CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Taipei Cycle Show 2013 Taipei Cycle Show 2013
Den 26 udgave af Taipei Cycle Show er lige rundt om hjørnet. Cykelportalens udsendte er på vej og vil rapportere fra de hellige haller... Taipei Cycle Show 2013

TCS2013

Taipei Cycle Show har gennem mange år været Asiens største cykelmesse, men har de senere år udviklet sig til den anden mest betydende internationale messe efter Eurobike.  På Taipei Cycle Show får man de første indikationer af hvad de store producenter har i lommen for den kommende sæson som senere vises i Europa og USA.
Ligesom Eurobike har TWTC Nangang messehallerne også problemer med at efterleve den stigende efterspørgsel.  En større udvidelse er i fuld gang for indvielse i 2015.   Trods pladsmangel er det lykkedes at klemme yderligere 150 udstillere ind i de eksisterende haller 1 og 2F.

Den største forskel mellem Eurobike og Taipei Cycle Show er standenes størrelse. På Eurobike forsvinder de små (og ofte mest interesandte stande og produkter) i mængden af de store,  mens på Taipei Cycle Show er alle stande stort set lige store (små)  Man kunne næsten foranlediges til at tro at det stadig er den kommunistiske tankegang der holder ved.   Men dette vil sikkert ændre sig når de nye haller står klar. Specielt de mange mærkevare brands som får produceret deres cykler på fabrikker i Kina og Taiwan viser deres kommende nyheder og mange OEM producenter benytter lejligheden til at indgå nye aftaler med de mange Europæiske og Amerikanske producenter som besøger messen. Som så meget andet i denne verden er langt de fleste af de cykler vi triller rundt på produceret herude.  Flere producenter burde melde ærligt ud med f.eks “Designed in Denmark,  Made in Taiwan”.

Udstillingen har åben fra onsdag til fredag fra kl. 9 til 18.  Lørdag er publikumsdag åben fra 9 til 15. Vores udsendte er på vej mod øst, og vil rapportere fra messen.

Se vores rapport fra 2012 her

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN