CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Flectr Lubri Disc TEST: Flectr Lubri Disc
Hvor svært kan det lige være. Vi tester den nyeste måde at smøre din kæde på med Lubri Disc. TEST: Flectr Lubri Disc

Tilbehørsfirmaet Flectr mange produkter er næsten alle kommet til verden via crowdfunding. Deres første produkt var et sæt  hjulreflekser der siden fik følgeskab af en række selvklæbende modeller til både ramme, hjul og hjelme. Deres seneste produkt Lubri Disc, er deres bud på en ny måde at påføre olie på kæden.

Smøring af kæden er for nogle, lidt ligesom religion, med forskellige trosretninger hvor de yderliggående gladeligt cykler rundt med  lukkede kædekasser med oliebad, til kogning af nye kæder i parafin for at holde liv i transmissionen længst muligt. Midt imellem ligger så alle os almindelige dødelige der har prøvet lidt af hvert, men som regel vender tilbage til kædespray’en og olie på flaske til turen.

Smøring af kæden, hvor svært skal det lige være. Kædespray er nemt og hurtigt men de flygtige bæremidler uanset at mange af dem idag ikke indeholder nogen skadelige stoffer, er ikke i høj kurs hos frelste miljø og sundhedsapostle. Så den lille den lille flaske med tud og enkeltdryp af hver kædeled går man aldrig galt i byen med, hverken for kæden eller miljøet.  Det tager måske en smule længere tid men olieforbrug og spild er begrænset og kan doseres ret præcist. Den efterfølgende aftørring kommer man dog sjældent uden om for begges vedkommende.

Lubri Disc skulle angiveligt være letteer og endnu mere sparsomt i olie, op til 90 % mindre ifølge producenten samtidig med at “svineriet” holdes indenbords i en lille metalæske der minder om en lille skråtobaksdåse.

Specifikationer

  • 50 ml planteolie
  • Dimensioner Ø65mm
  • Vægt: 50 gram
  • Blikdåse med magnet
  • Pris: Kit 25.80 Euro, Hjul 19.80 Euro, Olie 6.80 Euro

Afprøvning
LubriDisc sælges både som et sæt med hjul og en lille 50 ml tyndt flydende plantebasseret olie som dog ikke er nærmere specificeret. Du kan også købe hjulet uden olie og bruge din egen favoritolie. Den skal dog være meget tyndflydende for at du opnår den tilsigtede virkning. Den lille dåse som minder om en gammeldags skolakæske vil sikkert gøre sig på cykelhandlerens desk og få mange til at købe den.

Inden brug åbnes hjulet og påføres olien. LubriDisc angiver at omkring 20 ml skulle være nok og række til adskellige smøringer. Men I vores tilfælde skulle mere halvdelen af flaskens indhold i hjulet og påføres meget omhyggeligt på alle sider. Hjulet har fået olie nok når du ved at klemme let på begge sider kan se olien komme frem.  Herefter sættes hjulet på kæden først indvendigt og kæden drejes rundt to tre gange i.flg. Flectr. Det samme gentages på oversiden.

I praksis skal der både et ret kraftigt tryk til på kæden og væsentligt flere omgange før man ken se at der kommer olie på. I takt med at hjulet bliver brugt flere gange tager den skidt med fra kæden som igen påføres når man igen smører. Dette fordi man ikke anbefaler at hverken rense kæden eller hjulet.

Derfor har den kun den optimale effekt når både kæden er ny og ren samt naturligvis selve hjulet. Efterfølgende bliver det en slags ond cirkel hvor man flytter skidt og olie frem og tilbage ved hver smøring.

Eneste sted vi rigtig kan se dens force er på en længere tur hvor man har brug for en hurtig smøring undervejs pga af megen regn eller støv/sand. Her er det praktisk at have den lille lukkede æske køreklar i lommen. I forhold til både tid og sparet forbrug af olie i forhold til gængs praksis er der intet hentet.

Ved brug af en anden letflydende olie, på det andet set vi modtog til test var resultatet stort set det samme.

Konklusion
LubriDisc er en sjov og anderledes måde at smøre sin kæde, som vi primært anser som et supplement som aldrig vil kunne erstatte  en almindelig kædesmøring og efterfølgende aftøring. Den smarte indpakning i en lukket metaldåse taler først og fremmest for den som en mobil løsning.

Link.

 

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN