TEST: Canyon Dude CF
MTB - TurcyklerTEST 17. august 2015 CYKELPORTALEN
Mountainbiken er vel uden sammenligning den cykeltype der har undergået de største forandringer, siden dens fremkomst. Hvad der startede som ombyggede budcykler har udviklet sig til superlette fuldtaffjedrede cykler med alverdens teknologiske frembringelser. Den nye tykke dreng i klassen hedder Fatbike. Oprindelig startende lidt som et nicheprodukt, udviklet til de ekstreme vinter cykelløb i Alaska, er den nye cykeltype nu for alvor ved at vinde frem i mange forskellige udførsler.
Hidtil har cykeltypen haft en ry for at være noget tunge og svært håndterbare. Canyon Dude CF er nyeste generation hardtrail, der standard er født med dæk i hele 4″ bredde, men som kan udvides til hele 4.7″. For at holde vægten nede er rammen nykonstrueret og i kulfiber.
Specifikationer
- Ramme: Canyon Dude CF carbon
- Forgaffel: RockShox Bluto RL
- Styrfitting: Cane Creek 4.0
- Bagskifter: Shimano XT
- Forskifter: Shimano SLX
- Gearskifte/bremsegreb: Shimano SLX
- Hjul: DT Swiss BR2250
- Dæk: Schwalbe Jumbo Jim
- Kranksæt: E-Thirteen Fatbike 32/36
- Krankbox: E-Thirteen Pressfit
- Kasette: Shimano SLX 10 speed
- Kæde: KMC X10
- Frempind: Canyon V12
- Styr: Canyon H15 Rise
- Saddelpind: Thomson Elite
- Saddel: Selle Italia X1
- Greb: Ergon GA-1 EVO
- Størrelser: Small, Medium, Large
- Farve: Carbonfiber Black-Red
- Vægt: 12.9 kg
- Pris: 17.599,-
Afprøvning
Dude CF fås i flere udgaver både med og uden affjedring. Testmodellen var med fjederforgaffel. Optisk er Dude lidt af en elefant, men den fornemmelse forsvinder hurtigt når man først kommer op på cyklen. Vi havde lejlighed til at teste den under næsten ideelle vilkår i Tyrol både på singletracks, grusveje og trialspor. Det er lidt en underlig fornemmelse første gang at sætte sig op på cyklen. Visuelt ser den enormt tung ud men man bliver overrasket, både vægtmæssigt og køremæssigt. Ved lav fart fornemmer man en vis træghed fra de store dæk, men jo højere farten bliver jo mere sikker og sporstabil føles Dude. Standard er den født med 4″ dæk hvilket vil være rigeligt for de fleste. Det er næsten en tomme bredere en de fleste andre fatbikes, og skal det være rigtig vildt, er der En smart feature med vendbar dropout der gør det muligt at sætte 4,7″ brede dæk på den.
Der er mange fine detajler på rammen bl.a en lås på styrfitingen så styret ikke kan drejes hele vejen rundt og beskadige rammen. Geometrien er udlagt ret specielt pga af de store hjul, da overrøret er ret langt, godt 600 mm for en størrelse Medium. Det kompenseres der så for med en kort frempind, så alt i alt en temmelig sporty kørestilling.
I forhold til en mountainbike med ordinær dækvolumen vil de fleste opleve at kunne køre med væsentligt højere dæktryk. Her skal man eksperimenter en del for at finde den optimale indstilling.
Udstyrsmæssigt imponerer den nye Shimano SLX gruppe med funktionaliet tæt på XT niveau. Specielt de hydrauliske skivebremser i kombination med den enorme vedhæftning fra de brede dæk er et stort plus.
Med op til 5″ brede dæk er det svært at se hvad man egentlig skal bruge en fuldtaffjedret mountainbike til. På nedkørslerne i Tyrol oplevede jeg med Dude en imponerende kontrol og vedhæftning der slet ikke kan opvejes af massiv affjedring som moderne Euduro cykler har. Her er det fysikkens love som her træder til, iform af større kontaktareal naturligvis på bekostning af fart, men det er heller ikke afgørende, hvis man vælger en Fatbike da det først og fremmest er for at have det sjovt man vil vælge sådan en cykeltype. Den lave vægt gør det heller ikke specielt uoverkommeligt at cykle opad og igen den fremragende vedhæftning giver muligheder for at få fodfæste på endog meget stejle opstigninger. For undertegnede er det længe siden jeg har haft så megen sjov på en mountainbike som på denne Canyon Dude CF, der er en af den slags hvor man hurtigt glemmer alt om specifikationer da man hele tiden bliver overasket over de nye muligheder denne cykeltype giver. . Sikkerheds og tryghedsfaktoren vil for de mere forsigtige cyklister afgjort også være et plus i Fatbikens favør.
Konklusion
Canyon Dude CF er højst sandsynligt ikke en mountaibike for alle, alene i kraft af sin voldsomme fremtræden. Den er tænkt til afslappet ikke konkurance præget offroadkørsel som den så til gengæld gør så overbevisende, at den på mange måder er en af de mest alsidige mountainbikes der idag findes på markedet, lige fra singletracks til trial og downhill, hvor den fremragende vedhæftning gør den til en meget sikker oplevelse at cykle på. Takket være kulfiberrammen og de optimerede letvægtshjul fra DT Swiss er den ovnikøbet i den lette ende for Fatbikes.
Link