CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Tern Verge S27h TEST: Tern Verge S27h
Udviklet i samarbejde med Velowerk Schweiz, er Tern Verge S27H en "heavy duty" foldecykel specielt konstrueret til tungtlastet turcykling. Udstyrsmæssigt kan man vanskeligt ønske... TEST: Tern Verge S27h

TernVerges27H03

I vores tema om turcykling kikker vi denne gang nærmere på en lidt usædvanlig turcykel fra Tern Bicycles.  Turcykler der kan sammenfoldes lyder ikke umiddelbart som nogen god kombination, men på mange måder er det oplagt, da det udvider ens muligheder betragtligt med hensyn til transport mellem forskellige destinationer. Se flere billeder af testcyklen her.

Det er ingen hemmlighed, at i takt med at priserne er faldet på flybilletter er serviceen og mulighederne for cykelmedtagning gevaldig indskrænget. De tider hvor man fik cyklen med flyet gratis er for længst passe. Nu om dage vil visse selskaber slet ikke tage dem med og andre tager op til 1000 kr ekstra. I tilgift stiller de strenge krav til emballering.  Fint nok med cykelkuffert hvis man bare skal ned på Mallorca og trille rundt en uge, men som tunglastet turcyklist forholder det sig anderledes, da man ofte starter og slutter forskellige steder.

TernVerges27H04

Tern Bicycles blev lanceret i 2011 og har i rekordfart etableret sig som en af de mere betydende producenter af foldecykler til dagligdagsbrug. De har vundet adskellige internationale priser for deres design og ikke mindst tekniske løsninger.

Tern Verge s27h bygger på  Terns Verge serie, der er modificeret og udviklet i samarbejde med schweiziske Velowerk i forhold til turcykling med baggage. Dette indbefatter en forstærket ramme, ændret geometri og kraftige bagagebærer samt skivebremser. Som man kan se af specifikationerne er cyklen righoldigt udstyret med alt hvad du har brug for som aktiv turcyklist.

TernVerges27H08

Specifikationer

  • Ramme: Verge, hydroformed 7005-Al, patenteret OCL Joint and DoubleTruss teknologi, Igus lejer
  • Forgaffel: CrMo
  • Hjulstørrelse: 20″ 406
  • Gear 27 22″-117″
  • Vægt: 16.6 kg
  • Foldetid: 10 sek
  • Størrelse: 48 x 80 x 77 cm
  • Afstand saddelpind til styr:  Min. 660 mm Max: 720
  • Afstand saddel til pedal: Min: 710 mm Max: 960 mm
  • Anbefalet rytterhøjde: 142 – 190 cm
  • Maksimum ryttervægt: 110 kg
  • Styrstamme: Physis 3D, 3D støbt med 4 patenter
  • Frempind Andros, adjustable, patented technology, Norglide bearings
  • Styrfitting: Flux Pro, angular contact cartridge bearings, dual-seal technology, machined aluminum cups
  • Styr: Kinetix Comp, double-butted 6061-Al
  • Greb: Ergon GX 2
  • Saddel: BioLogic Phia, PrimeGel padding
  • Saddelpind: BioLogic PostPump 2.0
  • Saddelpindsklampe: Syntace OverLock
  • Skivebremser: Avid BB7 MTB, disc
  • Bremsegreb: Avid FR5
  • Bremsekabler: LiveWire 7.0, anti-compression housing, slick cables, DuPont L3 lubricant, alloy ferrules
  • Fornav: BioLogic Joule 3 dynamo, disc
  • Bagnav: SRAM DualDrive 3, disc
  • Eger og nipler: Sapim Leader, stainless steel, brass nipples
  • Fælge: Kinetix Comp, doublewall

