CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Contec Add.All TEST: Contec Add.All
Vi har testet en lille nyttig tilbehørsdel. som kan bidrage med nye funktionalitet til alle cykler. Kun din fantasi sætter begrænsninger. TEST: Contec Add.All

Naturligvis kan du købe dig en cykelramme med alt i beslag, fittings og indbygget bagagerum. En anden mulighed er at bruge hvad du lige kan finde i rodekassen når behovet for fastgørelse af noget af al den isenkram du som cyklist ofte må have med dig. Men du kan også vælge at købe noget af den megen universaludstyr der findes på markedet.

Contec Add. All er nyeste påhit ud i sådan en gadget der kan gøre cykellivet en smule lettere.  Contec er den store tyske cykelgrossist Herman Hartje’s eget tilbehørsmærke med alt i tilbehør til cyklisten.

Ligesom alle øvrige store mærkevare brands gælder det om at fastholde kunden i butikken ved at kunne  tilbyde hele paletten af tilbehør. I praksis er der dog ikke den store forskel på sådanne dele, da de alle bliver produceres hos den samme række OEM leverandører isat et kendt brand navn. Så i sidste ende er det dine personlige preferencer og naturligvis tilgængeligheden af de mange produkter der er afgørende.

For Contec-Parts vedkommede er der rigeligt at blive fristet af og vælge imellem, blandt adskellige tusinde varenumre. I praksis burde alle cykelforhandlere kunne få varerne hjem gennem den danske grossist Hartje Ebsen hvis du som cykelforbruger forelsker dig i noget af det.

Specifikationer

  • Materiale: Plastbase med silicone beskyttelse og gummisbånd
  • Dimensioner 70 x 95 (inkl gummigummibånd)
  • Vægt: 15 gram
  • Pris: omkring de kr. 175,-

Afprøvning
Contec Add. All er en lille gummi beklædt plastbase med indbygget gummibånd. Den udstyret med standard flaskeholde huller så den kan sættes i eksisterende bøsninger eller med de to medfølgende gummibånd i to størrelser. Gummibeklædningen giver god beskyttelse mod ridser både mod ramme/stel og de ting der ønskes fastgjort. Samtidig eliminerer det også raslelyde.

Som billederne viser er der næsten uanede muligheder for placering og montering af alt lige fra smartphones til værktøj, slanger og vandflasker, ikke mindst dem der ikke passer i standard flaskeholdere.

Dette er egentlig den største force ved Add.All. At du kan sætte alt det udstyr fast der normalt ikke umiddelbart kan fastgøres med de eksisterende standard cykelprodukter og monterings løsninger.

Eneste forbehold  vi har er holdbarheden af gummibåndene. Gummi bliver over tid mørt specielt hvis du lader den være monteret fast udendørs. Derfor er den nok primært til dagligdagscyklister og cyklister som af og til har brug for at kunne montere lidt ekstra udstyr. Som hardcore Bikepacker/turcyklist vil den primært kunne være et supplement du kan have med som ekstra udstyr. Men til prisen kan man vanskeligt tillade sig at være særlig kritisk.

Konklusion
Contec Add. All er et nyttigt lille stykke tilbehør med righoldige anvendelsesmuligheder primært til dagligdagscyklister og motionister som ikke stiller hardcore krav til udstyret. Kun din fantasi sætter grænsen for dens anvendelselmuligheder. Eneste forbehold er omkring holdbarheden på længere sigt med de løse gummibånd.

Link

CYKELPORTALEN