CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Biomega NYC Biomega NYC
Danske Biomega havde fredag officiel præsentation af deres nyeste cykel. Præsentationen foregik på Design Museet i København, der som de første har taget den... Biomega NYC

Biomega08

I 1991 bliver Jens Martin Skibsted inspireret efter en tur til Barcelona, og begynder at skitserer forskellige cykel designs, som i 1998 bliver til etableringen af Biomega. Et stilrent dansk cykelbrand som henter inspiration i det karakteristiske nordiske design og som fra dag 1 begejstrer sit publikum som typisk befinder sig i de store internationale bymiljøer som NewYork og Amsterdam. Biomega Copenhagen er den første model og tydelig genkendelig på de stramme linier og naturligvis kadantrækket.

Biomega04

Biomega designfilosofi er egentlig ret enkel. Cyklerne skal være af høj kvalitet, de skal have et spektakulært design og endelig skal de være teknologisk nyskabende. Derfor vælger Skibsted lige fra starten at samarbejde med innovative industrielle designere fremfor den etablerede cykelbranche, som han syntes er alt for bunden i en traditionel tankegang.  Resultatet bliver nogle meget nyskabende cykler ikke kun ud fra et design mæssigt aspekt men også for brug af nye produktionsmetoder og processer.  Biomega MN er således den første cykel som produceres i hydroformede aluminiumsplader, en process som alle cykelfabrikanter idag bruger.  Den internationale kendte Mark Newson lagde streg til den epokegørende MN og siden kom mange andre betydningsfulde designere til som Ross Lovegrove og Kahrim Rashid.

Biomega06

Fordi cyklen på daværende tidspunkt var det nye designobjekt stod de kendte industrielle designere nærmest i kø for at få lov til at give deres bud på en Biomega cykel.   Pludselig var det meget mere interessandt at lægge streg og ide´ til en cykel end en bil nummer hundrede eller stol nummer tusind.

Bymodellerne AmsterdamBoston og Copenhagen samt BMX’en Brooklyn blev alle designet af Jens Martin Skibsted.  Bamboo blev udviklet sammen med bambusspecialisten Flavio Deslandes. Nyeste kration fra Biomega hedder NYC og  er designet af designbureauet Kibisi som foruden Jens Martin Skibsted også tæller LarsLarsen og   Bjarke Ingels. Kibisi arbejder med stort set alt indenfor design men en af deres seneste projekter er en cykel fra Puma.

Biomega07

Biomega NYC
Biomega havde henlagt præsentationen af den nye cykel til Dansk Design Museum der forøvrigt har erhvervet den første NYC sammen med MN til deres permanente samling. Jens Martin Skibsted lagde ud med at sige at “Langt de fleste cykler ligner hinanden. Tager man logoet af rammerne kan man ikke se hvor de kommer fra. Kikker man derimod på en af det tyvende århundredes mest succesfulde opfindelser automobilen, er der stor forskel på de enkelte bilmodellers udtryk, selvom de bygger på samme grundide.  Alle og enhver kan skille de enkelte mærker fra hinanden uanset om der er tale om en billig familiebil som f.eks en Fiat eller en dyr luksusbil som Ferrari, fordi mærkets særlige kendetegn går igen på alle modeller. Biomega vil lave cykler som er unikke i deres udtryk, simpelt og rent i designet og lette at vedligeholde.

Biomega02

Hvis cyklen som moderne trasnportmiddel skal have større appel skal den markedsføres lidt som en bil. man skal sælge kunden en historie og en oplevelse og der må gerne være noget ikonisk over en cykel”, slutter han

Biomega NYC bygger på Copenhagen modellen fra 2010 men kadantrækket er udskiftet med et moderne bæltedrev.  Den indbyggede skærm i skrårøret på stellet understreger cyklens unikke design. I første omgan vil de nye model blive udbudt i to versioner, enten med SRAM automatiske to gear nav eller Shimanos 11 speed elektroniske Alfine gearnav. Prismæssigt begynder de ved kr. 7500,-

Biomega05

Efter forskelige ejermæssige konstellationer er Biomega aktiemajoritet idag ejet af et stort asiatisk firma som er blandt de førende i verden indenfor batterier til elcykler.  Biomega har valgt at gå andre veje i salgs og distributionsleddet, end den traditionelle grossist/forhandler løsning som ofte betyder øgede omkostninger der i sidste ende fordyrer cyklerne. Desuden er en typisk Biomega kunde heller ikke en kunde som normalt vil købe sin cykel hos en cykelforhandler. En Biomega kunde er meget mere bevist om hvad han/hun vil have. Biomega  sælger derfor direkte fra en webshop og showroom.  Næste år vil den første Biomega Conceptstore åbne i København og bliverd et en succes vil den ide brede sig til andre metropoler. Foruden cyklerne vil disse forretninger også føre en række helt nye tilbehørs produkter.

Biomega vil hen på efteråret præsentere flere spændende nyheder i forbindelse med Eurobike og Interbike messerne. Det vil vi naturligvis rapportere mere om.

Biomega10

Link

 

 

  

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN