CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Carryyygum TEST: Carryyygum
Et herligt ukompliceret stykke cykeltilbehør hvor kun fantasien sætter grænsen for brugen. TEST: Carryyygum

 

Det er ikke altid de dyreste og mest fancy produkter der er de smarteste. Det er carryyygum et godt eksempel på. Som både turcyklist/bikepacker og dagligdagscyklist har man ofte brug for en let måde lige at kunne fastholde en jakke, et kort eller andre småting på cyklen. 

Carryyygum er et kraftigt dobbelt elastikbånd som kan fastspændes på cyklen på et utal af måder og steder via tre velcoremme. Selv kalder carryyygum deres løsning for verdens mindste bagagebærer. Produktet kom til verden via en succesfuld kickstarter kampagne sidst år og kan nu købes for 19 Euro i syv forskellige farver. 

Afprøvning
Det kræver ikke den store ledvogter eksamen at bruge og fastspænde carryyygum. Den består af en kraftig dobbelt belagt elastikbånd som er ført igenne tre plastikbeslag, hvorpå der sidder en gummibelagt velcorem. Det betyder at den sidder urokkelig fast på glatte overflader som styr og stel. Velcobåndet er rigeligt langt og kan afkortes efter behov med en saks. Længen på båndet kan justeres.

Den typiske placering af carryyygum er på styr og frempind, så den danner en trekant. Kun fantasien sætter en grænse for hvad der kan sættes fast, lige fra bananer til et kort, en jakke, ja sågar en ipad som GPS virker fint.

 

En anden placering er på bagagebæren hvor den kan fungere som spænderem. Endelig kan den også sættes inde i rammen eller på en bikepacking taske. Der er sikkert mange flere anvendelses muligheder, så brug fantasien og prøv dig frem.

Konklusion
Carryyygum er et nyttigt stykke tilbehør til cyklisten på farten. Den kan placeres på et utal måder og steder lige fra styret til stellet og på bagagebæren.  Som turcyklist/bikepacker er et et stykke essentielt ekstra tilbehør.

Link

 

 

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN