CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

I disse dage løber den store forhandler cykelmesse af stablen i Vejle.  CKM messen har formået at fastholde udstiller antallet i forhold til sidste...


I disse dage løber den store forhandler cykelmesse af stablen i Vejle.  CKM messen har formået at fastholde udstiller antallet i forhold til sidste år.  De fleste holder trofast ved, mens nogle få har valgt andre veje. Heldigvis er der kommet mange nye til, alt i alt en positiv udvikling.  Med  70 udstillere og mere end 400 mærker er der som besøgende rig lejlighed til at se hvad der rører sig på den danske cykelscene.   Er du bidt af en gal cykel så kan du endnu nå at besøge publikumsdagen lørdag fra klokken 10 til 17.

Overordnet set så var der i år en god harmoni i præsentationen af de mange produkter. Størsteparten af udstillere havde designmæssigt meget flot opsatte stande.  Det er rart at se at flere vælger ikke at præsentere hele deres program, noget som for beskueren ofte virker rodet og uoverskueligt.

Her er første del af vores nyhedsreportage.


Dan Tracker

Tit er det de helt små ting som har den største nyhedsinteresse. Dan Tracker er en cykel GPS tracker som åbner helt nye perspektiver for cykelsikring.  GPS tracker er en fiks lille enhed der sættes ned i saddelrøret. Via en smartphone applikation kan brugeren altid se hvor cyklen står og endda vise ruten hen til den.  Produktet ventes på markedet i starten af det nye år og den vejl. udsalgspris bliver kr. 1400,-  Flere cykelproducenter har allerede vist interesse for den bl.a Kildemoes som vil indbygge den i sine dyre modeller.  Ud over den præventive fordel er det også betryggende for brugene altid at kunne finde sin cykel igen.  Vi vender tilbage med mere om dette  spændende produkt.  Storm Danmark er distributør af DanTracker.



Nomad Cykelvasker

Mange kender sikkert problemet med en beskidt cykel som skal ind i bilen efter en cykelløb. Nomad er en transportabel løsning der giver dig mulighed for at altid at kunne afvaske din cykel eller andre ting som bliver beskidte, hunden f.eks.
Vi tester i øjeblikket to cykelvaskere fra Nomad Nordic.


Gepida
er et nyt mærke på det danske marked.  Firmaet er grundlagt i 1993 og har hovedsæde i Budapest.  De har et kæmpe program i cykler lige fra racercykler til børne- og elcykler.  En specialitet er et par flotte retrocykler i stål.

NS Agentur er dansk distributør.

Flyer
Schweiske Flyer er lidt af en solstrålehistorie. Siden starten i 1995 er firmaet  vokset i kanonfart og beskæftigier nu mere end 700 medarbejder på en cykelfabrik som sætter helt nye normer for bæredygtig- og medarbejder venlig produktion. Flyer bygger udelukkende  elcykler i alle mulige udformninger fra tandems til foldecykler.
I år vandt deres elektriske Cargo cykel en Eurobike Gold Award. Denne arbejdshest kan laste hele 150 kg,

Flere reportager om Flyer kommer senere


Hirzl
er et andet schweisisk firma, der er kendt for deres golf og cykelhandsker. Forarbejdning og holdbarhed er i topklasse. Vi testet et par handsker fra Hirzl i øjeblikket.
Juhl Cycling Nordic er dansk grossist.


Adamo
Længe før Adamo blev tilgængelig på det danske marked testede vi en saddel fra Adamo,  som de første i Danmark.  De har nu været repræsenteret i Danmark siden 2010 og cykelfolk som har problemer med smerter i de nedre regioner efter cykling har for alvor fået øjnene op for produktets kvaliteter.  Produktprogrammet er udvidet til foruden sadler til tri-, landevejs- og mountainbikefolket, også at omfatte en saddel til helt almindelige hverdagscyklister. En lille reminder til skeptikerne som ikke syntes om designet, det ser man jo ikke når du cykler.

Mad Fiber
Et af de større samtaleemner på Interbike i USA i år, var kulfiberhjulene  fra Mad Fiber. De er helt specielle ved at hele hjulet er skåret ud af en fiberplade, altså ikke noget med løse eger. Hjulet kommer både til åben og lukket ringe. Vægt for et sæt 1085 gram og det uden nogen vægtbegrænsning for rytteren.

Adamo og Mad Fiber forhandles/distribueres igennem DD Tri.


Zixtro

Vi har tidligere omtalt produkterne fra Zixtro her.  Nu kan de købes i Danmark.  JTImport er blevet dansk distributør af de meget funktionelle produkter.


Montague
Denne Swiss Bike X9o er den ultimative mountainbike for den cyklist som gerne vil kunne lidt mere med sin mountainbike mht til fleksibilitet omkring transport. Rejser du ofte eller kører løb i udlandet  er den et oplagt valg.  At de amerikanske faldskærmstropper benytter cyklen, borger for kvalitet og pålidelighed.  Cyklen udstyret med de bedste og letteste komponenter fra SRAM og RockShox, som gør den konkurrencedygtig med almindelige mountainbikes i samme klasse.
Vi  bringer en test af vidunderet i løbet af kort tid.
Northsport

Reelight
En anden stor nyhed er RL700 lygten som er den første fastlys udgave af de geniale induktionslygter fra danske Reelight, der bygger på elektromagnetisk induktion.  Det  er lykkedes dem at udvikle en induktionsspole som giver power nok til en fastlysende lygte der kan lyse vejen op.  Lygten sælges som sæt med for og baglygte og en induktionsspole der valgfrit kan monteres på for eller baghjul.  Dette lyssystem er et prisrimeligt alternativ til dynamolyset.  Den vejl. udsalgspris forventes at blive kr. 599,-
Vi arbejder på at få et sæt til test senere på året.
Reelight

Flere reportager fra Vejle messen de kommende dage.

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN