CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Cykelstyr, buet eller lige Cykelstyr, buet eller lige
Små innovative producenter udfordrer til stadighed de gængse konvektioner for hvordan et cykelstyr skal se ud. Vi har fundet fire bud på de seneste... Cykelstyr, buet eller lige

Små innovative og nye cykelproducenter udfordrer til stadighed de store producenter af cykelstyr på hvordan et styr skal udformes.  Vi har valgt nogle stykker af de seneste bud på fremtidens cykelstyr…  Kendetegnende for dem alle er funktionalitet lidt på bekostning af flot design afhængig af øjnene som ser.

Surly Moloko
Den amerikanske cykelkult producent har siden starten gjort sig bemærket med sine ( i nogle øjne ) “gammeldags” og konservative cykelprodukter i stål.  Specielt Gravel og Bikepacking folket har taget dem til sig. Deres Moloko styr tager udgangspunkt i det lige MTB styr, hvor Surly giver det et buk og en større bredde for en mere cruiser og kontrollerbar kørestilling. Foran har styret fået et ekstra rør som gør det mere velegnet til montering af de populære bikepackingtasker.

Surly har lavet deres Moloko styrtaske som er specielt udformet til styret.  Tasken er ekstraudstyr.

Redshift Kitchen Sink Bar
RedshiftSports kom til verden med deres frempind Shockstop Stem, med indbygget dæmpning. Læs vores test af den her.  Siden har de lanceret en saddelpind efter samme princip. På Eurobike viste de en prototype på deres kommende styrcombo de kalder Kitchen Sink Handlebar, hvor man kombinerer et lettere tilbagetrukket dropbar design med en integreret bøjle ude foran. Et styr som giver et utal af håndstandsmuligheder og plads til montering af alverdens ekstra udstyr. Styret er endnu på prototypestadiet men forventes på markedet næste år.

Ride Farr Aero Gravel
Vi har før omtalt den kompakte Aerobøjle fra Ride Farr.  Med Aero Gravel er vi ovre i et alu styr med flare vinkling i bukkene kombineret med en integreret bøjle ude foran.   Fås i forskellige bredder og med 25 graders vinkling.

Oyster Bar
I den mere kuriøse afdeling har vi fundet Oyster Bar. I princippet et gedebukkestyr på svejset to horn i hver side. Vel egentlig en basal kombination af det lige MTB styr og det klassiske landevejsstyr. Ligner noget som en kreativ sjæl lige har svejset sammen ude i værkstedet. Ikke videre elegant,  men for nogle sikkert den ultimative universelle løsning på en ekstrem tur hvor det skal cykles rigtigt mange timer. Deres forsøg på at rejse penge til projektet på kickstarter lykkedes dog ikke i første omgang.

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN