.

Afprøvning.
For personer med siddeproblemer fra spidsen af sadlen, er der godt nyt her, da Adamo helt har fjernet den traditionelle saddelspids. Sadlen er ca. 3 cm kortere end andre sadler og er foran todelt.

Det virker rent faktisk at fjerne spidsen helt. Istedet for at sidde på sadlen hænger du nærmest ud over den med de ædlere dele helt fri. Du får derfor også en anden vægtfordeling med mere vægt på styret. Dette påvirker selvfølgelig håndteringen af cyklen og kræver en smule tilvænning.  Du har ikke samme kontrol over cyklen som med ordinær saddel hvor du nærmest griber om sadlen med lårene og herved kontrollerer den.

Den todelte front er meget fleksibel og de kan bevæges helt uafhængigt af hinanden. Selv anbefaler Adamo at sadlen skal hældes en smulle nedaf. Det var ikke tilfældet  ved mig. En helt vandret placering   var optimal  for mig. Men det er meget individuelt.  Jeg skulle også have sadlen noget længere tilbage end for min normale favorit position.
Du mærker straks  om sadlen sidder forkert da de todelte “horn” da vil vil genere for meget på indersiden af lårene.

Groft sagt kan man sige at sadlen eliminerer et af problemerne med tryk på genitialerne med et lettere tryk på siden af lårene.  Jeg  har kun cyklet i kortere tid med sadlen men oplevede ikke det som noget problem.  Selve den håndværksmæssige udformning af sadlen er til rent UG.  Ægte læder og daddelfri syninger. Længe siden jeg har set så flot finish på en saddel.

Tekniske data.
Længde 240 mm
Bredde 130 mm
Grå læder med Gel puder
Titanium stel
Vægt 280 g

Konklusion.
Adamo er ikke sadlen for hvem som helst.  Jeg vil kun anbefale den hvis alle andre forsøg med mere konventionelle sadler, har slået fejl. I den sammenhæng er den uden tvivl et af de bedste bud på en ikke konventionel saddel som virker. Sagt på en anden måde. Er din cyklen korret indstillet.  Du har en god saddel. Du bruger gode bukser og måske også buksefedt. Og du oplever stadig problemer, så køb denne Adamo.  Den kunne vise sig at være svaret på dine bønner.

Vejl. udsalgspris 1100,-

TEST: SQ Lab Super 6


Saddel uden puder

De seneste år er der kommet en helt ny trend inden for sadler.  De skal være komfortable. Dette gøres på mange forskellige måder, men efter min mening ikke altid helhjertet.
De fleste er naturligt nok baseret på et gennemsnitligt kompromis, da den menneskelige anatomi også på dette område er forskellig.


SQ Lab monteret med det ene sæt puder

Tyske SQ Lab har udviklet en saddel med udskiftelige siddepuder.  Ved køb får man to sæt puder med. Ud fra dem samt en individuel opmåling, som man selv skal udføre ved hjælp af de medfølgende skabeloner samt personlige præferancer og returnere til dem, får man herefter yderligere et sæt puder som er helt individuel tilpasset.

Helt i tidens ånd er selve basis stellet opbygget i kulfiber og med CrMo/ Ti rails. Herpå er klæbet tre velco bånd. Vægten uden puder er 157 g.
Der medfølger to sæt puder af tre stk.


Bemærk at de bagerste puder har nogle flaps som bukkes rundt og
fæstnes ved hjælp af velco på undersiden.

Afprøvning.
De løse puder monteres let ved hjælp af velco. de bagerset buder har et par flaps som bukkes rundt og fæstnes på undersiden af sadlen også med velco.
Ideen med de løse puder er sådan set god nok, men i praksis er det ikke så gennemtænkt. Specielt de tynde puder som kun er fæstnet ovenpå begynder at sidde løst efter en stykke tid og de større puder med de ombukkelige flaps, bliver hurtigt grimme.
Så længe puderne er nye funerer sadlen fint og man sidder godt specilt på det sidste sæt man får tilsendt ud fra sine egne mål.

Kønt ser det ikke ud med de løse puder

Den medfølgende skabelon samt vejledningen der fortæller hvordan man opmåler sin popo.

Konklusion.
SQ Lab Super 6 er et godt bud på hvordan en individuel tilpasset saddel kan laves. Den henvender sig primært til konkurrance rytteren og supermotionister. Udbredelsen begrænset  desværre af en alt for høj pris samt en ringe slidstyrke på de enkelte puder.  Der er ingen forhandling i Danmark men den kan bestilles direkte hos producenten.

Pris 235 Euro
Link til SQ Lab