BESØG: Storm Denmark
BESØGS ARTIKLERNyheder 1. juni 2011 CYKELPORTALEN
I rækken af besøgsartikler om de danske cykelgrossister, er vi denne gang på midtfyn og besøge Storm Denmark. Det er Dorthe Venø Piil og Morten Storm Piil der til daglig driver firmaet.
Hvordan startede det hele ?
Dorthe og Morten var begge ansat i cykelbranchen, men indenfor konkurrerende firmaer, da de mødte hinanden i 2003. Morten havde en fortid hos SCO, Everton Smith, MBK mens Dorthe havde slået sine folder hos Jydekompaniet,Danbike og H.E. Nielsen i Esbjerg. Med sammenlagt mere end 40 års erfaring indenfor cykelbranchen, var der lagt i kakkelovnen til at slå pjalterne samme i mere end en forstand. Parret var dog enige om at at de ikke ville starte firma som de andre, hvorfor et tilbud om at købe sig ind i et eksisterende blev der takket pænt nej tak !. Alt for mange anser kunden som et nødvendigt onde fremfor en værdifuld medspiller, noget Storm Denmark fokuserer meget på. Den 15 december 2003 etablerede firmaet sig i nye lokaler i Odense, samtidig med at Dorthe og Morten flyttede fra deres lejlighed i Esbjerg flytter ind i lejlighed i Odense (alt sammen den 15 december), så det var en på alle måder skelsættende begivenhed.
Hvad ligger til grund for valg af agenturer ?
Oprindelig blev vi tilbudt at købe os ind i et etableret firma, men fandt ud af at sådan ville vi ikke gøre. Da vi primært leverer reservedele til cykelforhandlerne fører vi de produkter de efterspørger. Vi har siden taget nogle få produkter hjem som vi er distributør af, som f. eks. Rodi Wheels fra Portugal, det hollandske taskefirma Fastrider og Casco hjelme.
Hvordan ser I på problematikken med forhandlernet kontra direkte handel ?
Vi oplever det ikke som noget væsentligt problem, da vore produkter normalt efterspørges af en forhandler der skal bruge produktet på sit værksted. Men vi handler da med internetbutikker men vi stiller krav om en fysisk lokation, og accepterer ikke gennemfakturering som desværre er ret udbredt blandt nogle internetfirmaer.
Er det svært at være cykelgrossist i DK ?
Ikke svært i den forstand, men hårdt arbejde. Vi har været heldige at have salg og levering af reservedele som vore primære indtægt, og her går det rigtig godt. Service og dialog med forhandleren er vigtige parametre, som nok gør at vi aldrig bliver de største, men så til gengæld hører til blandt de bedste. Vi har både store og små forhandlere som handler hos os, på baggrund af anbefalinger fra andre. En del af vor service er selv dagligt at leverer varer ud til kunderne i Odense og omegn og ingen ordre er for lille…
Hvordan markedsfører I jeres produkter over for forhandlere ?
Naturligvis på cykelmessen i Vejle men også deltaget på den store feriemesse i Herning og andre steder hvor vi præsenterer vore produkter via en forhandler. Her har vi haft stor succes med bl. a. taskerne fra Fastrider og børnehjelme fra Casco som er i en klasse helt for sig selv.
Som nyt tiltag har vi Reservedels Messen i Frederiksberg Hallerne. Første uge i april sammen med firmaerne Tokind og BikeToyz. En uge med udstilling kun af reservedele til cykelhandlere!
Hvordan markedsfører I jeres produkter overfor forbrugerne ?
Egentlig ikke, men vi har mange forespørgsler via vores hjemmeside, hvor forbrugerne spørger om hvor vore produkter kan købes. Dette er en vigtigt samspil i forhold til forhandleren som derigennem får kunder.
Er I påvirket af den økonomiske afmatning ?
Vores primære salg er reservedele til cykelforhandlerne og de har oplevet en vækst i reparationer da forbrugerne i disse tider foretrækker at få repareret eller opgraderet deres nuværende cykel fremfor at købe nyt. Vi har derfor ikke mærket ”krisen”!
Hvordan håndterer i reklamationer ?
Reklamationer hvis vi en sjældent gang får en, håndteres den omgående. For vore agentvarer har vi et tæt samarbejde med producenterne mht. til ombytning og reparation.
Hvordan ser fremtiden ud ?
Vores B2B internetside hvor forhandlerne kan bestille varer giver en større fleksibilitet både for os og for forhandleren. 20% af vore ordre går igennem B2b.
Småt er godt er et af vore mottoer og styrker, da vi lynhurtigt kan omstille os efter markedskravene.
Andet ?
Vores Rodi Wheels, tasker og hjelme er produkter som skaber en stor interesse hos forbrugerne på de messer hvor vi har været repræsenteret. I Danmark er der tradition for at en dagligdagscykel sælges med en kurv som standard. I Holland er det lige omvendt, her sælges de fleste dagligdagscykler med tasker. Vi vil gerne være med til at gøre forbruger og forhandler opmærksom på at der findes alternativer. Hvis man som forhandler ikke selv gør noget for at fremhæve sine varer f. eks ved at placere en farvestrålende cykeltaske ude i baglokalet, og så håbe på at den nok sælger sig selv, tja så sker der ligesom heller ikke mere…
Fakta
Agenturer: Rodi Wheels, Fastrider, Casco, Bike Ribon
Antal ansatte: 2
Omsætning ?
Storm Denmark
Lensvej 20
Sdr. Højrup
5750 Ringe
Denmark
Tlf: +45 6611 9055
Fax: +45 6611 9077
www: Storm Denmark
Andre besøgsartikler i serien