CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Tysk – Dansk gravelløb for de vinterseje Tysk – Dansk gravelløb for de vinterseje
1000 km selvhjulpet gravelløb fra Hamborg til Fyns Hoved og retur i starten af marts måned, er ikke ikke for liredrenge i lycra der... Tysk – Dansk gravelløb for de vinterseje

1000 km gennem et fladt nordtysk og dansk  landskab lyder måske som en overkommelig udfordring. Hertil skal så lige tilføjes at det foregår i starten af marts måned og du skal være 100 % selvhjulpen. Det er IKKE et cykelløb for liredrenge i lycra som ringer efter konen, når de punkterer, her må du klare dig selv :o)

Starten går fra Hamborg den 6 marts kl 00.01 og går nordpå mod Als og færgen over til Fyn hvor der forsættes langs kysten op til Fyns Hoved. Herefter den modsatte vej rundt og igen retur mod Hamborg. En tur på 1003 km af små omveje af både fast og løs beskaffenhed. En graveludfordring hvor det omskiftelige og kolde vejrlig afgjort er den største forhindring for at gennemføre, hvor udholdenhed og mentale resourcer er vigtigere end det at kunne cykle stærkt.

Løbet er en forsættelse af den fem år gamle Transcimbrica fra Hamborg til Skagen og retur. Start og mål er stadig på Cafe Timeless i Hamborg, og kun udstyret med et GPS track er det helt op til dig hvordan du vil gennemføre løbet. Der er ingen formel tidsgrænse, men arangørerne regner med at turen kan køres på mellem 3 og 7 dage. Overnatning kan foregår efter for godt befindende lige fra shelter, bivi, telt, vandrehjem eller 5 stjernet hotel.  Læs og tilmeld dig på nedenstående link.

Link

CYKELPORTALEN