CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: 3T Discus C60 LTD TEST: 3T Discus C60 LTD
Med nyeste generation i højprofil kulfiber hjulsæt har det italienske brand 3T Cycling langt sig helt i front, men du skal gribe dybt i... TEST: 3T Discus C60 LTD

3t-discus-c60ltd-06

Med nyeste generation i højprofil kulfiber hjulsæt har det italienske brand 3T Cycling langt sig helt i front, men du skal gribe dybt i lommerne hvis du vil være på forkant i cykelfeltet.

3T Cycling i daglig tale bare kaldet 3T, har i mange år været anerkendt for deres styr-, saddel og frempinde. I 2011 meldte de sig på banen med en ny serie af landevejshjulsæt og ambitionerne var fra starten høje, nemlig at blande sig i selskabet af de eksklusive mærker. Senest har de også lanceret en banebrydende ny cykelramme Exploro udviklet af Gerard Vroomen.

3T har sendt os deres tredie generations hjulsæt udlagt til skivebremser. 3T Discus C60 LTD er et 58 mm højprofil hjul i kulfiber der bygger videre på erfaringerne fra deres første højprofil kulfiberhjul Mercurio 60 LTD vi testede en tidlig prototype af, tilbage i 2013.  Der er sket meget siden og som denne test viser er 3T Cycling nu med helt fremme. Hjulene leveres standard med keramiske lejer fra danske CeramicSpeed, hjulposer og diverse aksel fittings.

3t-discus-c60ltd-04

Specifikationer

  • Fælge: Hi-modulus full carbon asymetrisk  ETRTO 622 x 18C, (28”/700c), 25mm wide, 58mm deep
  • Eger: 24 Sapim CX Ray
  • Nav: Alu med Shimano centerlock for skivebremser og keramiske lejer
  • Hjulposer:  2 stk
  • Kompatibel: 10/11 speed Shimano/SRAM Campanolo som ekstraudstyr
  • Stikaksler: Modular Nav der passer til 9, 12 og 15 mm aksler.
  • Vægt: 1527 gram sæt
  • Pris: kr. 17.550,- sæt

3t-discus-c60ltd-05

 

3T benytter sig af en hel del særegne teknologier. Fælgene er deres Full Aero Wider Rims der dækker over en meget bred fælgprofil på 25 mm, der er velegnet til de nye brede dæktyper. Fælgene er optimeret med hensyn til lavest mulig vindmodstand. Statistiske test har vist at den største påvirkning er forfra kommende sideværst vind med en vinkel på 20 grader. Dette sammenholdt med indvendig monterede egernipler reducerer lufthvivler (drag)
Egerhullerne er skråt borede så træk og tryk i egeren bliver helt jævnt og ikke påvirker fælgen. Endelig er hullerne asymetrisk forskudt 2 mm for at kompensere for træk i kædesiden i baghjulet og skivebremsen i forhjulet.

3t-discus-c60ltd-08

3T bruger et støbt alunav med med en egerflanke opbygning som giver et slags virtuelt egerkryds selvom de er ligeopsændte både for og bag. Der benyttes 24 stk eger i begge hjul fra Sapin. Navene er modulopbygget så de passer til de efterhånden mange forskellige akselstandarder. På forhjulet QR 100 mm og TA 15 x100 mm og på baghjulet QR 135 mm, TA 135 x 12 og 142 x 12 mm.

Selve fælgen er i Hi-Modular kulfiber der er støbt under højt tryk med forskellige bindemidler afhængig af placering og bagt ved lav temperatur. 3T har fuld sporbarhed på alt lige fra råmaterialer til færdigt produkt.

3t-discus-c60ltd-09

Afprøvning
Hjulene ankommer i hver sin kasse inklusiv hjulposer.  Hjulene er konstrueret omkring en modulaksel som anført overfor så de passer på de fleste cykler. Der medfølger alle fittings og almindelige stikaksler.   Desuden følger der en ventilforlænger med. Visuelt er hjulene klassisk flotte, helt i sort med diskrete decals. 3T anbefaler dæk mellem 23 og 35 mm i bredden hvilket gør dem anvendelige både til landevej og cross.

3t-discus-c60ltd-10

Vi har kørt på hjulene på to forskellige cykeltyper og med tre forskellige dæktyper 25, 30 og 42 mm både on- og offroad. Alle dæk (Vittoria, Challenge og Specialized) var forholdsvis lette at få på fælgen uden brug af dækjern, mens det kneb noget med at få specielt to af dem til at hoppe på plads på fælgen. Højtrykluft og sæbevand klarere dog skærene. Hjulene er ikke til tubeless.

Standard er der monteret keramiske lejer fra CeramicSpeed, og uden at kunne måle det, ruller de subjektivt fremragende. De sædvanlige flosker om at højprofilhjul er tunge at få op i fart er bestemt ikke tilfældet med 3T Discus C60 LTD. De accelererer som de bedste bjerghjul hvilket jeg syntes gør den lige velegnet til både konkurrance og træning. Hjulene er optimeret omkring en sideværts vind ind på godt 20 gr og det stemmer meget godt og naturligvis subjektivt overens med vore betragtninger. Intet mærkbart i mod og skråtforfra kommende vind mens man godt kan mærke dem i sidevind. Naturligvis er der en vi sejl effekt når det blæser meget kraftigt men det er også tilfældet på andre 58 mm hjulsæt. Den såkaldte svinghjulseffekt i sving er heller ikke så mærkbart som på lignende hjul med så høj profil. Hjulene har den karakteristiske lidt hule lyd som desværre forstærkes af et meget larmende friløbsnav, som godt bliver mindre støjende over tid.

3t-discus-c60ltd-03

Mange højprofil kulfiberhjul opfattets af mange som noget stive i det lodrette plan, men subjektivt føles disse uhyre behagelige og minder mere om et aluminiumshjul.

Med Discus C60 LTD er 3T for alvor rykket op i klassen for nogle af de bedste semiaerohjul. Hjulene er lige velegnet til landevej som til cross. De virker stærke og velbyggede. Eneste malurt er de lidt klitermærke agtige decals på fælgsiderne. Er du kompromisløs og har den fornødne kapital er der ikke meget at være i tvivl om.

++++
Lav vægt – God komfort – Fænomenal acceleration -Minimal vind- og rullemodstand

– – – –
Pris – Decals på fælgen

3t-discus-c60ltd-02

Konklusion
Med C60 Discus LTD er 3T Cycling for alvor kommet i samme liga Zipp og Mavic. Et let og fænomenalt hurtigt hjulsæt som performer fremragende under alle forhold. Får vores anbefaling.

Vurdering-5

 

Link

CYKELPORTALEN