TernVerges27H12

  • Dæk: Schwalbe Big Apple 55-406, RaceGuard puncture protection, Reflex
  • Gearskift: SRAM DualDrive 3×9
  • Bagskifter: SRAM X7
  • Kranksæt: Kinetix Supra, forged 6061 cranks, CNC chain ring, CNC chainguard
  • Kassette: Shimano, 11-32T, 9spd
  • Krankboks:Ekcentrisk, kassettet (Rohloff forberedt)
  • Kæde: KMC 9 spd, narrow
  • Pedaler: LiteForm QR, alloy body, anti-slip Kraton inserts, QR right/standard left
  • Gearkabler: LiveWire 8.0, sealed alloy ferrules, DuPont L3 lubricant
  • Klokke:Dulcet, messing
  • Støttefod: Cargo, rear drop-out mounted, Pletscher-licensed
  • Foldelåsesystem: Magnetix 2.0
  • Forlys: Valo 2, 41 lux/150 lumens
  • Baglys: Spanninga Solo XDS, rack mount
  • Skærme: SKS Aluflex PET, stainless hardware
  • Bagbagagebærer: Cargo Rack
  • Forbagagebærer: Spartan Rack
  • Vægt: 16,6 kg
  • Pris: 13.995,-

TernVerges27H06

Afprøvning
Tern Verge s27h kommer sammenfoldet i en kasse, der størrelsesmæssigt på ingen måde indikerer at her er tale om en turcykel.  Out of the box er den køreklar på under et halvt minut. Cyklen fremstår klassisk med sin dybe blanke sorte farve og diskrete grønne stafferinger. Finish og forarbejdning er der intet at udsætte på. Alt virker gennemført ned i mindste detajle, lige fra udstyr til kabelføring.  Cyklen er blevet testet hovedsaglig tungtlastet som turcykel på ture i Danmark og Sverige.

TernVerges27H07

Akilleshælen på alle typer foldecykler er hængslet i stellet og ved styr/frempind. Dette har Tern taget højde for i konstruktionen med de ekstremt overdimensionerede OCL beslag og Double Truss rammen der er ekstra stiv i det vandrette plan. Også Physis 3D styrstammen er overdimensioneret hvilket betyder at man ikke mærker noget flex her. Dette mærkes tydeligt når man skifter over til en af de  konkurrenrende brands som ofte dumper her. Låsemekanismerne er sikrede med en lille lås så man ikke utilsigtet kan åbne dem mens man cykler.

 

TernVerges27H14

Udstyrsmæssigt kan man vanskeligt ønske sig mere.  SRAM Dual Drive 27,  giver alle de gear, specielt de helt lave, man har brug for og kombinationen af tre indvendige og 9 udvendige gear fungerer upåklageligt. Avid mekaniske skivebremser BB7 sørger for den nødvendige bremsekraft når den fuldt lastede cykel hurtig skal stoppes. Der er dynamolys på cyklen så ingen problemer hvis du pludselig bliver fanget af mørket eller skal igennem en uoplyst norsk tunnel.  En smart detajle er den indbyggede pumpe i saddelrøret. Saddelrøret løftes af og i bunden skrues en dæksel af hvorved der bliver adgang til en lille slange og ventil.

I forhold til standard Verge serien, er stellet forlænget og forstærket for at give en mere sporstabil cykel, hvilket er meget vigtigt når man cykler med tunge cykeltasker. Der er gjort plads til de brede Schwalbe Big Apple dæk, hvilket er en fremragende disposition, da de kompenserer for de små hjul manglende komfort og fleksibilitet. Forgafflen er i stål og styrfittingen er overdimensioneret for at kunne håndtere den øgede belastning.  Desuden har den fået excentrisk krankboks forberedt for Rohloff Speedhub.

TernVerges27H02

Bagbagagebæren er helt ny og udlagt til montage af cykeltasker i to forskellige positioner, høj og lav. Der er påloddet beslag så taskerne ikke skrider frem og tilbage, samt beslag til pakremme.  Taskerne kommer både langt ned og langt bagud så de aldrig kommer i kambolage med dine sko.  Foran er monteret en lavpunktforbagagebærer. En positiv ting ved de små hjul er at cykeltaskerne i forhold til turcykler med traditionelle hjulstørrelser kommer endnu længere ned,  hvilket giver en meget lavt tyngdepunkt og fin balance i cyklen.  Foran i stellet er der fittings til montage af  Tern Lugage Truss til en styrtaske. Beslaget benytter Klickfix så alle typer styrtasker med dette beslag kan benyttes. En løsning som er klasser bedre end den traditionelle montage på styret.   Endelig er der også blevet plads til en kraftig støttefod monteret bagerst så der er god balance i cyklen ved parkering selv med tunge tasker.

TernVerges27H10

En for foldecykler fin detajle er at Tern tilbyder fire forskellige Physis 3D styrstammer. Standard er den udstyret med en 350 mm høj og 6 grader fremadbøjet model. Men derudover kan der fås en 350 mm 12 grader, 290 mm 6 grader og en 290 mm 12 grader. Dette i kombination med den justerbar Andros frempind gør at langt de fleste uanset højde vil kunne finde en optimal indstilling.  Det er en stor behagelighed at man med et snuptage kan justere frempinden f.eks højere når man ønsker det store overblik, en dag man bare vil cruise derud af og nyde omgivelserne, eller at ligge den helt ned når det skal gå stærkt og der skal “ædes” nogle kilometer.  For mit vedkommede passer den korte meget fremadrettede udgave af styrstammen, da jeg har forholdvis korte ben og en lang torso. Desuden foretrækker jeg en mere sporty foroverbøjet kørestilling.

Det er mig lidt af en gåde, hvorfor Tern har udeladt bøsningerne til en flaskeholder på stellet, og specielt fordi de er standard på alle deres øvrige Verge modeller. Det betyder at man selv skal fifle med en løsning.  Stellet er dog så kraftig at der ikke skulle være noget i vejen for selv at bore nogle huller og skære gevind eller sætte et par gevindnitter i. Men så ryger garantien naturligvis.
Tern fraråder at bruge cyklen offroad, men en god grusvej uden alt for mange huller klarer den nu helt uden problemer, afgjort pga af de brede Schawalbe ballondæk som tager de værste vibrationer fra de små hjul. De små hjul er styrkemæssigt væsentlig stærkere end traditionelle hjulstørrelser.

TernVerges27H01

En cykel på over 16 kg lyder umiddelbart tung, men taget i betragtning at den har alt udstyr inklusiv lys og pumpe, er den ikke tungere end andre tilsvarende fuldt udstyrede turcykler fra f.eks Koga og Pedalpower. Men naturligvis har det sin virkning i kupperet terræn, når man skal slæbe rundt på 50 kg sidst på dagen. Et lille træningstip til alle roadier. Tag tre uger til alperne med en fuldt lastet turcykel og tag alle de kendte bjergpas, så er formkurven iorden når du kommer hjem.

Det siger sig selv at 16 kg sammenfoldet cykel er temmelig uhåndterlig at slæbe rundt med, og i den sammemnhæng er de små magneter som holder cyklen sammenfoldet stadig for underdimensionet. Det bliver lidt lettere hvis man bruger en kraftig skulderrem eller taske når cyklen skal bæres. Men set i forhold til størrelsen i sammenfoldet tilstand, er det afgjort besværet værd, når man adhoc. pludselig skal med tog bus eller fly. Prøv lige det med en almindelig turcykel.

TernVerges27H13

Den samlede vurdering af Tern Verge S27h er derfor meget positiv. Som mangeårig turcyklist er den i min optik den første foldecykel med 20″ hjul jeg har testet, der reelt set er et alternativ til de traditionelle turcykler. Den er klippestabil og har nogle meget fine og forudsigelige køreegenskaber. Balancen fuldtlastet med cykeltasker er second to none. Udstyrsmæssigt kan man vanskeligt ønske sig mere af Tern Verge S27h.  Eneste minus er en lidt høj vægt og mangel på beslag til vandflasker.

TernVerges27H05

Konklusion
Med Verge S27h får du en meget gennemtænkt turfoldecykel, der er fuldt på højde med de bedste traditionelle turcykler. Den er uhyre velkonstrueret og ikke mindst veludstyret. I tilgift får du en meget velafblanceret langturscykel der kører fremragende både med og uden last.  Selvom du måske aldrig får brug for det, er det betryggende at have den ultimative frihed til at kunne sammenfolde cyklen og have den med stort set alle transportmidler uden sure miner og problemer.

Vurdering-4

Link

 

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN