


I øjeblikket præsenterer flere af de toneangivende cykelproducenter nye produkter for den kommende sæson. Men en af de helt store overraskelser kommer nu nok fra 3T Cycling med lanceringen af deres Exploro. Sidste efterår allierede 3T Cycling sig med Gerard Vroomen som er den ene af den dynamiske duo Vroomen /Kessler der er ankermændene bag de to store cykelbrands Cervelo og BMC succes og senest deres eget brand Open Cycle.
En tydeligvis stolt Gerard Vroomen lagde ved præsentationen ud med at fortælle at 3T Cycling er igang med at simplificere hele deres produktlinie og fjerne de mange overlappende produkter. Visionen er i fremtiden at udvikle “smart products” som kan flere forskellige ting.
Den nye Explora er et godt eksempel på den nye strategi og kan vel nærmest betegnes som en cross/landevejs racer på stesolider.
Med udgangspunkt i den nye trend kaldet GravelPlus hvor man udnytter at en 650c fælg med en 40mm bredt dæk har samme omkreds som et 700c med et 28 mm bredt dæk har Vroomen konstrueret en sporty ramme som kan håndtere alle tre formater. Slægskabet med Open Cycle U.P ses tydeligt men Explora får lige en tand mere ved at være den første aerodynmisk udformede gravel ramme med deres nye rørgeometri kaldet SQUAERO som kombinerer de firkantede rørs meget store styrke med de aerodymaniske afrundede profiler.
Vroomen lagde vægt på at i deres aerodynamiske optimering er lagt vægt på realistiske offroad hastigheder som de kalder RealFast™. Ifølge deres målinger er Exploro hurtigere med 40 mm knobdæk i ujævnt terræn end en standard landevejscykel med 28 mm dæk.
De præsenterede grafer lover op til 7 watts forbedring, hvilket ikke umiddelbart lyder af meget men som over en langt udholdelhedsløb har betydning.
Exploro er minded de nye populære udholdenhedsløb i forskelligt terræn hvor den afgjort vil have en fordel, og dens mange teknologiske krumspring som de asymetriske bagstag og det løse geardrop i kombination med 19 mm thru aksler og den store alsidighed for montering af forskellige dæk og hjulstørrelser, vil højst sandsynligt give dem en Eurobike Award senere på året.
Exploro kommer i to udgaver den sorte LTD og den hvide TEAM hver i fire størrelser. Priser mellem 3000 og 4200 Us$ for et rammekit. Som et supplement til rammen kommer senere på året en 650B udgave af Discus LTD hjulsættet.
3T Cycling har flere spændende tiltag. De har netop købt aktie majoriteten i det tyske THM Carbon som er kendt for deres banebrydende letvægts kulfiberteknologi herunder kranksæt og rammer.
Link