CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Vintercyklingsugen Vintercyklingsugen
Her er et godt nytårsforsæt til ALLE IKKE CYKLISTER. Kør gratis med i den nye vintercyklingsuge. Den sidste uge i januar er det tid... Vintercyklingsugen

Vær med i den nye vintercyklingsuge – I januar 2021 er det tid til at finde sin indre viking frem, når vi sadler op til den nye VI CYKLER TIL ARBEJDE- vintercyklingsuge. Vi cykler hele ugen d. 25.- 31. januar. Det er gratis for alle at cykle med!
Det er skønt at cykle til arbejde, når solen skinner og fuglene fløjter. Men mange af os – selv de ivrigste cyklister – stiller cyklen væk i vinterhalvåret. Og det er en skam! Altså, vi forstår det jo godt: Kulden bider, fingrene er frosne, vejen er glat og det er mørkt både morgen og aften.

Men vintercykling har en masse fede fordele, som vi synes du skal prøve sammen med os. Og midt i en tid med hjemmearbejde, fysisk afstand og aflyste julefrokoster, er der ekstra god grund til at tage cykeludfordringen op, få en masse god motion og fælles aktiviteter sammen med kollegaerne – hver for sig.

Altså: Find din indre viking frem og kør gratis med i den helt nye VI CYKLER TIL ARBEJDE-vintercyklingsuge, som kører for første gang i hele uge 4.

Seks gode grunde til at cykle med:

  • Du får god motion efter juleferien
  • Du får frisk luft, ny energi og godt humør
  • Du har ekstra god plads på cykelstien
  • Du laver noget sjovt og sundt sammen med dine kollegaer – på afstand
  • Du giver kroppen en tiltrængt pause fra dårlige arbejdsstillinger
  • Du kan vinde en fed cykel – og respekt for din seje vikingestil

Vind en sporty og (næsten) vedligeholdelsesfri MBK-cykel
Concept 2Two fra MBK er en nytænkt sportscykel i et retromoderne design. Cyklen kombinerer klassiske og moderne design-elementer, og er samtidig fyldt med vedligeholdelsesvenlige kvalitetskomponenter såsom en komfortabel sadel, behagelige håndtag og 7 indvendige Shimano Nexus-gear. Concept 2Two er ideel til hverdagsbrug gennem byens gader og til fritidsture på landevejen. Værdi: 5.699 kr. Se præmien her

Sådan kommer du med
Det er gratis for alle at cykle med i Vintercyklingsugen 25.-31. januar 2021. Du skal blot samle 2-16 kollegaer på et cykelhold, logge ind og melde jer til her

OBS! Har du ikke været med i september-udgaven af VI CYKLER TIL ARBEJDE, skal du først oprette en profil
Danmarks største motionskampagne. Cyklistforbundet gennemfører VI CYKLER TIL ARBEJDE i samarbejde med biotekvirksomheden Gubra. Kampagnen, der kørte første gang i 1997, får hver år tusindvis af danskere op på cyklerne. Den klassiske forårsudgave af VI CYKLER TL ARBEJDE kører igen i maj 2021.

Link

CYKELPORTALEN