CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Teknologidrevet cykelproduktion i Alpelandet Teknologidrevet cykelproduktion i Alpelandet
BMC Switzerland er på mange områder First Movers på de teknologier vi finder på alle de store cykelbrands idag. Vi har besøgt deres hovedkvarter... Teknologidrevet cykelproduktion i Alpelandet

Schweiz er nok et af de lande i Europa der nationalt set, bakker tættest op omkring deres cykelsport, hvor de mange lokale cykelproducenter er direkte involveret i sporten med udvikling og leverance af udstyr til athleterne . Dette smitter også af på deres cykelproduktion der rummer en række unikke brands kendt af alle cykelsportsentusiaster. Sidste efterår var vi på besøg hos BMC Switzerland. BMC ligger i  den lille by Grenchen ikke langt fra Biel og Jurabjergene. En lokation som afgjort er et besøg værd for en cykelferie da Jurabjergene både på den franske og schweziske side er næsten uspoleret af masseturismen som vi ser det i alperne. 

BMC har to faciliteter i Grenchen samt en fabrik på Taiwan der producerer deres rammer. Således ligger administrationsbygningen lige overfor den lokale Velodrom, der benyttes flittigt af de ansatte både til træning og under udvikling af nye produkter.

Historien om BMC starter i 1986 hvor Bob Bigelow’s Mounting Company blev grundlagt. Bob var en amerikaner bosat i Schweiz og byggede Raleigh cykler på licens. I 1995 mistede han sin licens og måtte så og sige starte på en frisk. Forkortelsen BMC fik nu en anden betydning nemlig Bicycle Manufacturing Company. De første produkter var løsdele og det er ingen hemmelighed at firmaet i de første år havde det svært. I 2000 så mangemillionæren Andy Rihs muligheder i det lille firma. Han havde skabt sin formue på høreapparater og havde således midlerne til et nyt cykelsports/forretningseventyr. Gennem hans ejerskab af cykelholdet Phonak ønskede han at designe egne cykler og så i BMC her en mulighed.  

Det første reelle og helt egen udviklet produkt var en bagaffjedring til mountainbiken. En teknologi som siden er blevet implementeret i en væsentligt mere forfinet form på deres hardtrail mountainbike TeamElite  Men vi skal helt frem til 2001 hvor deres første Roadmachine så dagens lys og for alvor satte  satte BMC på verdenskortet som producent High End landevejscykler. 

De fleste Tour de France fans vil nikke genkendende til den markante gul/grønne Phonak racer. En aluminiumsramme med specielt udformede muffer omkring styrfitting og saddelpind, med et markant optisk design og farvevalg, der fik alverdens cykelanmeldere op af sadlen. BMC var i disse år blandt frontløbere med nye teknologier cykelverdenen endnu ikke havde set før.

I 2003 lancerede BMC den samme teknologi men nu med rør og muffer i  kulfiber. Ret beset er det nok den dyreste cykel vi nogensinde har udviklet bedyrer, teknisk udviklingschef  Stefan Christ. Allerede på daværende tidspunkt var BMC først med styrfitting og dropouts i kulfiber, noget som idag er standard på alle brands

Ingen tvivl om at Andy Rihs havde endog meget store visioner og ambitioner. En af dem var at bringe cykelproduktionen tilbage til Europa og med lanceringen af Impec i 2010 og en fuldautomatisk produktion placeret i Schweiz, ville Andy Riis vise at HighEnd cykelproduktion kunne udføres i Europa. 

Se hele billedgalleriet her

Impec var en revolutionerende cykel. En ramme vævet på en  fuldautomatisk kulfibervæv og limet sammen med muffer i kulfiber. Alt sammen computerstyret og  automatiseret. Teknologien var State of The Art, men samtidig også ekstremt dyrt at stable på benene. Projektet løb fra start ind i store økonomiske problemer og det lykkedes aldrig at nedbringe omkostninger til produktionen, til et rentabelt niveau, så efter nogle år blev det ambitiøse Impec projekt indstillet og fabrikationen i Schweiz blev lukket ned. Idag ser vi teknologien på nogle få udvalgte amerikanske custom byggere. BMC måtte som så mange andre erkende at rentabel kulfiberproduktion bedst hører hjemme i fjernøsten hvis omkostninger skal holdes nede. I dag fungerer fabrikken som udviklingslaboratorium og testcenter kaldet BMC Impec Lab. Alle BMC nye produkter udvikles og testes her, inden de overgives til produktionen i fjernøsten.

BMC er i høj grad et teknologi drevet firma hvor alt testes og gennemprøves på kryds og tværs for at verificeres at produktet lever op til forventninger og specifikationer. Noget som for udeforstående umiddelbart kan ligne gemick, er altid  afledt sf grundige forsøg og test son godtgør at det et en reel forbedring. Et godt eksempel er BMC TCC teknologi  hvor  de var først. I det hele tager var BMC først med dæmpning og eftergivelighed i kulfiberrammer,  en teknologi  der idag benyttes alle de øvrige store brands.

Alle BMC produkter kommer en tur gennem testlaboratoriet hvor de testes efter alle udvikling kunstens regler mht til stress og pålidelighed. BMC tager udgangspunkt i de eksisterende standarder for pålidelighed og stress, men på flere områder skruer de lige en tand ekstra op for kravene. 

En af de mange fordele med en så omfattende testing, er den enorme videns database BMC har  opbygget og som udnyttes af udviklingsingeniørerne ned til mindste detajle når et nyt produkt udvikles. 

Ligesom mange andre brands har BMC udviklet sig fra et rent race orienteret brand til at favne meget bredere, i takt med at udbredelsen og kendskabet af deres produkter er steget. Således er der på det seneste naturligvis også kommet elektriske cykler på programmet. 

BMC har tætte relationer til cykelsporten ikke mindst ved udvikling af produkter til det schweiziske landshold. Også store cykelstjerne stjerner som Cadel Evans har nydt godt af BMC High End teknologi. 

I indgangspartiet til Impec Lab er indrettet et lille BMC museum som viser BMC produktudvikling fra første spæde start til idag.  Et spændende sted som tydligt viser hvor langt udviklingen er kommet på forholdvis få år. 

Lige som alle øvrige brands må BMC også flytte sig derhen hvor markedet er. Det betyder at det HighEnd image de hidtil har haft for landevejsracere og Mountainbikes langsomt men støt breder sig til både elektriske cykler og urban segmentet. 

High End segmentet er stadig frontløberen, hvor nyeste udvikling netop er blevet præsenteret i deres RoadMachine  der lanceret under mottoet “One Bike Collection”. Den vender vi tilbage til på Eurobike Media Days sammen med deres nye Alpenchallenge AMP Road som vi har testet. 

 

Link

CYKELPORTALEN