CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Test af Primus ETA Spider Test af Primus ETA Spider
Svenske Primus har fornemme traditioner helt tilbage til 1892. Vi har testet deres nyeste transportable kogegrej i ETA serien som med sin effektive brænder... Test af Primus ETA Spider

Primus-Eta-Spider-04

Primus er indbegrebet af outdoor kogegrej. Siden starten i 1892 har de udviklet og produceret transportabelt kogegrej som er blevet benyttes af nogle af de største eventyrer gennem alle tider.  Mænd som  Andree, Amundsen, Nansen, Hillary og Tenzing er nogle af de mest berømte eventyrere, der alle valgte udstyr fra svenske Primus.  Men det er ikke kun bjergbestigere og polarforskere, der vælger lamper og kogegrej fra Primus. Millioner af mennesker verden over, lige fra den kenyanske husholdning til filmholdet i New Zealand, familien på campingtur og bjergbestigere har valgt Primus som deres foretrukne apparatur til opvarmning, madlavning og belysning.  Primus findes idag  mere end 80 forskellige lande.

I 2007 vandt forgængeren til den lidt større Primus Eta Power™, prisen som ‘Editor´s Choice’ i Backpackers Magazine.  Til denne test har vi haft fingrene i den mere kompakte og lettere Eta Spider™ som besidder de helt samme egenskaber. der er tale om et meget spændende og anderledes kogesæt, hvor nøgleordene er hurtig og effektiv madlavning, særdeles lavt brændstofforbrug og meget lav egenvægt.  Det lave brændstofforbrug tilgodeser desuden miljømæssige hensyn.  Turcyklister er naturligvis også campingfolk, hvorfor vi har syntes det var relevandt at teste den nye ETA Spider her på cykelportalen.dk

Primus-Eta-Spider-02

Primus Eta Spider™ er en gasbrænder, der er opbygget på den måde, at selve brænderen magnetisk fikseres i selve læskærmen, hvilket gør systemet fantastisk stabilt. Når den specielle gryde med varmeveksleren i bunden placeres oven på brænderen, resulterer det i en yderst effektiv energiudnyttelse på ca. 80%.  Til sammenligning har en traditionel gasbrænder en energiudnyttelse på ca. 40%. Det betyder , at man med Eta Spider™ kan koge ca. 40 liter vand frem for 20 liter på 230 gram gas, eller sagt på anden måde: To personer kan i teorien klare sig i ca. ti dage med en gasdåse på blot 230 gram, dersom der koges godt 4 liter vand dagligt – naturligvis afhængig af årstid og vejrlig. Selvom den maksimale effekt kun er godt 2.000 Watt, tager det med Eta Spider kun godt 3 minutter at koge en liter vand.

Primus-Eta-Spider-06

Specifikationer

  • Vægt: 
  • Materiale: 
  • Effekt:  Watt
  • Kogetid (1 ltr):  sek
  • Tænding: 
  • Anbefales til:  pers
  • Dimensioner:  cm
  • Anbefalet pris: kr. 1099,-

Primus-Eta-Spider-03

Afprøvning
Primus ETA Spider ligger adskilt i sin egen taske og fylder ikke mere end den kan være i en mindre rygsæk eller cykeltaske.  Benytter man den lille 100 grams gasflaske kan den være i tasken sammen med kogegrejet. Selve Eta Spider består af en læskærm/holder hvor brændren sættes  fast ved hjælp af magneter. Herudover er den lille 1 liters gryde med indbygget varmeveksler. den har foldbare håndtag. Desuden er der en en ekstra plastskål og låget til gryden. Opbevaringstasken fungerer samtidig som isolator så man kan holde maden varm eller bruge den som gammeldags “høkasse” og lade sin mad koge færdig her og derved spare brændstof.  Desuden følger er en lille gnisttænder med som også fungerer som værktøj hvis man skal efterspænde brændstofforsyningen . Alle metaldele er af keramisk coatet aluminium, der er let at lave mad på og let at rengøre. Standard leveres den uden gas. men passer til standard til de små 100, 250 og 500 grams Propane/Isopotan gas patroner med skruefatning. Vælger man den lille 100 grams gasbeholder kan den være inden i tasken under transport. Så længe man bevæger sig rundt i Europa er det temmelig let at få fat i de små gasflasker. Anderledes forholder det sig hvis du bevæger dig længere væk, specielt til udviklingslande som Afrika og Sydamerika hvor de små flasker er stort set umulige at opdrive.  Heldigvis har Primus tænkt på alt så man kan købe et såkaldt multifuel kit så den kan bruges med andre brændstoftyper som f.eks benzin. Kittet består af en lille brændstofflaske og en pumpe samt diverse fittings og renserør.

Primes Eta Spider 09_

Det er hurtig at klargøre Eta Spider. Gasbrændren foldes ud og brænstofslangen skrues på gasdåsen. Selve brændren sidder fast i bunden af læskærmen med tre så magneter. Læskærmen med brænder og gasdåsen løs ved siden af giver en både mere stabil men også mere effektiv varmeudnyttelse.  Kogesættet behøver ikke stå fuldstændig i vatter for at fungere effektivt og gryden står effektivt fast på de små riflede ben.  Gassen tændes med den fikse lille gnisttænder og flammen kan reguleres trinløst på toppen af brændstoftilførslen.  Når først brænderen er tændt kan man roligt skrue den helt ned på minimum for at spare gas, da den er yderst effektiv og hurtig bringer mad/vand i kog.  Kun i meget kraftig vind er læskærmen ikke helt tilstrækkelig og man må skrue op for styrken. Men der skal stadig noget af en orkan til før flammen blæser ud.  Grydens håndtag foldes ud og placeres oven på brænderen.  Ingen tvivl om at kogetiden er imponerende kort. En halv liter vand til en kop kaffe klares på under 2 minutter.  Der er flere grunde til den effektive udnyttelse af gassen.

Primes Eta Spider 08_

Gassen  bliver forvarmet ved at blive ledt forbi selve brænderen hvorfor den også kan være lidt svær at antænde når den er helt kold. Desuden sidder der en effektiv varmeveksler på undersiden af selve gryden.  En smart detajle er den isolerede taske som kan benyttes til at holde vand/mad varm eller som “høkasse” så maden kan koge færdig her og derved spare gas. Hvis du er ynder af varm havregrød på dine ture vil du værdsætte denne funktion.

Den lille plastkål kan bruges til at spise sin mad af eller hente vand i. Samtidig beskytter den grydens coatede belægning ved transport, hvor den løse brænder ridser en del. Det havde været rart med en lille opbevaringspose til den.  Som gammel Trangia sprikøkken fan må jeg krybe til korset og sige at Primus Eta systemet altså bare er bedre og mere effektivt. Skal du på længere rejser vil jeg nok opgradere med multifuelkittet eller sende gasdåserne i forvejen hjemmefra. (husk at du må ikke have gasdåser med på flyet)

Primes Eta Spider 11_

Konklusion
Primus ETA Spider er et imponerende stormkøkken hvis lige er svær at finde , når det kommer til effektivitet og udnyttelse af den sparsomme gas.  En lille 100 grams gasdåse rækker fint til varm mad/vand tre gange om dagen i 5 dage for 1 person.  Primus Eta Spider er oplagt som kogegrej på cykelturen, hvis du vil have kongen blandt kompakte stormkøkken.

Vurdering-5

Link

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN