På cykel og rotag i Søhøjlandet

Vi lever i en tidsalder hvor alt går hurtigere og hurtigere. Samtidig skal alt nu også elektrificeres ofte under påskud af større bæredygtighed, selvom det sikkert bare er en måde at få os til stadighed at købe og forbruge mere. Bilen er og bliver stadig uanset om den kører på benzin, diesel eller el den største miljøsynder… Mennesket er skabt til at bevæge sig fremfor at lade sig bevæge. Måske derfor mange kæmper med en række livstilssygdomme i en fortravlet hverdag hvor der aldrig er tid til refleksion.

Cykelportalens redaktør trodsede endnu engang alle bekvemmeligheder, benzintanke og ladestationer og tog en smuttur til Silkeborg for at finde RO PÅ Gudenåen og Silkeborg søerne. Transporten var som den opmærksomme læser sikkert har gættet naturligvis ikke i den hellige automobil.  Istedet cyklede jeg, afbrudt undervejs af tog og færge.

På cykel og med kollektiv transport t/r til Søhøjlandet

Udgangspunktet var en invitation til fire dage i Silkeborg Roklub, og mens de andre naturligvis tog den hellige automobil, valgte jeg, en for mig, lidt mere spændende og varieret løsning, fremfor at sidde og kikke ud af forruden på de endeløse rækker af biler på motorvejen. LOL

Min gennem mange år trofaste Tern folde turcykel blev pakket med telt, rosko og andre fornødenheder hvorefter turen med pedalkraft gik nordover mod Sjællands Odde.  I Hørve fik cykelbenene en kort pause i lokaltoget til Nyrup. Herfra gik det igen med pedalkraft mod Odden Færge, hvor det ind i mellem var svært for bilisterne at dele vejbanen trods massive påmindelser i vejkanten. Endnu engang en lille bøn  Til alle jer “kære” bilister der sidder inde i den firhjulede osteklokke:

DET ER TEMMELIG UBEHAGELIGT AT BLIVE FORBIPASSERET I TÆT AFSTAND MED 80 KM/t PLUS  – VIS HENSYN ELLERS ER DER MÅSKE NOGEN DER IKKE NÅR FÆRGEN …

Turen over med det brændstofslugende katamaran fartmonster (8.000 liter pr tur) gik smertefrit. Ingen skrigende og utilpassede unger denne gang, men kære Molslinie, den Kombardo kampagne er sku’ ved at være lidt slidt at lægge ører til. Som altid ved ilandkørsel, rækken af utålmodige bilister og motorcyklister som skal starte motoren længe før færgen er i havn, hvorfor den STRESS OG JAG…

Den nye færgeterminal har fået en flot cykelsti der desværre er lidt svær at finde over til når man kommer ud fra færgen. Lidt rettidig omhu i afmærkning ville gøre underværker…

Århus By Night har jeg været mange gange, så mig et hurtigt skift til Arriva lokaltog mod Ry. Måske vi skulle lade Arriva overtage resten af tog nettet i Danmark. Mit umiddelbare indtryk at de kan få service og rettidighed til at gå op i en højere enhed end vores allesammens Danish Slow Business. Efter en fugtig men fredfyldt nat, pakkes teltet sammen og jeg triller i roligt tempo ind mod søhøjlandets hovedstad Silkeborg og den smukt beliggende roklub lige i centrum ved slusen.

Mens jeg kan nøjes med at folde cyklen sammen og sætte den i roklubbens bådehal, må mine medroer lede længe efter frie parkeringspladser på den anden side af Åen. Mon det går under privat bilismens evige paroler “frihed og lyksagligheder” LOL

De næste tre dage står den på ARM, RYG og BENKRÆFTER i to og fireåres inriggere på Gudenå og Silkeborgsøerne, hvor det som styrmand gælder om at holde den rette kurs når der skal navigeres blandt erfarne turbådførere der kender søfartsregler og uerfarne kano tosser med lidt for megen adrenalin i pagajen

Søndag pakker jeg igen foldecyklen ud og begiver mig igen med pedalkraft sydover af Bryrupbanes natur og cykelsti og efterfølgende videre ad Hærvejen. På bakken op mod Vrads kommer jeg ufrivilligt ind i opløbsstrækningen på et lokalt motionscykelløb, med alt i fluevægts gear og stramtsiddende Lycra. Jeg opnår ingen klapsalver til  trods for at jeg bevæger mig opad fuldt lastet på en cykel nær de 30 kg. Vel væk fra trængsel og larm, bliver jeg efterfølgende overhalet af ungersvendene i deres biler med lirecyklen spændt bagpå på vej hjem efter dagens “udflugt” Der er meget jeg ikke forstår her i vores automobiliserede verden…

Freden sænker sig atter og Hærvejen er forbavsende fredelig sådan en herlig sensommer søndag. Kun omkring Gudenåens udspring møder jeg igen mennesker. Lige efter Margrethe Diget kommer jeg til den smukt beliggende Øster Kirke på bakketoppen med flot panorama view.  Mens jeg indtager middagsresterne fra weekendens rofest løber og cykler en far og søn sig op og ned af bakken adskellige gange i løbesko og på racercykel. Jo Vingegaard har fået tag i de kommende cyklister, men hellere det end kedsomhed foran smartphonen. Mit håb er så bare at flere også vil bruge cyklen til daglig transport fremfor et kun sportsredskab.

Kollemorten eksisterer stadig, men de tidligere shelters ved skolen er desværre nedlagt og erstattet af små hytter under navnet Hærvejscenter. Det lugter lidt af smart business så jeg triller videre og finder en ugeneret plet omkring Gadbjerg og slår  lejr for natten. Husk diskretion hvis du overnatter i det fri.

Næste morgen følger jeg atter hærvejen ned til den gamle købmandsbutik ved Bindeballe station, der er et yndet turistmål,  hvor cykel/vandreruten ind mod Vejle begynder. Rart at være tilbage på kendte spor. Gennem mine mange år i Vejle var jeg ivrig motionscyklist op og ned af det bakkede landskab omkring Vejle Fjord og Ådal.

Turen ud langs Vejle Fjord er altid flot inden de serpentinenske og bjerglignende lidelser op mod Munkebjerg. I Fredericia hopper jeg igen på toget og tager turen over fyn på skinner.

I Kørsør hopper jeg atter af toget og det sidste stykke hjemover til udgangspunktet nyder jeg flere steder synet af  Storebæltsbroen der står som flot siloet og er en herlig afslutning på min lille Ro på Cykel tur.

Læs om den store Ro på Cykel tur her