CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Anmeldelse: Re: Cyclist 200 years on two wheels Anmeldelse: Re: Cyclist 200 years on two wheels
En velskrevet bog med glimt i øjet om cyklens historie. Anmeldelse: Re: Cyclist 200 years on two wheels

Det er snart længe siden at cyklen kunne fejre 200 året for sin opfindelse, ihverfald ud fra hvad de fleste mener var startåret. Læs mere her. Der  er gennem tiden skrevet rigtig mange bøger om cyklens historie men RE:Cyclist er afgjort en af de mere underholdende af slagsen.

Michael Hutchinson bog RE:Cyclist er fra 2017, men hans grundige research og til tider humoristiske tilgang til emnerne, gør den til en af de absolut bedre bøger om cyklens historie. Er du mere til glittet papir, tekniske udredninger og flotte fotos, er den nok ikke første valg. Til gengæld imponerer den med god forstælle stil, der kan være med til at gøre en trist og grå vinter i pandemiens tegn lidt kortere og mere munter.

Hutchinson har trævlet alle arkiverne igennem på det som idag hedder Cycling Weekly, der var et af de første engelske cykelmagasiner tilbage i 1891 dengang under navnet Cycling.

Trods en ind imellem ironisk tilgang til de forskellige cykelopfindelser, der bl.a kommer til udtryk i at forfatteren har prøvet flere af de mange “skøre” påfund cykelverdenen gennem tiden har fostret, er det ikke kun sjov og ballade, gennem hele bogens 15 kapitler, der historisk set følger udviklingen  ret kronologisk, startende med 1817 og sluttende med perioden 1992 til 2016.

Som bogens undertitel understreger er 200 året for cyklens historie i høj grad et spørgsmål om definitionen på hvad en cykel er, der i starten blev kaldt en dræsine og vel egentlig bare var et løbehjul til voksne.

Hans tilgang til emnet er ikke det tekniske, så forvent ikke en masse forklaringer ud af den tekniske cykelsti. I store træk er det nogle gode fortællinger om cyklens udvikling med et personligt og til tider ironisk streif. Altså i bund og grund lidt underholdning krydret med fakta.

Hutchinson manages to introduce an element of slapstick comedy by riding a few of the machines he talks about, including (as you would expect) a ‘penny farthing’ bicycle: his ride was ‘accompanied by well-meaning shouts of advice that just made me feel like a stewardess trying to land a jumbo jet by following instructions from air traffic control’.

Om forfatteren
Michael Hutchinson er skribent, journalist og tidligere professionel cykelrytter. Han har vundet flere nationale cykelløb både i England og Irland. Herudover har han deltaget i VM og OL. RE:Cyclist er efterfølgeren til hans kristiske bog “Faster: The Obsession, Science and Lack Behind the World’s Fastest Cyclist”  og den prisvindende “The Hour: Sporting Immortality the Hard Way”  Privat bor han i en forstad til London sammen med alt for mange cykler.

Er du træt af de evindelige præstations orienterede cykelbøger og dårlige oversættelser, er  RE:Cyclist en forfriskende anderledes og underholdende fortælling  om cyklens udvikling fra start og til hvor vi står idag. Michael Hutchinson RE:Cycle 200 years on two wheels  308 sider Paperback, ISBN 978-1-4729-2560-2 Bogen er udgivet på forlaget Bloomsbury og kan købes forskellige steder. Den er heldigvis IKKE oversat til dansk.

Link

CYKELPORTALEN