CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Vellykkede repremierer i København og Düsseldorf Vellykkede repremierer i København og Düsseldorf
Årets to første internationale cykelmesser blev succesfuldt skudt i gang efter en lang ufrivillig pause. Vellykkede repremierer i København og Düsseldorf

Foto: Anna-Lene Riber

 

Pandemien har de seneste år spændt ben for afholdelsen af en række cykel events af forskellig karakter, og flere har også helt måtte betale prisen og  indstillet aktiviteterne. De svære vilkår til trods ser der alligevel igen ud til at være cykellys for enden af tunnelen.

Med en usædvanlig tør og solrig marts måned havde de to første europæiske cykelmesser repremiere. Copenhagen Bike Show og Cyclingworld Europe var blandt de første til igen at åbne dørene for et interesseret cykel publikum, omend under forskellige betingelser.

Foto: Anna-Lene Riber

 

Copenhagen Bike Show kunne som den første cykelmesse åbne dørene helt uden restriktioner. Både gamle kendinge og nye ansigter fra nær og fjern havde fundet vej til Hovedstaden og Øksnehallen, der kun ligger få hundrede meter fra hovedbanegården, så er ingen grund var til at tage den firhjulede karet for at lade sig inspirere og kikke nærmere på en af fremtidens bæredygtige transportformer, der tilmed giver dig både motion og masseraf frisk luft.

Det er glædeligt at en stadig større strøm af de “gamle” cykelgrossister deltager og på den måde både får større indblik i hvad der rører sig blandt det kræsne cykel publikum og selv får deres budskab bredere ud. Således var både H.F Christiansen, Egedesø og Winther Bikes til stede blot for at nævne et par stykker.

Som mangeårig cykel skribent er det trods stadig mange kejsernes nye cykel klær, spændende at være vidne til den meget hastige transformation branchen er inde i fra det meget sportsprægede til mere praktiske for dem der cykler på daglig basis. En naturlig udvikling hvis vi skal tænke ansvarlighed og få folk til at skifte vaner og komme ud af bilen. Bevares sports segmentet og de lirede racercykler i luksusklassen er stadig til stede, men hvor de før var i overtal, er de nu nærmest blevet begrænset til et niche produkt.

Foto: Anna-Lene Riber

 

Den elektriske ladcykel var meget nærværende på alle stande i alle mulige og umulige udformninger
Gravelbiken er kommet for stedse som en universelt anvendelig cykeltype der henter inspiration og blander det bedste fra alle cykeltyper på kryds og tværs.

Se flere billeder fra Copenhagen Bike Show her  ( Alle fotos af: Anna-Lene Riber )

Vi lever i en global verden hvor de beskyttende handelsbarrierer for længst er faldet og det smittede også af på udstillerne der kom fra mange lande. I kategorien “back to basic” var der et par stykker, alle kendt i det københavnske cykelmiljø, der har succes med de fineste håndbyggede rammer i stål og titanium, et hundrede procent made in Denmark.

Også den internationale cykel presse kiggede indenfor. Bike Biz magasinet Bike Europe varet smut forbi den københavnske stenbro, og var imponeret over de mange ladcykler i gadebilledet på deres efterfølgende rundgang i byen.

Foto: Anna-Lene Riber

 

Med godt 5.000 m2 at boltre sig på, var der specielt om lørdagen med godt 5.500 besøgende nærmest trængsel foran de mange udstillede cykelprodukter. Flere fandt dog et tiltrængt pusterum med skæve cykelfilm i det tilstødende konferencecenter hvor den Internationale Bicycle Film Festival var en del af showet. Om søndagen kikkede godt 3.000 besøgende indenfor så Christian Ritter og udstillere var yderst tilfredse.

Grand Old Man Ole Ritter var som altid synlig på standene og stillede velvilligt op til fotografering. Også andre cykelsports kendisser som Bo Hamburger og Alex Pedersen, havde ikke problemer med at tiltrække cykelfolket til scenen når de skulle fortælle om cykeltræning og naturligvis den altoverskyggende kommende cykelbegivenhed, Tour starten. Copenhagen Bike Show er på cykelbanen igen den 11-12 marts 2023.

Foto: Torben Finn Laursen

 

Cyclingworld Europe
I de gamle Bohle industrihaller i udkanten af Dusseldorf gik det en smule anderledes til, under nogle lidt mere restriktive forhold, hvor alle besøgende blev sluset ind under forevisning af vaccination/negativ test og mundbind. Alle blev udstyret med armbind og der var kontroller når man gik ind og ud af hallerne. Dette betød også at afstandskravet gav mere luft mellem standene så der trods godt 12.000 besøgende over de tre dage ikke føltes så trængt.

Selv fortæller arrangørerne bag messen Torsten Abels og Stefan Maly at det først var var godt 10 dage før, at de var helt sikre på at messen kunne afholdes. Til aften åbningen om fredagen fik de endvidere løftet loftet for det maksimale antal besøgende.

Foto: Torben Finn Laursen

 

Ligesom mange udenlandske udstillere havde fundet vej til nordpå, var der også danske producenter der havde taget turen sydover,  CohogCo, Butchers & Bicycles og CeramicSpeed for at nævne et par stykker. Coh&Co kendt for deres cykler i træ og ladcykel har pæn succes på det Tyske marked. Selv siger de at det er svært at være profet i eget land, så det tyske marked er vigtig.

Se flere billeder fra CyclingWorld Europe her

Trods messen de tidligere år har haft stor fokus på Cykelkultur og niche branding må de som de fleste andre også i stadig stigende grad hente de større producenter ind. De helt store cykel brands som i mange år har kørt sololøb, er langsomt begyndt at vende tilbage til specielt de mindre publikums udstillinger. En interessant udvikling ikke mindst at fremtoningen er nu noget mere beskeden væk fra de mega store stande til små nærmest ydmyge stande med et nøje udvalgt sortiment fra deres kæmpe programmer. Der er dog stadig undtagelser for “reglen” hvor det tyske kæmpe brand Husqvarna Bikes havde en
markant mega stand, der var endog meget svær at overse.

Foto: Torben Finn Laursen

 

Med mere end 80 mill mennesker tiltrækker det tyske rigtigt mange både nye og eksisterende niche brands, der giver en fantastisk synergi og stemning blandet med de traditionelle cykel brand. Tendensen er klar, de toneangivende brands er langsomt begyndt at komme mere op i gear og vise mere iderigdom og diversitet i deres produkter.

Trods mundbind lokkede det fine forårsvejr mange udenfor på testcykler rundt om de to udstillingshaller. For næste år arbejdes der på at udvide med yderligere to mindre haller for bedre at kunne tilgodese de helt små udstillere med mindre budgetter. 2023 udgaven er planlagt til 17-19 marts.

En ny spændende gravelbike havde snigpremiere – glæd dig til at læse mere her på Danmarks uafhængige cykelportal

 

Link

CYKELPORTALEN