Veer Cycle udfordrer det eksisterende igen
Teknik 2. oktober 2023 CYKELPORTALEN
Cykelportalen har før stiftet bekendtskab med Veer Cycle, der med med deres Split bæltedrive system, udfordrer det traditionelle bæltes største achilleshæl.
Veer Cycle løfter sløret for nyt gearsystem
Som altid når man udfordrer det eksisterende, der domineres af en’ megastor spiller, der ikke vil dele, så må nye spillere på cykelbanen prøve at tænke ud af boksen og lave nye systemer. Stor respekt for det, selvom det næsten altid er voldsomt op ad bakke og langt de fleste kun når halvvejs eller i værste fald helt må opgive.
Det er lykkedes for Veer Cycle at holde sig på cykelbanen siden 2017 med deres første produkt der efterhånden har fået en pæn udbredelse. Et bæltedrev der kan tilpasses og adskilles som en kæde, med den store fordel at det kan sættes på alle typer cykler og stel også aftermarket, og stadigvæk have en højere levetid.
Nu løfter Veer så sløret for et nye produkt, et slags trinløs gear der kan benyttes med deres bælte og en kædestrammer. Endnu er det sparsomt med oplysninger om systemet, men vi holder naturligvis øje og vil rapporter når der offentliggøres mere.
Veer Cycle søger løbende finansering til deres nye produkter på Start Engine , så hvis du sidder med en lille eller stor investor i lommen, og tror på produktet, så er muligheden her.
Link